Jeg tror aldrig jeg har fortalt jer om min farmor…………………….
Min farmor og farfar fik sammen 4 børn. På et tidspunkt mens min far stadig ikke var i teenage alderen, gik de to fra hinanden og min farmor stod tilbage med børnene. Min farfar var elite sportsudøver og ikke ret meget hjemme i Danmark, så derfor havde min farmor ansvaret for deres børn. Jeg har aldrig hørt hende klage, men man skal ikke være et geni for at regne ud at hun har haft travlt med 4 børn.
Min farmor var en fantastisk kvinde. Jeg kan tydeligt huske hvordan hun gik og drømt om hvad hun skulle bruge alle pengene til når hun engang vandt i lotto. Det var ikke på hende selv men på hendes familie. Hun havde ikke ret mange penge, men når vi var på besøg skulle vi ikke mangle noget. Vi vidste jo godt at hun ikke havde så mange penge, så når man var med nede og handle og man blev spurgt om hvad man ville have, så var det sjældent at vi faktisk ville have noget. I 10 klasse skiftede jeg til en skole i Vanløse ikke ret lang for hvor min farmor boede. Når jeg engang imellem havde fritime tog jeg hjem til hende og så lavede hun rufler med varm leverpostej……..mums.
Min farmor havde røget i mange år, men stoppede på et tidspunkt. Nu ville hun ikke mere, men desværre havde hun allerede taget skade at det. Da jeg var en 14 -15 år fik hun konstateret rygerlunger, og det var noget der tog hårdt på hende. En dag (jeg var 15) blev jeg ringet op af hende. Hun skulle have noget medicin på apoteket, og ville høre om jeg gad hente det for hende. Hun sagde hun ikke havde det så godt, og selvfølgelig ville jeg det. Jeg kørte der ud og mødte min farmor som pludselig lignede skyggen af sig selv. Det viste sig at hun 5 dage forinden var blevet kørt ned af en cykel. Hun havde været indlagt, men ville ikke gøre nogen bekymret og havde derfor ikke fortalt det til nogen. Jeg hentede medicinen og ringede til min far og fortalte hvad der vart sket. Han ringede til min farmor og sagde at hun skulle komme hjem og bo hos os indtil hun var frisk igen. Det ville hun ikke. Nej hun ønskede ikke at være til besvær, og det var ikke før jeg sagde til hende at jeg havde ringet efter en taxa, og når taxaen kom at så havde hun bare at tage med at hun accepterede. Hun boede hos os en måned. Hun blev nogenlunde frisk igen, men helt frisk blev hun aldrig.
En morgen i januar 2007 kom min far hjem fra hospitalet og fortalte at hun var død. Jeg var knust for jeg havde mistet en fantastisk farmor. Jeg havde altid haft et særligt forhold til hende, og jeg kunne ikke rigtigt magte at hun ikke var der mere. Da min farmor blev begravet kom hendes bror. Jeg har sikkert set ham før, men det kunne jeg ikke huske. Han hev mig til side og fortalte at farmor så et stort lys i mig. Hun talte altid om mig med stor glæde og om hvor meget hun holdt at mig. Jeg var meget rørt, men også glad for at hun også havde et specielt forhold til mig.
Nu er hun her ikke mere, men det betyder ikke hun er glemt. Da jeg fik min studenterhue tog jeg på kirkegården (hun ligger på de ukendtes) og lagde de roser jeg fik i den forbindelse. Hvert år tager min far, mine 2 brødre, jeg og Martin på kirkegården. Min far sætter en blomst og jeg en nisse. Jeg kan huske hun altid sagde at jeg nok skulle finde en sød fyr som ville passe godt på mig, og der er ikke noget jeg ville ønske mere, end at have haft hende med til brylluppet. Derfor hentede jeg min far i går, og sammen kørte vi på kirkegården hvor jeg lagde min brudebuket.
