Onsdag den 1/6-11 kl 11.30 havde jeg en tid hos min Jordemoder til at få løsnet hinder. Min mor var kommet for at tage med og fordi vi begge to havde på fornemmelsen at der snart ville ske noget. 
Jeg var utrolig spændt på det og håbede virkelig at det ville sparke det i gang. Jeg var i uge 40+6 så tålmodigheden var ved at være opbrugt. Hun fortalte mig at jeg var 3 cm åben og havde ingen livmoderhals tilbage, så nu var der virkelig gode chancer for at det ville virke sagde hun. 
Og ganske rigtig.. Alderede 10 min efter besøget hos hende begyndte det at murre voldsomt i maven. Der gik et par timer og da klokken var ca 15 var jeg ikke længere i tvivl om at der snart ville ske noget og at det var opstarts veer der var kommet. Jeg begyndte at kunne tage tid på dem og der var ca 7-8 min. mellem dem og de varede 45 sec ca. Imellemtiden var Mikkel kommet hjem og svigermor var også ankommet. Omkring spisetid besluttede vi os for at gå ned i byen og få lidt at spise og hold da op, hvor den gåtur satte godt gang i det hele.. Omkring kl 00.30 ringede jeg til fg. og de sagde at vi gerne måtte komme derind. Da vi ankom til fg, blev jeg undersøgt og fik til min store skuffelse at vide at jeg kun var 2 cm åben, så vi blev sendt hjem igen.
Synes det var lidt træls da jeg til hindeløsningen havde fet a vide at jeg var 3 cm åben. På vej hjem i bilen tog veerne rigtig til og det var pludselig en meget lang tur i bil fra kolding til vejle.
Hele natten havde jeg så kraftige veer at jeg lå og skreg når de kom, men jeg ville ikke risikere at blive sendt hjem igen så jeg holdt den så længe jeg kunne. Jeg fik slet ikke sovet den nat og det gjorde mor, svigermor og mikkel heller ikke særlig meget. Da kl. var omkring 7 besluttede vi os for at tage der ind, og gudskelov for at vi gjorde det, for da jeg kom derind kl 08.20 var jeg 7 cm åben. 
Fik som det første et lavment og pyh hvor var det svært at ligge og holde på det i 10 min! Omkring kl 09.40 begyndte jeg at få lidt presseveer og havde utrolig svært ved ikke at presse. Jeg blev flere gange tilbudt at få lagt en fødespinal men ville virkelig gerne undgå smertelindring så jeg takkede pænt nej. Mette som JM hed, prøvede at få mig til at gispe da jeg var begyndt at have voldsom pressetrang men hold nu op hvor var det svært ikke at måtte presse! Omkring kl 10.30 var jeg 8 cm åben og da jeg havde så voldsom pressetrang sagde Mette at nu synes hun virkelig jeg skulle sige ja tak til den fødespinal for at kunne slappe lidt af imens jeg åbnede mig de sidste to cm.. Og det var virkelig det bedste valg jeg nogensinde havde taget, så snart jeg havde fået den lagt havde jeg halvanden timde uden smerte og i total salighed.
Først kl 13.25 fik jeg lov til at presse og kl 13.43 får jeg endelig min søde lille pige ud! Rigtig smuk, 3470 g & 53 cm lang. 

Desværre bliver det hele lidt ødelagt da hun bliver taget fra mig meget hurtigt fordi hun knirkede en del og måtte indlægges på neometal afd, hvor hun fik lagt cpap og sonde. Cpapet kom hun dog af med efter 12 timer og sonden efter halvandet døgns tid. Og i dag er hun rigtig sund og rask og tager godt på. 
// Sara Alrø, som er så stolt over at være mor til den lille Filuca Nora. 
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld