ulleby skriver:
Mange tak for dit svar 
Tænker lidt om ulvetimen måske kunne være forsinket eller påforhånd tigerspring. Eller om det er os der har siddet for meget med dem... hmmm HJÆLP. Andre tvillingemødre der har stået med frustrationen når begge har grædt konstant og man er alene og ikke kan holde dem begge på en gang???
Ååååååh ja. Frustrationen!! Den husker jeg. Jeg var ofte alene med Nanna og Signe i deres første år, især aften, nat og morgen, hvor faren var på arbejde. En babys gråd er noget af det mest hjerteskærende og stressende på samme tid, og at have to små babyer, der græder på samme tid - ja, det er dobbelt så stressende, for man har bare ikke 4 arme. Sådan er det bare. Det er bare tough at være tvilling, for mor kan ikke være der hele tiden. Man må lære - tidligt - at dele. Jeg tror faktisk, jeg lærte at slå hjertet lidt fra, hvis man kan sige det, og blev lidt mere kold. Ellers ville jeg jo gå i stykker. Heldigvis havde jeg ét sovebarn og én skrigunge, så det gik nogenlunde. Men jeg kan fuldt ud sætte mig ind i, hvordan du føler.
Det lyder som om, de har brug for tryghed og nærvær om eftermiddagen/aftenen, og det er vist meget normalt. Jeg tror bestemt ikke, I kan have "siddet for meget" med dem.
Hvis du har mod på det, kan det godt lade sig gøre at bære to babyer i slynge på samme tid fx i to ringslynger eller i én vikle. Jeg har dog ikke kunnet greje det, men søg på "slynge tvillinger", så kommer der nogle råd frem.
Hvad med noget de kan gynge i, imens du/I laver mad? Måske hjælper det med lidt bevægelse? En slyngevugge giver også en vis omsluttethed, men det er dælme også noget af en udskrivning med to stks. Se evt. her:
http://www.novasark.dk/Haengevugge.htmlVi har en hængevugge, som alle ungerne har gynget i. Sådan en her:

Der kunne pigerne godt ligge i på samme tid, da de var små. Sig til, hvis du evt. vil købe den, for vi skal vist ikke bruge den mere.
Knus Line
PS. Jeg ville ikke turde lægge dem til at sove på maven, men måske kan de falde i søvn på siden, og så kan du lige så stille vippe dem om på ryggen, når de sover?