"min moster.."

Liva snakker konstant om "min moster".... (min lillesøster Anika)

"Min moster har også neglelak, lilla neglelak", "dengang min moster var lille der.....", "Nogen gange siger min moster...." osv osv osv.

Hun snakker om hende hele tiden.... hun har jo aldrig mødt hende, men det fylder åbenbart utrolig meget...

Hun siger så også "min moster er død og ligger på kirkegården, men vi kan ikke grave hende op for hun er brændt"...

Der går ikke en dag hvor vi ikke hører om moster.

Skal vi bare lade hende snakke? Tænker lidt at det er ligesom de børn der har en "usynlig ven", er det ikke meget normalt?

Det er helt normalt og meget sundt. hun forsøger bare at sætte rationalitet ind i en meget urationel ting. Nemlig at hun på en eller anden måde er forbundet til et menneske der ikke er mere, hun aldrig kommer til at møde men som hun alligevel er stærkt forbundet til, qua hun er opkaldt efter hende.

I skal ikke være bekymret, men blive ved med at fortælle historier og lade Anikka være en del af Livas liv

Vi har det samme med mormor herhjemme. Tjalfe snakker utroligt meget om hende og vil gerne se på billeder. Men samtidigt kæmper han med at forstå det hele netop fordi det er så svært og flyvsk.

Liva snakker konstant om "min moster".... (min lillesøster Anika)

"Min moster har også neglelak, lilla neglelak", "dengang min moster var lille der.....", "Nogen gange siger min moster...." osv osv osv.

Hun snakker om hende hele tiden.... hun har jo aldrig mødt hende, men det fylder åbenbart utrolig meget...

Hun siger så også "min moster er død og ligger på kirkegården, men vi kan ikke grave hende op for hun er brændt"...

Der går ikke en dag hvor vi ikke hører om moster.

Skal vi bare lade hende snakke? Tænker lidt at det er ligesom de børn der har en "usynlig ven", er det ikke meget normalt?

De ting hun ved, ved hun jo, fordi hun har hørt Jer fortælle om det.
Og de ting hun selv finder på, dém kommer hun sikkert med, fordi det er hendes egen måde at relatere til sin moster.

Jeg syntes bestemt ikke det skal bekymre Jer. Tvært imod, så er det jo rigtig flot, at Liva er så eftertænksom - at hun har fået rimelig forståelse for, hvor hendes moster er henne nu, og er ok med det.

Hun spejler jo nok langt hen ad vejen sine følelser og tanker omkring det hele, igennem dét hun ser hos Jer, og hører fra Jer

Det giver 200% mening det i siger! Så vi lader være at bekymre os