Hej piger
Jeg har lige haft en nat jeg ikke helt kan forstå.. Jeg plejer at give Alfred mad 1-2 gange om natten, altså efter midnat. Ca. kl 03 og 05. Min kæreste er syg og lægen har anbefalet at Alfred sover i et andet rum, så han ikke bliver smittet. Derfor sov Alfred på sit eget værelse. Jeg sov i stuen, der er en skydedør imellem som jeg lod stå åben, så kunne sagtens høre ham. Kl. 22.30 blev han lagt i sin seng derinde. Kl. 2.30 hører jeg et lille klynk fra ham, men ikke mere end det, altså han siger ikke mere og jeg falder i søvn igen. Kl. 3.30 vågner jeg igen, mener det var fordi han sparkede til dynen eller noget i den stil, i kombination med at vi bor midt i byen og der var en masse fulde mennesker der larmede på gaden. Kl. 4.30 vågner jeg kort, han siger ikke noget men igen, fulde mennesker eller ja, ved egentlig ikke hvorfor jeg vågner, kan bare huske jeg kiggede på uret. Klokken 6.15 står jeg op da jeg simpelthen ikke kan begribe han ikke er sulten. Jeg ser så at han er lysvågen og laver derfor mad. Men han vil kun spise ca. 60 ml, og han plejer at spise et sted mellem 130-160. Jeg kan se han er træt og lægger ham i seng igen.
Mit spørgsmål er så om jeg bør gå op og give ham mad der hvor jeg fx hører et lille klynk fra ham? Eller kan det passe der kan være nætter hvor han bare pludselig ingen mad vil have? Jeg føler næsten jeg har ladet ham i stikken ved at ligge helt alene derinde på værelset....
Anmeld