Eksperthjælp: Børns selvværd

Trine Hostrup Dahl

"Børns selvværd"

Hej Trine - Hvordan støtter jeg bedst muligt mit barn til et bedre selvværd?

Trines svar

Kære Rikke!

Det er et rigtigt godt spørgsmål, du kommer med der, og det er noget der optager mig meget. Jeg mener, at vi som forældre i forhold til børn har lært, at vi må opdrage os ud af oplevelsen i stedet for at lytte til det de fortæller os, til deres kompetencer. Der er stor forskel på selvtillid og selvværd - det ved du formentlig godt. Selvtillid kører på det som barnet godt ved det kan, f.eks. være god til at tegne eller hoppe eller cykle, spille fodbold mm. Selvværd er når barnet kan MÆRKE at han/ hun er et fint menneske. Selvværd har man, når man hviler i sin egen person og fungerer godt i selskab med andre. Selvtillid og selvværd er ikke enten/ eller. Men fokuseres der for meget på selvtillidssiden, er der risiko for at det går ud over selvværdet - simpelthen fordi selvtilliden kan flytte fokus fra det sociale til det selvviske. Og hvad er vigtigst at man gør noget på andres bekostning for at høste klapsalver eller at man er et barn, der har omsorg for andre og som er god til at indgå i fællesskab med andre børn?

Som forældre kan man først og fremmest styrke sit barns selvværd ved at anerkende den personlighed barnet har, og de potentialer som han/ hun har. Og de seneste mange år er man også begyndt at tale om flere forskellige intelligenser og det er her gavnligt at finde ud af, hvor netop dit barns styrker ligger, og udvikle dem og give dit barn modet der hvor han/ hun bakser.

Derudover snakkes der meget om, hvor vidt man skal rose eller anderkende barnet. Jeg tænker at det der er vigtigst er, at du SER dit barn - men når det er muligt, ros da begivenheden fremfor barnet, så tror jeg der går balance i det. F.eks hvis dit barn hjælper en anden, så i stedet for at sige: Nej hvor er du dygtig at du hjælper her! Sig da: Hvor er det heldigt for mor at du hjalp mig med at lave mad... Det vil styrke dit barns selvværd, ved at fokus er på det der sker mellem mennesker: Jeg er vigtig for mig selv og jeg er vigtig for andre - fremfor at det kun er hvad barnet kan, der fokuseres på. På den måde får dit barn den oplevelse af at han/ hun er en del af et fællesskab og er vigtig for fællesskabet.

Derudover er det vigtigt at du sætter grænser- IKKE overfor dit barn men over for dig selv. Find ud af hvor du er i den enkelte situation og fortæl så barnet det. Min erfaring er, at mange forældre får dårlig samvittighed, når de siger nej til deres børn. Og til det er jeg nødt til at være meget kontant: Kærligheden lever lige så meget af et nej som af et ja.

Den dårlige samvittighed over at vælge sig selv til kommer ofte til udtryk som en kritik af barnet, og det er her, vi kommer til at give barnet ansvaret for vores behov. Et eksempel: ”Mor/ Far, skal vi lege?” Til det svarer forælderen: ” Kan du ikke se, at jeg er ved at lave mad eller Nej, nu må du altså lege lidt selv.  Vi andre skal også være her.”
Barnet hører budskabet: Det er (du er) forkert at sige, hvad man gerne vil have. Man må først regne ud, hvad de andre vil have.
For at undgå at føle sig forkert, vil barnet begynde at udtrykke sine behov indirekte ved at være klagende, plagende, manipulerende eller charmerende. Eller det giver helt op og undlader at spørge.
På den måde lærer vi børn, at de skal respektere vores grænser, mens vi krænker deres.
Det er nemmere at være forælder, når man ved, hvordan børn fungerer, for det der sidder på rygraden er ikke altid kærligt.

 Så find ud af, hvor du står og meld så ud om du vil være med eller ej. Lover du barnet at lege senere, skal det være indenfor en overskuelig horisont. Alt efter hvor stort barnet er, kan det være når du har skrællet kartofler, i morgen eller i aften...

Jeg tror vi vil opnå langt mere harmoniske forældre og børn, med selvtillid og selvværd, hvis vi som forældre tør tage ansvar! Et eksempel på et alternativt svar til ovenstående dialog mellem forældre og barn, hvor den voksne tager ansvar for relationen kunne lyde sådan: Nej, jeg vil ikke lege nu. Jeg vil hellere lave mad.
På den måde kommer ingen til skade i relationen, og barnet får en god model for, hvordan man sætter sine grænser både med respekt for sig selv og den anden. Og på den måde får vi ægte og autentiske forældre og harmoniske børn, der tager hensyn til og føler omsorg for andre og er værd at invitere med i sociale sammenhæng. Du kan derfor godt have god samvittighed. Er det et svært valg? Næppe, for dårlig samvittighed kan de færreste bruge til ret meget.

Det blev et langt svar - håber der er noget i det som du kan bruge til noget.

Mange kærlige sommerhilsner fra Trine