Jeg vil ikke sige så meget ud over, at vi heller ingen rytme har herhjemme endnu, og Ida er tæt på 3½ måned. 
Jeg har så heller ikke gjort noget, for at hun skulle få det, selv om jeg godt kan begynde at mærke, at det ville være rart at vide nogenlunde, hvornå man kan regne med, at hun sover! Men hun sover som vinden blæser. Nogle dage, som jeg skrev i det indlæg, jeg lavede den anden dag, sover hun kun 3x30-45 minutter. Andre dage, som idag, sover hun 3-4 timer i streg omkring middagstid og så en powernap på max. en halv time omkring spisetid.
Det eneste, man nogenlunde kan regne med, er, at hun falder i søvn et sted mellem kl. 20 og 21....og det kan man så egentlig ikke alligevel, for igår blev klokken næsten 22.
For en uges tid siden faldt hun også i søvn kl. 17 og sov indtil kl. 21.45, hvor jeg vækkede hende. Hun var så vågen i max. 45 minutter, hvorefter vi begge faldt i søvn inde i dobbeltsengen - mærkelig dag!

Så vi har overhovedet ingen rytme, men jeg synes måske også det er svært, for hvis man lige har haft et par dage i træk, hvor hun har gjort det samme, skal man måske noget den næste dag, og så går der koks i det, fordi hun falder i søvn, mens man kører!
Det generer heldigvis ikke mig voldsomt, for hun er nem at have med, hurtig at amme osv. og kan sagtens sidde/ligge i vippestolen/på legetæppet i lidt tid, mens jeg lige bliver færdig med det, jeg var ved. Hvis det kan trøste lidt, kan de jo også ligge der i længere og længere tid uden at blive sure, jo ældre de bliver. Ikke at jeg udnytter det særlig tit, for jeg får dårlig samvittighed, hvis hun ligger der alene i over 5 minutter!
Jeg ammer hende tit i søvn, men nogle gange falder hun også i søvn med sutten, så her fungere begge dele, men igen det bliver nemmere, synes jeg!
Det med sutten gik heller ikke her for en måned siden, så mon ikke det kommer, når Felix er blevet lidt større?
Jeg ved ikke, om du kan bruge mit svar til noget - nu ævler jeg vist også lige som Kit!


