Hvad FANDEN er der galt med mig???!???

Ja ved ikke lige hvor jeg skal starte eller slutte... Skriver anonymt, da jeg ikke har det særligt godt med det jeg gør. Hvis der er nogen der har nogle gode råd tager jeg imod det med kyshånd.

Min kæreste og jeg bor sammen og har en dejlig dreng sammen, vi er forholdvise unge og er ikke gift. Men vi har det dejligt sammen, elsker hinanden, har mange fælles interesser og så er han bare en god far for vores dreng. Selvfølgelig har vi også skænderier og det med at vores forhold måske nærmere er en familie, men vi er meget opmærksomme på at pleje vores forhold og prøve at huske hinanden, for at bevare gløden i forholdet.

Nåh. men hvorfor fanden skal jeg så have følelser for en anden jeg engang havde noget kørende med. Jeg vil ikke være sammen med ham, men kan ikke få mine tanker væk fra ham. Jeg elsker jo min familie og vil ikke ødelægge den. Derfor har jeg i lang tid ikke haft kontakt med ham jeg engang havde noget kørende med. Skal lige siges jeg har ekskærester som jeg idag er gode venner med og som min kæreste intet har imod jeg snakker med. Ham jeg så engang havde noget kørende med var jeg ikke kæreste med. Vi har ikke ret mange fælles interesser, og han irritere mig på mange punkter og ikke just nogen flot fyr. Det eneste er at vi kan have nogle rigtig gode snakke hvor jeg ligesom får noget igen, hvor min kæreste jo nok nærmere bare giver mig ret hvis i forstår? Jeg så ham for noget tid siden og kunne bare mærke jeg havde lyst til at give ham et kæmpe knus og sige jeg havde savnet ham, men for fanden har jo min dejlige familie. Kunne mærke på ham, han heller ikke lige vidste hvordan han skulle reagere da han så mig. Han har haft svært ved at komme sig over mig (at jeg ikke valgte ham) og har ikke været sammen med nogen siden han var sammen med mig. Vi har en del fælles venner som fortæller mig hvor svært han har haft det. Så vil jo egentlig gerne have ham som ven og smide de følelser ad helvedes til. Men er der bare nogle man ikke  kan være venner med? Har den tanke at det kunne være dejligt bare at få lov til at være sammen med ham en enkelt aften igen, vil bare gerne have den tanke ud af hovedet og være lykkelig med min kæreste" onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12393.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12393.png" alt="" />

Da ingen mennesker kan styre deres følelser, synes jeg hellerikke at du må være sur på dig selv over dine følelser. "Du kan jo ikke gøre for det".

Men når det så er sagt, så synes jeg du skal tale med din mand om det, og prøve at få ham til at forstå, hvad det er du mangler i dit forhold som det er nu, og se om i ikke sammen kan arbejde hen i mod at få de lange snakke, og hvad du ellers mangler. Og når der kommer hul på bylden, mangler han sikkert også noget ved dig!

Mange tanker, og held og lykke.

Mig med maven skriver:

Da ingen mennesker kan styre deres følelser, synes jeg hellerikke at du må være sur på dig selv over dine følelser. "Du kan jo ikke gøre for det".

Men når det så er sagt, så synes jeg du skal tale med din mand om det, og prøve at få ham til at forstå, hvad det er du mangler i dit forhold som det er nu, og se om i ikke sammen kan arbejde hen i mod at få de lange snakke, og hvad du ellers mangler. Og når der kommer hul på bylden, mangler han sikkert også noget ved dig!

Mange tanker, og held og lykke.

Tak for dit svar.

Ved bare virkelig ikke hvordan jeg skulle kunne snakke med min mand om det, vil jo ikke såre ham, og det er jeg bange for jeg kommer til hvis jeg siger sandheden og at jeg stadig tænker på ham den anden....

Jeg tror du er ved at "forelske" dig i tanken om hvordan det kunne ha været.. Hold lidt afstand til ham fyren og brug tiden på din mand i stedet.. Få snakket med ham om at du gerne vil have "dybere" samtaler med ham...

Min kæreste er ikke god til at snakke og det er/har været et stort problem for mig, da jeg selv er den store taler! Men forleden dag vi var ude at spise åbnede han munden og vi havde nogle lange samtaler om alt muligt. Det var skønt og jeg er virkelig glad for noget af det jeg har "manglet" kom frem.

Det skal nok komme, men man må gerne presse på

Håber du finder ud af detHusk på hvad du har inden du mister

Anonym skriver:

Tak for dit svar.

Ved bare virkelig ikke hvordan jeg skulle kunne snakke med min mand om det, vil jo ikke såre ham, og det er jeg bange for jeg kommer til hvis jeg siger sandheden og at jeg stadig tænker på ham den anden....

Jeg siger ikke at du nødvendigvis behøver at smide svesken på disken. Men du kunne jo fortælle ham at du virkelig har brug for disse samtaler, om det er noget han vil deltage i at prøve på at blive bedre til.