JustAnotherName skriver:
Når dagen er omme (kl. cirka 19, når børnene puttes),
så er krudtet ved at være fuldstændigt udtømt og opbrugt....!!!
Vi starter dagen lidt over klokken halv seks om morgenen 
Da jeg jo pt. er i praktik igen, og møder klokken 7:00!!!
Det i sig selv er jo en hård omvæltning - både for pigerne og mig.
Men så er der bare "en af de der dage", I ved, dém der hvor man bare tænker "SUK! - NU kan der da snart ikke være mere...!!".......men det kunne der så godt 
Bare for at tage idag som et eksempel :
Jeg møder på job kl. 7:00 .....efter at have været drøntidligt oppe og gøre en march ud af, at få pigerne i tøjet, færdige og afsted til tiden, så de kan ankomme som dagens første børn i deres institution, kl. 06:35!!
Så når jeg selv frem på jobbet LIGE i rette tid! Og er der frem til klokken 15! Jeg bliver udfordret maks i praktikken, da det jo er ved at lakke mod enden af uddannelsen, og der forventes at jeg kan yde og præstere! Så det forsøger jeg på bedste vis at gøre i nogenlunde 8 timer straight!
Så bliver kl. 15, og jeg får fri - endelig!!
Og så skal der handles. For imorgen skal Celina fejre fødselsdag for sin vuggestue. Så der bliver købt ind!!
Jeg er alene med børnene, og jeg vælger at tage hjem med varerne INDEN pigerne skal hentes.
Så opdager jeg at der INTET rugbrød er, og at jeg dermed ikke kan smørre madpakke til imorgen ......Aaaaafsted igen og handle lidt mere.
Og så skal pigerne hentes.
Det tager lang tid at hente dem. De er ligesom aldrig lige klar med det samme - der skal lige leges færdigt først, og diskuteres om aftensmads-menuen lyder tilfredsstillende, og gøres et lille show ud af at komme i overtøjet og skoene 
Så er vi ENDELIG på vej ud til bilen. Bianca hopper ind i sin autostol.
Celina stikker af.......Og da jeg kalder, løber hun bare endnu hurtigere i modsat retning. Så jeg sætter jagten ind, henover vuggestuens mikroskopiske parkeringsplads. Her kommer en bil trillende med 5 km. i timen (og har set Celina), og jeg hapser hende i armen og giver hende en alvorlig forklaring på, at det IKKE VAR OK, at hun løb væk fra mig, der kommer biler og det er FARLIGT " Jaaa, det er farligt" lyder der så et lille snerpet kor fra bilisten, som var på vej ind efter sit barn ....som jo ganske givet ALDRIG er rendt fra hende 
Grr!!
Vi kommer hjem. Og der er brok og råben. Ungerne er trætte, og det kan jeg godt forstå. Men helt ærligt - det jeg jeg fandme efterhånden også ved at være!!
Jeg tænder tv'et og der er lidt mere ro på dem.
Så går jeg igang med aftensmaden.... Og vil samtidig også lige pakke varerne på plads og skynde mig at få smurt madpakken.
MEN så vil skæbnen jo lige, at Celina kommer til at vælte Bianca's krus med vand.....nå pyt! Tørre, tørre op!
Et øjeblik efter (ved et andet bord) kommer Celina igen ved et uheld til at spilde - denne gang en HEL KANDE SAFTEVAND, som laver en sø udover bordet, og drypper ned over Bianca's triptrap-stol og laver en ordentlig pøl på stuegulvet. ARGGHH! TØRRE, TØØRE-OP!!
Så får maden liiiige lidt for meget, fordi jeg bliver afledt af andre opgaver non-stop. Men pyt, det kan endnu spises! Og nu skal vi hygge os, slappe af og have ro....!!!
MEN så spilder Bianca, denne gang, da hun kommer til at paffe til sit glas. Og Celina vælger så at give respons på dét ved at tage sit glas og HELT BEVIDST vende det på hovedet udover bordet 
ARRGHH!!! Jeg opgav at spise. Vidste snart ikke om jeg skulle grine eller græde. Gik efter klud igen....
Og da kom tilbage, havde Bianca så nået saltbøtten og overdynget sin mad med salt
Jeg ryddede på!!!
Og så skulle børnene puttes!!!
Vi havde fået friture-kartofler til maden. Og jeg ville lige gå ud (den står udenfor pga. friture-stanken), og bære den på plads. Og helt fjumset, så mister jeg taget på den, og spilder SÅ MEGET olie op af mit ben 
....HELDIGVIS er det nedkølet nok, så jeg ikke brænder mig. Men det kunne jo være gået grueligt galt!!
For fanø da, en dag...!!
Det skulle lige ud - som et allerhelgolands langt indlæg! 
NU vil jeg lufte hunden og lægge vasketøjet sammen. Og så GIDER JEG IKKE MERE FOR IDAG!!! 
Jeg prøvede virkelig at bevare det gode humør, hive lidt ekstra overskud frem, og tackle det cool alt sammen. men det blev bare lige for meget af det gode til sidst, og jeg blev sur og tvær. Da ingen af dem lige gad sove, så blev det bare "JO, og det skal være NU!!" til sidst. Jeg bliver så træt af det bagefter, når jeg har været skæld-ud-skrappe-mor. Men for dææææælen altså!! 
Nå, men undskyld jeg brokker mig så langvarrigt. Nu er det kommet lidt mere ud af mit system. Og imorgen kan jeg sikkert kun grine af det. Men idag var det bare ikke særlig sjovt mere til sidst.
ZZZzzzzz zzzzzzz.... herfra 
hmmm jeg kender disse dage..
