Blev spurgt om jeg var sikker på jeg ikke led af anoreksi..

Jeg er generalt utrolig småtspisende, og skal kæmpe for at få mad ned efter en lang periode med sygdom hvor jeg ikke kunne spise overhovedet.. Jeg tabte mig over 8kg i løbet af meget kort tid, og siden dengang har jeg virkelig kæmpet for at komme til at spise normalt igen..

Men så den anden dag oppe i skolen kommer en fra klassen hen til mig og spørger om jeg er sikker på at jeg ikke lider af anoreksi?? :O WHAT tænkte jeg bare, hele klassen ved at jeg har været plaget af sygdom hvor jeg ikke har spist, og det er MEGET tydeligt at jeg har tabt mig af det..

Nå men grunden til at jeg blev spurgt er fordi at jeg spiser MEGET langsomt fordi det er den eneste måde min mave vil acceptere måltidet på.. Jeg spiser knap så mange søde sager mere, for så sidder jeg med hovedet ude i toilettet med det samme hvis jeg gør.. Jeg har taget nogle kg på igen hvilket er godt.. Selvom jeg trænger til at tabe 7kg endnu, så var det ikke en sund måde at gøre det på.. Jeg er blevet meget opmærksom på hvad og hvor meget jeg spiser så jeg er sikker på at få den rette næring og de rigtige vitaminer hver dag på trods af mit madlede..

Jeg har haft anoreksi før, så ved jo 100% sikkert at det ikke er det jeg har denne gang.. Jeg spiser jo, jeg spiser bare meget langsomt..

Hvordan holder jeg sådanne spørgsmål fra døren??

mortilj skriver:

Jeg er generalt utrolig småtspisende, og skal kæmpe for at få mad ned efter en lang periode med sygdom hvor jeg ikke kunne spise overhovedet.. Jeg tabte mig over 8kg i løbet af meget kort tid, og siden dengang har jeg virkelig kæmpet for at komme til at spise normalt igen..

Men så den anden dag oppe i skolen kommer en fra klassen hen til mig og spørger om jeg er sikker på at jeg ikke lider af anoreksi?? :O WHAT tænkte jeg bare, hele klassen ved at jeg har været plaget af sygdom hvor jeg ikke har spist, og det er MEGET tydeligt at jeg har tabt mig af det..

Nå men grunden til at jeg blev spurgt er fordi at jeg spiser MEGET langsomt fordi det er den eneste måde min mave vil acceptere måltidet på.. Jeg spiser knap så mange søde sager mere, for så sidder jeg med hovedet ude i toilettet med det samme hvis jeg gør.. Jeg har taget nogle kg på igen hvilket er godt.. Selvom jeg trænger til at tabe 7kg endnu, så var det ikke en sund måde at gøre det på.. Jeg er blevet meget opmærksom på hvad og hvor meget jeg spiser så jeg er sikker på at få den rette næring og de rigtige vitaminer hver dag på trods af mit madlede..

Jeg har haft anoreksi før, så ved jo 100% sikkert at det ikke er det jeg har denne gang.. Jeg spiser jo, jeg spiser bare meget langsomt..

Hvordan holder jeg sådanne spørgsmål fra døren??

Jeg tror aldrig det stopper , men hver glad for de bekymre sig for dig 

Hvis du nu ikke havde haft de problemer før i tiden , tror du så det ville ha gået dig sådan på at bive stillet det spørgsmål ??

Inden ulykken vejede jeg 47 kg , nu vejer jeg ca 111 kg , men da jeg vejede 47 kg blev jeg mødt af det spørgsmål , og måtte stå skole ret ved ejen læge da jeg fik ny , jeg var 178 cm høj den x og var sg tynd ...

men ret ryggen og nyd du er kommet så langt at du ikke har det mere

og nyd dine medmennesker bekymre sig for dig 

mortilflere skriver:

Jeg tror aldrig det stopper , men hver glad for de bekymre sig for dig 

 

Hvis du nu ikke havde haft de problemer før i tiden , tror du så det ville ha gået dig sådan på at bive stillet det spørgsmål ??

 

Inden ulykken vejede jeg 47 kg , nu vejer jeg ca 111 kg , men da jeg vejede 47 kg blev jeg mødt af det spørgsmål , og måtte stå skole ret ved ejen læge da jeg fik ny , jeg var 178 cm høj den x og var sg tynd ...

 

men ret ryggen og nyd du er kommet så langt at du ikke har det mere

og nyd dine medmennesker bekymre sig for dig 

Det ville nok ikke påvirke mig så meget som det gør nu, hvis jeg ikke havde haft de problemer tidligere..

Men når jeg får sådan et spørgsmål bliver jeg jo bange for at jeg er på vej ned af den bakke igen, men når jeg så kigger på hvad og hvor meget jeg ender med at have spist igennem hele dagen, så ved jeg jo godt at det går den rigtige vej..

Du har nok ret i at jeg bare skal være glad for at de bekymrer sig for mig, men man når til et punkt hvor man får nok af sådan et spørgsmål..

mortilj skriver:

Det ville nok ikke påvirke mig så meget som det gør nu, hvis jeg ikke havde haft de problemer tidligere..

Men når jeg får sådan et spørgsmål bliver jeg jo bange for at jeg er på vej ned af den bakke igen, men når jeg så kigger på hvad og hvor meget jeg ender med at have spist igennem hele dagen, så ved jeg jo godt at det går den rigtige vej..

Du har nok ret i at jeg bare skal være glad for at de bekymrer sig for mig, men man når til et punkt hvor man får nok af sådan et spørgsmål..

Jeg har fuld forståelse for dette 

Kunne det hjælpe dig hvis en læge var inde over , kunne det gi dig selvsikkerhed nok til at kunne rette ryggen og sige til dig selv jeg har lægens ord for jeg ikke er på vej ned i hullet igen ???

OG hatten af for du ikke er anonym her , det gør oxo at jeg ikke tror du er på vej ned men kun opad

Gå ud og sig til spej billede jeg er så sej , for du er sg sej , du ser problemet og tager fat i det

mortilj skriver:

Jeg er generalt utrolig småtspisende, og skal kæmpe for at få mad ned efter en lang periode med sygdom hvor jeg ikke kunne spise overhovedet.. Jeg tabte mig over 8kg i løbet af meget kort tid, og siden dengang har jeg virkelig kæmpet for at komme til at spise normalt igen..

Men så den anden dag oppe i skolen kommer en fra klassen hen til mig og spørger om jeg er sikker på at jeg ikke lider af anoreksi?? :O WHAT tænkte jeg bare, hele klassen ved at jeg har været plaget af sygdom hvor jeg ikke har spist, og det er MEGET tydeligt at jeg har tabt mig af det..

Nå men grunden til at jeg blev spurgt er fordi at jeg spiser MEGET langsomt fordi det er den eneste måde min mave vil acceptere måltidet på.. Jeg spiser knap så mange søde sager mere, for så sidder jeg med hovedet ude i toilettet med det samme hvis jeg gør.. Jeg har taget nogle kg på igen hvilket er godt.. Selvom jeg trænger til at tabe 7kg endnu, så var det ikke en sund måde at gøre det på.. Jeg er blevet meget opmærksom på hvad og hvor meget jeg spiser så jeg er sikker på at få den rette næring og de rigtige vitaminer hver dag på trods af mit madlede..

Jeg har haft anoreksi før, så ved jo 100% sikkert at det ikke er det jeg har denne gang.. Jeg spiser jo, jeg spiser bare meget langsomt..

Hvordan holder jeg sådanne spørgsmål fra døren??

Du kan ikke holde sådanne spørgsmål fra døren. Hvis folk er bekymrede nok er de "frække" nok til at spørge..

Det du kan gøre er at sige "Det kommer ikke dig ved" (men det vil bekræfte deres mistanke). Eller svare ærligt at det har du ikke.

mortilj skriver:

Jeg er generalt utrolig småtspisende, og skal kæmpe for at få mad ned efter en lang periode med sygdom hvor jeg ikke kunne spise overhovedet.. Jeg tabte mig over 8kg i løbet af meget kort tid, og siden dengang har jeg virkelig kæmpet for at komme til at spise normalt igen..

Men så den anden dag oppe i skolen kommer en fra klassen hen til mig og spørger om jeg er sikker på at jeg ikke lider af anoreksi?? :O WHAT tænkte jeg bare, hele klassen ved at jeg har været plaget af sygdom hvor jeg ikke har spist, og det er MEGET tydeligt at jeg har tabt mig af det..

Nå men grunden til at jeg blev spurgt er fordi at jeg spiser MEGET langsomt fordi det er den eneste måde min mave vil acceptere måltidet på.. Jeg spiser knap så mange søde sager mere, for så sidder jeg med hovedet ude i toilettet med det samme hvis jeg gør.. Jeg har taget nogle kg på igen hvilket er godt.. Selvom jeg trænger til at tabe 7kg endnu, så var det ikke en sund måde at gøre det på.. Jeg er blevet meget opmærksom på hvad og hvor meget jeg spiser så jeg er sikker på at få den rette næring og de rigtige vitaminer hver dag på trods af mit madlede..

Jeg har haft anoreksi før, så ved jo 100% sikkert at det ikke er det jeg har denne gang.. Jeg spiser jo, jeg spiser bare meget langsomt..

Hvordan holder jeg sådanne spørgsmål fra døren??

Den er måske lidt grov at sie til dem der spørger dig, men hvad med denne sætning??

Nej, jeg har ikke anoreksi, og det har du da vidst heller ikke..

Den vil kunne få alle til at klappe i, men måske kunne det også udløse et skænderri

Jeg havde taget chancen, hvis jeg var dig...