Nogen der har det ligesom mig?? :)

Hej

Jeg er 20 år og har termin om 2 måneder og synes selv jeg hører til blandt unge mødre, da min graviditet slet ikke var planlagt og faktisk kom alt for tidligt i mit liv. Men min kæreste og jeg valgte at beholde barnet, for vi ville gerne have børn og hvorfor ikke nu? Jeg tror på at der er en mening med alting. Og nu glæder vi os jo helt vildt. 

Pointen med dette indlæg er at jeg føler mig lidt alene om det her engang imellem. Jeg mener, ingen af mine veninder har børn (da de jo er på alder med mig), så jeg føler ikke rigtig jeg har nogen at dele det med, for det er sgu hårdt at være ung og gravid. Man ser og hører om at ens venner tager i byen og drikker og det ene og det andet. De shopper og bruger deres penge på sjov, fordi de kun har sig selv. Der savner jeg lidt nogen der kan sætte sig ind i hvor ensom man kan føle sig når man sidder alene hjemme en fredag aften. Og nogen som ikke siger "ej hvor nederen" når jeg ikke bare kan købe mig en kjole eller et par nye stiletter fordi jeg skal købe babyting.

Har I det også sådan ? Eller er det bare mig der er meget sart?

Hej

Jeg er 20 år og har termin om 2 måneder og synes selv jeg hører til blandt unge mødre, da min graviditet slet ikke var planlagt og faktisk kom alt for tidligt i mit liv. Men min kæreste og jeg valgte at beholde barnet, for vi ville gerne have børn og hvorfor ikke nu? Jeg tror på at der er en mening med alting. Og nu glæder vi os jo helt vildt. 

Pointen med dette indlæg er at jeg føler mig lidt alene om det her engang imellem. Jeg mener, ingen af mine veninder har børn (da de jo er på alder med mig), så jeg føler ikke rigtig jeg har nogen at dele det med, for det er sgu hårdt at være ung og gravid. Man ser og hører om at ens venner tager i byen og drikker og det ene og det andet. De shopper og bruger deres penge på sjov, fordi de kun har sig selv. Der savner jeg lidt nogen der kan sætte sig ind i hvor ensom man kan føle sig når man sidder alene hjemme en fredag aften. Og nogen som ikke siger "ej hvor nederen" når jeg ikke bare kan købe mig en kjole eller et par nye stiletter fordi jeg skal købe babyting.

Har I det også sådan ? Eller er det bare mig der er meget sart?

Faldt lige over indlægget på forsiden...

Tja, hvad kan man sige.....det er vilkårene, når man vælger at blive forældre i en ung alder, og man skal nok også forberede sig på at miste en stor del af sine venner, da de ikke er samme sted i livet og ikke kan forholde sig til det valg, I har taget, men så må man jo opbygge et forhold til nye (ældre) veninder, der er samme sted.

Vi valgte at blive forældre på den anden side af gennemsnitsalderen, og det har jeg kun oplevet som positivt, vores venner havde været igennem det og kunne nemt relatere til alle vores glæder omkring baby-projektet og deltog helhjertet, derudover havde vi "villa, Volvo og vov-hund" på plads, faste jobs og stabile forhold på alle fronter, så det var ubetinget det bedste tidspunkt for os.

Held og lykke med det

 

Luna F. skriver:

Hej

Jeg er 20 år og har termin om 2 måneder og synes selv jeg hører til blandt unge mødre, da min graviditet slet ikke var planlagt og faktisk kom alt for tidligt i mit liv. Men min kæreste og jeg valgte at beholde barnet, for vi ville gerne have børn og hvorfor ikke nu? Jeg tror på at der er en mening med alting. Og nu glæder vi os jo helt vildt. 

Pointen med dette indlæg er at jeg føler mig lidt alene om det her engang imellem. Jeg mener, ingen af mine veninder har børn (da de jo er på alder med mig), så jeg føler ikke rigtig jeg har nogen at dele det med, for det er sgu hårdt at være ung og gravid. Man ser og hører om at ens venner tager i byen og drikker og det ene og det andet. De shopper og bruger deres penge på sjov, fordi de kun har sig selv. Der savner jeg lidt nogen der kan sætte sig ind i hvor ensom man kan føle sig når man sidder alene hjemme en fredag aften. Og nogen som ikke siger "ej hvor nederen" når jeg ikke bare kan købe mig en kjole eller et par nye stiletter fordi jeg skal købe babyting.

Har I det også sådan ? Eller er det bare mig der er meget sart?

Jeg er ikke gravid, men vil meget gerne ha en baby (er 21), men min kæreste er ikke klar.

Jeg vil da langt hellere bruge mine penge på babyting end på  sko og tøj til mig selv.

Forstå mig ret, selvfølgelig skal der også være plads til at købe lidt til sig selv engang imellem, men det er jo ikke et must, så længe man har pænt tøj at gå i =)

Og man kan da også sagtens finde penge til et par nye sko eller en kjole engang imellem.

Jeg ville have det super godt med at købe babyting, da jeg finder det langt mere fornuftigt end at gå i byen og spilde sine penge der, og så oven i købet ha det skide dårligt dagen efter

Luna F. skriver:

Hej

Jeg er 20 år og har termin om 2 måneder og synes selv jeg hører til blandt unge mødre, da min graviditet slet ikke var planlagt og faktisk kom alt for tidligt i mit liv. Men min kæreste og jeg valgte at beholde barnet, for vi ville gerne have børn og hvorfor ikke nu? Jeg tror på at der er en mening med alting. Og nu glæder vi os jo helt vildt. 

Pointen med dette indlæg er at jeg føler mig lidt alene om det her engang imellem. Jeg mener, ingen af mine veninder har børn (da de jo er på alder med mig), så jeg føler ikke rigtig jeg har nogen at dele det med, for det er sgu hårdt at være ung og gravid. Man ser og hører om at ens venner tager i byen og drikker og det ene og det andet. De shopper og bruger deres penge på sjov, fordi de kun har sig selv. Der savner jeg lidt nogen der kan sætte sig ind i hvor ensom man kan føle sig når man sidder alene hjemme en fredag aften. Og nogen som ikke siger "ej hvor nederen" når jeg ikke bare kan købe mig en kjole eller et par nye stiletter fordi jeg skal købe babyting.

Har I det også sådan ? Eller er det bare mig der er meget sart?

Må indrømme at jeg aldrig har savnet de ting.
Jeg var 18 da jeg blev gravid første gang, og det der med stiletter, druk og byture, har bare aldrig sagt mig noget.
Vel er det da fedt at gå i byen, når tiden er inde til det, men hvis valget skulle stå mellem barn og savn af byture m.m. så har jeg aldrig skelet til det sidste, kun det første
Man vælger jo selv hvad der har den største prioritet i livet, og så må man have focus på det.

Kærligst
Sussie

Jeg er 21, og bliver 22 inden jeg føder. Mine veninder er 23-28. De har ikke børn selv, og render også primært i byen.. De er dog meget interesserede i min graviditet, da jeg er den første af os. Men jeg er også den eneste de næste par år, mindst.

De forstår dog godt, at jeg ikke bruger penge, som de gør. Men de glemmer at jeg ikke bare kan gøre, som dem. Jeg tror det er fordi, de jo ikke er vant til gravide og derfor er det lidt svært at forstå at jeg ikke gider med i byen hver weekend..

Kan godt forstå følelsen af at være alene. Jeg ville ikke ændre det, men det kunne være hyggeligt at følges med en veninde

Luna F. skriver:

Hej

Jeg er 20 år og har termin om 2 måneder og synes selv jeg hører til blandt unge mødre, da min graviditet slet ikke var planlagt og faktisk kom alt for tidligt i mit liv. Men min kæreste og jeg valgte at beholde barnet, for vi ville gerne have børn og hvorfor ikke nu? Jeg tror på at der er en mening med alting. Og nu glæder vi os jo helt vildt. 

Pointen med dette indlæg er at jeg føler mig lidt alene om det her engang imellem. Jeg mener, ingen af mine veninder har børn (da de jo er på alder med mig), så jeg føler ikke rigtig jeg har nogen at dele det med, for det er sgu hårdt at være ung og gravid. Man ser og hører om at ens venner tager i byen og drikker og det ene og det andet. De shopper og bruger deres penge på sjov, fordi de kun har sig selv. Der savner jeg lidt nogen der kan sætte sig ind i hvor ensom man kan føle sig når man sidder alene hjemme en fredag aften. Og nogen som ikke siger "ej hvor nederen" når jeg ikke bare kan købe mig en kjole eller et par nye stiletter fordi jeg skal købe babyting.

Har I det også sådan ? Eller er det bare mig der er meget sart?

Sådan er det .. Det må man tænke over inden man vælger at få børn .. Jeg får næsten aldrig noget selv , fordi alle penge blir brugt på Oscar og sådan er det også bare . Jeg ser meeget sjældent mine veninder da ingen af dem har børn osv osv. men de er her da stadig ..

Hejsa

Nu ved jeg ikke om jeg vil betegne mig selv som 'ung mor', da jeg altid har været af den opfattelse at jeg skulle have min børn mens jeg stadig var ung og frisk, så jeg havde mest muligt overskud til dem. Jeg er 24 og har min første på vej som gerne skulle være i mine arme om små 3 måneder

Jeg kan sagtens sætte mig ind i din situation på rigtig mange områder. Der er heller ikke nogen i min omgangskreds der har fået børn endnu, da mange af dem er i gang med universitetsuddannelser og gerne vil være færdige først inden de sætter børn i verden. Derudover er mange universitetsmennesker meget karriereorienterede så børn dukker ikke op i deres tanker før de er på den anden side af 30 - selvfølgelig gælder det ikke alle, men sådan er det bare med dem jeg kender

Så da jeg skiftede uddannelse (læser til lærer nu) fandt jeg ud af at netop ved dette studie er det absolut ikke en ulempe at få børn under uddannelse, og da både min kæreste og jeg følte os klar til det blev vi enige om at forsøge - jeg smed pillerne og blev gravid en måned efter, så det gik pludselig stærkt

Jeg har førhen været en rigtig festabe og er det som sådan stadigvæk. Hvis jeg har lyst til at tage i byen gør jeg det, for det er vigtigt at få nogle gode oplevelser. Og ja så kan man ikke drikke andet end soda(vand), men jeg kan altså sagtens være festlig alligevel og jeg har flere gange præsteret at være den sidste der er gået hjem

Men jeg har også fredage som bare foregår foran fjerneren, men så prøver jeg i stedet at være god ved mig selv - smøre min krop ind i lækre cremer/olier, ordne negle, bruge bodyscrub osv. så jeg også kan føle noget forkælelse.

Og ja penge er der ikke for mange af - er på SU så kender det alt for godt Men jeg føler jeg gør noget godt for mig selv når jeg køber noget til min lille prins i maven - og det er godt nok for mig at vide... alle de penge vi sparer på sprut og entré på diskotekerne ryger jo direkte til vores små vidundere og det ser jeg nu intet galt i - det gør mig glad og tilfreds

Ved ikke om det her hjælper dig overhovedet, men det var bare lige de tanker jeg fik, da jeg læste dit indlæg. Stort herfra.

Luna F. skriver:

Hej

Jeg er 20 år og har termin om 2 måneder og synes selv jeg hører til blandt unge mødre, da min graviditet slet ikke var planlagt og faktisk kom alt for tidligt i mit liv. Men min kæreste og jeg valgte at beholde barnet, for vi ville gerne have børn og hvorfor ikke nu? Jeg tror på at der er en mening med alting. Og nu glæder vi os jo helt vildt. 

Pointen med dette indlæg er at jeg føler mig lidt alene om det her engang imellem. Jeg mener, ingen af mine veninder har børn (da de jo er på alder med mig), så jeg føler ikke rigtig jeg har nogen at dele det med, for det er sgu hårdt at være ung og gravid. Man ser og hører om at ens venner tager i byen og drikker og det ene og det andet. De shopper og bruger deres penge på sjov, fordi de kun har sig selv. Der savner jeg lidt nogen der kan sætte sig ind i hvor ensom man kan føle sig når man sidder alene hjemme en fredag aften. Og nogen som ikke siger "ej hvor nederen" når jeg ikke bare kan købe mig en kjole eller et par nye stiletter fordi jeg skal købe babyting.

Har I det også sådan ? Eller er det bare mig der er meget sart?

Nå, så går jeg lige lidt mod strømmen 

Jeg er 26 og gravid i uge 25. Jeg har veninder med børn/bonusbørn, men ser dem ikke så tit, da de bor langt væk. 

Jeg kan godt engang imellem savne friheden ved at tage i byen og knalde skråt (minus tømrermændende næste dag), og at kunne føle mig lækker og attraktiv igen...

Pt bor jeg i en medium størrelse by, men måske flytter vi allerede ud på BØHlandet om et par måneder, og det gruer jeg lidt for. Hvad HULEN skal jeg få tiden til at gå med derude? Bilen kommer manden til at have, og der er ingen grund/økonomi til at anskaffe sig dyt nr 2 førend det bliver nødvendigt engang til næste år... 

Netop pga baby og huskøb bliver vores økonomi MEGET stram i fremtiden... Det glæder jeg mig bestemt ikke til. Selvfølgelig vil baby jo komme i første række... Men jeg kan dælme også godt lide at forkæle mig selv, min mand og mine veninder... Dét kommer til at blive svært...

ÆV. 

hejsa jeg er 23 år og forstår udemærket hvordan du har det, jeg har ingen børn og er ikke gravid. Men er i gang med projekt baby