JEG SKAL GIFTES!!! JUBII
Men det er en hemmelighed, og hjælp hvor er det bare svært ikke at sige noget til nogen overhovedet. INGEN må vide det.
Vi har en lille dreng på vej, og da min kæreste friede for en måned siden, blev vi enige om at gifte os hemmeligt på rådhuset
Vi tager en lille ferie i det danske land, som en lille 'bryllupsrejse' og mens vi er af sted bliver vi viet. Vi har bestilt ringe, som vi skal hente på fredag - glæder mig sådan til at se hvordan de er blevet - min er nemlig speciallavet - man er vel lidt besværlig, når man er kvinde
Jeg har været i gang med diverse indkøb for selvom det kun er os, der er der den dag, vil jeg stadig gerne følge traditionerne, så der er selvfølgelig sørget for blåt strømpebånd, noget nyt, noget gammelt, noget lånt osv... og har fundet en rigtig fin kjole, som jeg kan passe med min store mave
, hårpynt, sko osv.
Selvom jeg aldrig har drømt om et rådhusbryllup, gør hemmeligheden og forberedelserne (disse er hemmelige for min kæreste - han aner ikke at jeg har investeret i alverdens ting, for at se så smuk ud som muligt) det bare helt vildt romantisk!
Jeg tænkte, at jeg da også skulle have en brudebuket, og fandt så ud af, at det åbenbart var manden der skulle stå for det. Jeg sagde til min kæreste, at jeg havde fundet ud af at traditionen var, at han egentlig skulle sørge for det, men da jeg ikke kendte den regel, regnede jeg heller ikke med at han gjorde, så om jeg ikke bare skulle bestille én, hvis det var okay med ham? Til det svarede han: "Det er der da styr på, så tænk du ikke mere på det
" Årh! Kan man andet end elske ham!?
Jeg har fået lavet et album med de minder vi har sammen i sort/hvid, hvor jeg elektronisk har fået indsat et personligt brev og en sangtekst "Aldrig undvære dig" med Danser med drenge, som en lille morgengave til ham, for den tekst passer bare helt perfekt på os
Alle spørger, hvornår vi skal giftes, om der er sat en dato, og jeg har bare sådan lyst til at sige "JA, LIGE OM LIDT!", men i stedet må jeg fremtvinge, "vi venter lige nogle år, så vi har pengene til den store fest vi gerne vil holde" - årh det er så hårdt ikke at måtte sige det, men også ekstremt nervepirrende!
Ringene må vi gå med på venstre hånd, så familie og venner ikke fatter mistanke, og vi må undgå at tage dem af, for vores bryllupsdato er indgraveret deri! Bliver spændende at se, om vi kan holde det hemmeligt i 3 års tid
Skulle bare lige ud med det, og nu ser jeg bare frem til d. 17/5, hvor vi kan kalde os mand og kone! Jeg er så lykkelig!
