Så blev knejti sørme 5 uger!
Jeg leder stadig efter stopknappen...
Men jeg har en flot og dejlig unge, lægen var vældig begejsret over hvor opmærksom, stærk og rolig han er
(barnet, that is...)
Felix har taget 1 kg på siden fødslen, og vejer nu 4,7. Så tror da pokker jeg får ondt i ryg, arme og lænd af at slæbe rundt på fedlingen... Det kan jeg så faktisk ikke tillade mig at kalde ham, han er 60 cm lang, så en relativt slank dreng.
Ellers var alt bare fint, jeg fik enorm ros af lægen, for min måde at tackle alle de små problemstillinger der nu møder en som mor, for mit overskud og for en dejlig dreng! Lidt stolt bliver man jo så!
Felix er stadig (også i min optik) nem og rolig, men er ikke meget for at sove... jo om natten går det faktisk ok, og så burde jeg måske ikke brokke mig, men jeg er slidt! Om dagen sover han aldrig mere end 10 minutter selv. På arm eller i slynge er det en helt anden snak, her kan han nemt tage mellem 2 og 3 timer... Jeg har den indstilling, at jeg har barsel for at passe mit barn - så altså har jeg jo tiden til bare at sidde med en sovebaby, men jeg har ikke lyst til det! Jeg har svært ved at skelne, hvornår det er et behov for ham, og hvonår han mon bliver bevidst? Altså, hvordan lærer jeg ham at sove selv så? Er han virkelig så utryg at han ikke kan sove alene, og i så fald hvorfor?
Han er mæt og glad når han bliver lagt, hvis jeg putter ham i liften. Sover altid det samme sted, og med sin sut og nusseklud. Hvis han er faldet i søvn på arm, og jeg lægger ham over, giver jeg ham altid tid til lidt nus og evt. en sang, så han kan nå at falde hen igen, det sker bare ikke - uanset hvor længe han har sovet. Jeg har prøvet at svøbe ham, både i et tyndt tæppe og en tyk dyne, ingen af delene hjælper. Jeg har prøvet at fratage ham sutten, så han ikke falder i søvn med den og bliver irriteret af at tabe den, og jeg har prøvet at lægge en stofble igennem sutten, så den ikke er så nem at tabe - intet hjælper! HVORFOR SOVER HAN IKKE!!
Som 5 uger gammel, skal man da ikke kunne nøjes med at powernappe sig gennem hele dagen? - det kan han jo så heller ikke, for når vi når først på eftermiddagen er han så rockertræt, at han ikke kan samle sig om noget, og ikke får spist ordentligt. Så er han sulten minimum hver anden time, men falder i søvn mens han bliver ammet... Åh hvor er det frustrerende!! (Godt lægen har rost for ro og overskud tidligere på dagen... 
)
Sorry det blev langt - det trængte sig bare lige på..!