Jeg ved godt at det er ne underlig titel, men jeg kunne ikke finde på andet.
Jeg startede for små 2 måneder siden, i noget erhvervsafklaring.
Det går ud på at jeg kommer 3 dage i ugen og arbejder ca. 3 timer.
Der skal de så finde ud af hvad jeg kan og ikke kan, efter de har vurderet mig skal de så bestemme hvad der skal ske med mig.
I dag var jeg til et møde, vi skulle snakke om hvad jeg har brug for, for at klare et job og hvad jeg gerne ville lave. De fortalte at de synes det er svært at vurderer mig, fordi jeg er for dygtig i forhold til hvad jeg har brug for.
De skal udfordre mig på arbejde for at se hvordan jeg reagere, men fordi jeg er så tryg på mit arbejde og er så god til lige det jeg skal lave. Så længe jeg har en person som jeg ved jeg kan stole på og som jeg kan komme til ligemeget hvad der er galt så er det fint, men hvis jeg skal "tænke" for meget selv og ikke har en der kan give mig svar på tvivl så går det galt.
Jeg blev helt vildt ked af det da jeg skulle forklare hvordan jeg har det. Faktisk er jeg panisk angst for at skulle væk fra stedet.
Nu skal jeg så til 2 nye møder hvor vi skal finde en løsning. Først skal vi finde ud af hvad jeg gerne vil lave og så skal vi finde ud af hvad min støtteperson skal kunne. Det er meget svært at finde et sted hvor der kan blive taget hensyn til mine behov.
Jeg har måttet sige at hvis det ender i en fiasko så må jeg give op. Der er ikke mere go i mig når det handler om jobprøvning.
Det blev også accepteret.
Jeg ville ikke rigtig noget andet end lige at dele.
Anmeld
