En slem forskrækkelse

Det var hvad jeg fik idag, da jeg hentede William.

En af pædagogerne kom mig i møde og sagde, at hun lige havde haft en meget alvorlig samtale med William fordi hun havde fundet ham liggende ind over et bord med hænderne omkring en anden drengs hals!!!

Den anden dreng havde taget en brik fra det spil William og en anden dreng sad og spillede - og så tændte William åbenbart af. Vi kender jo ikke detaljerne i situationen - men pædagogen  har selvfølgelig snakket med ham - og det har vi også herhjemme. 

Jeg er simpelthen så rystet og ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til det - hvad forventes der af os som forældre - udover selvfølgelig at tale med drengen om at det SLET ikke er i orden og ALDRIG må ske igen. Han skal bede om pænt at få brikken igen - og ellers gå til en voksen.

Hvad F***** sker der i sådan en drengehjerne?? Aaarmen, jeg er så ked af det og kan slet ikke tænke på hvad der kunne være sket hvis ikke pædagogen var kommet ind.

Uha da.

Jeg tror ikke i kan gøre mere end i har gjort og måske blive ved med at snakke med ham om det.

Niels er også vildt provo lige i tiden. Alt skal forgå i høje toner og han prøver grænser for vildt af.

Men ja godt der ikke skete mere, men tror ikke i skal tage det så tungt igen for er sikker på han ikke mente noget med det.

ja alexander har altså desværre tit gjort det...mest overfor lillebror  

så kender din frustrtion...

jeg går også meget op i at fortælle hvad konsekvenser det kan ha, og at man ALTID skal tale sig úd af tingene. det andet vil jeg under ingen omstæpndigheder se eller hører om. andet er der vel ikke at gøre.

Uuaarrkks, de drenge altså! 

Det lyder farligt sådan som du fortæller det. Men det var det vel ikke rigtigt? Eller kunne han virkelig kvæle ham i raseri, tror du?

Uhh, man skal sådan huske på det der med at komme ind midt i situationen. Det vides ikke hvor meget den anden dreng har provokeret eller slået for at drive William derud. Men selvfølgelig er det ikke ok på nogen måde. Og han skal helst forstå alvoren i det han har gjort. For hvis ikke nu, så er det ihvertfald farligt om nogle år.

Jeg ved ikke hvordan du har det med at tale om død med ham? Her lægger vi ikke skjul på at nogle ting kan man dø af. Bla. hvis man drikker benzin, bliver kørt over eller lign. Og død betyder at personen kommer op i himlen og ikke kommer tilbage hertil. Og så savner man personen.

Afhængig af hvor følsom han er, kunne "kvælningen" måske flettes ind i sådan en samtale med ham?

Ang. drengehjerner... Jeg er lige nu lost i en 4-årig drengehjerne. Kan ikke følge med selvom jeg prøver.

Simon kan også være lidt voldsom i sine reaktioner, eller også er nogen det mod ham i børnehaven. Vi taler tit stille og roligt om, at man ikke må slå, bide, sparke mv., men skal sige det til en voksen hvis man bliver sur/ked af det..

Forstår godt at du bliver chokeret, men mon ikke det var stoppet naturligt hvis hun ikke var kommet ind. Man hører sjældent om børnehavebørn der slår hinanden ihjel. Det er selvfølgelig slet ikke i orden, men tror bare i må snakke om det...

Kram.

Tak for jeres svar - vi har snakket rigtig meget med William om at det ikke var i orden, det han gjorde - og fik forklaret ham, at det godt kunne være, at den pågældende dreng ikke har lyst til at lege med ham mere.

Da jeg hentede i dag fik jeg også fat i pædagogen, som har haft mest med William at gøre - hun var meget forundret over at han kunne finde på det og mener han må have været meget trængt. Hun ser ham slet ikke som en aggressiv dreng - og mener at han faktisk er god til at snakke sig ud af situationer og hente en voksen, hvis ikke det er nok.

Så det lettede en lille smule - selvom skrækken sidder der endnu....