Passiv eksamensstress

Jeg er så stresset over dette semesters eksaminer, uden rent faktisk at kunne definere hvorfor.  Og jeg håndterer det temmelig passivt.

Har et studie med primært selvstudie og forelæsninger. Grundet graviditetsproblemer har jeg deltaget i meget få forelæsninger. Det stresser mig. Til gengæld har jeg læst HELE pensum lige om lidt, så jeg er helt klar til at læse op til eksamen.

Sidste semester havde jeg svært ved at komme ind i hele rutinen, så da vi kom til læseferien havde jeg læst under halvdelen af pensum, og jeg havde skippet mange forelæsninger. Alligevel fik jeg læst op og endte med at få 12.

Når jeg nu ved, at jeg klarede det så godt sidste semester med så lav en indsats, og at jeg dette semester virkelig har knoklet med læsningen og vitterligt læst ALT (modsat de fleste af mine studiekammerater), hvorfor er jeg så så stresset? Jeg vil ikke en gang have 12! Eller jo, self., men jeg mener bare jeg gerne vil bestå. Og jeg burde da kunne skrape mindst 2 ind, eller?

Jeg tror bare jeg gerne vil være færdig inden barsel. Og kunne trække vejret dybt.

Den anden eksamen stresser mig også, fordi det er den første med udenadslære, og jeg er så ringe til at huske

Hvad gør jeg bedst for at mindske min stress og tage den med ro? Jeg føler lidt jeg mangler et overblik. Jeg ved det nok skal gå, for fra nu af skal jeg mødes med læsegruppen og diskutere tekster og emner, men jeg føler mig bare stadig presset. Suk

Anonym skriver:

Jeg er så stresset over dette semesters eksaminer, uden rent faktisk at kunne definere hvorfor.  Og jeg håndterer det temmelig passivt.

Har et studie med primært selvstudie og forelæsninger. Grundet graviditetsproblemer har jeg deltaget i meget få forelæsninger. Det stresser mig. Til gengæld har jeg læst HELE pensum lige om lidt, så jeg er helt klar til at læse op til eksamen.

Sidste semester havde jeg svært ved at komme ind i hele rutinen, så da vi kom til læseferien havde jeg læst under halvdelen af pensum, og jeg havde skippet mange forelæsninger. Alligevel fik jeg læst op og endte med at få 12.

Når jeg nu ved, at jeg klarede det så godt sidste semester med så lav en indsats, og at jeg dette semester virkelig har knoklet med læsningen og vitterligt læst ALT (modsat de fleste af mine studiekammerater), hvorfor er jeg så så stresset? Jeg vil ikke en gang have 12! Eller jo, self., men jeg mener bare jeg gerne vil bestå. Og jeg burde da kunne skrape mindst 2 ind, eller?

Jeg tror bare jeg gerne vil være færdig inden barsel. Og kunne trække vejret dybt.

Den anden eksamen stresser mig også, fordi det er den første med udenadslære, og jeg er så ringe til at huske

Hvad gør jeg bedst for at mindske min stress og tage den med ro? Jeg føler lidt jeg mangler et overblik. Jeg ved det nok skal gå, for fra nu af skal jeg mødes med læsegruppen og diskutere tekster og emner, men jeg føler mig bare stadig presset. Suk

Hey! Træk vejret! I Virkeligheden har du styr på det, du har bare ikke overblikket til at kunne se det endnu! Så snart i begynder at læse op, kommer det!

Jeg sidder i stort set samme situation, men jeg nægter at panikke før 2 dage før eksamen, hvis jeg stadig ikke har styr på det!

Selfølgelig klarer du (og jeg) det!

Aagaard skriver:

Hey! Træk vejret! I Virkeligheden har du styr på det, du har bare ikke overblikket til at kunne se det endnu! Så snart i begynder at læse op, kommer det!

Jeg sidder i stort set samme situation, men jeg nægter at panikke før 2 dage før eksamen, hvis jeg stadig ikke har styr på det!

Selfølgelig klarer du (og jeg) det!

Tak for opmuntringen! i virkeligheden måske lidt åndet jeg er anonym, men altså  Det er bare så presset dette semester ift. sidste. Der havde vi 1½ måned til at læse op til et fag. Nu har vi 21 dage til 13 emner, og hvert emne er på mindst 100 sider. De fleste emner er 120-130 sider. Og jeg skal jo ikke læse alle teksterne forfra, men stadig. Har mellem 1-1,5 dag til at læse op på over 100 sider. Og den anden eksamen har jeg SYV dage!! Der er kun 7 dage mellem den første og den anden, og den anden er jo udenadslære. Og det er et todelt fag. Den ene dag kan jeg tage et emne pr. dag, det tager 6 dage. Så har jeg 1 dag tilbage, og der må jeg læse op på de 500 sider til den anden del af faget, som jeg lidt bedre kan i hovedet allerede. Og det skal jeg begynde på allerede den dag jeg afleverer den første eksamensopgave. Holy fuck..

Men jeg håber jeg kan tage den lidt mere chill som dig, for du skal skam nok klare den! Men du har nok ret. Sidste semeste så jeg også sådan her ud før læseferien:  Men da jeg først begyndte at læse op, kan man jo se sammenhængen..

Anonym skriver:

Tak for opmuntringen! i virkeligheden måske lidt åndet jeg er anonym, men altså  Det er bare så presset dette semester ift. sidste. Der havde vi 1½ måned til at læse op til et fag. Nu har vi 21 dage til 13 emner, og hvert emne er på mindst 100 sider. De fleste emner er 120-130 sider. Og jeg skal jo ikke læse alle teksterne forfra, men stadig. Har mellem 1-1,5 dag til at læse op på over 100 sider. Og den anden eksamen har jeg SYV dage!! Der er kun 7 dage mellem den første og den anden, og den anden er jo udenadslære. Og det er et todelt fag. Den ene dag kan jeg tage et emne pr. dag, det tager 6 dage. Så har jeg 1 dag tilbage, og der må jeg læse op på de 500 sider til den anden del af faget, som jeg lidt bedre kan i hovedet allerede. Og det skal jeg begynde på allerede den dag jeg afleverer den første eksamensopgave. Holy fuck..

Men jeg håber jeg kan tage den lidt mere chill som dig, for du skal skam nok klare den! Men du har nok ret. Sidste semeste så jeg også sådan her ud før læseferien:  Men da jeg først begyndte at læse op, kan man jo se sammenhængen..

Nemlig! Og hvis du virkelig vil have det fint med et 2 tal, kan du jo tage den endnu mere med ro. Så er der jo helt sikkert ingen ko på isen

Jeg har forskellige "ok-grænser" i forskellige fag, jeg har eet fag i denne omgang som er alt over 2 er spildt arbejde! Det eneste problem er dog at jeg ikke er helt sikker på hvormeget jeg skal kunne for at kunne klare et 2 tal Så jeg panikker altid en smule et par dage inden alligevel

Jeg kan vidst ikke gøre så meget mere for dig

Men du får da lige et "du-skal-nok-klare-det"

Aagaard skriver:

Nemlig! Og hvis du virkelig vil have det fint med et 2 tal, kan du jo tage den endnu mere med ro. Så er der jo helt sikkert ingen ko på isen

Jeg har forskellige "ok-grænser" i forskellige fag, jeg har eet fag i denne omgang som er alt over 2 er spildt arbejde! Det eneste problem er dog at jeg ikke er helt sikker på hvormeget jeg skal kunne for at kunne klare et 2 tal Så jeg panikker altid en smule et par dage inden alligevel

Jeg kan vidst ikke gøre så meget mere for dig

Men du får da lige et "du-skal-nok-klare-det"

 

Altså til dels vil jeg gerne bestå, men det vil også være træls at sige: "Sidste semester fik jeg 12, det her semester fik jeg 2". Især fordi min far har en latterlig idé om, at graviditet vil ødelægge min uddannelse. Han har absolut ingen tillid til mig, trods jeg går på en prestigefyldt universitetsuddannelse, hvor jeg klarer mig godt. Ufatteligt, ikke? Så jeg orker ikke komme med et 2-tal, fordi jeg ved hvad han vil sige. Hvis jeg skal være ærlig, vil jeg nok gerne have mindst 7. Det andet fag er heldigvis bare bestået/ikke bestået.

Det ville være nemmere hvis jeg ikke havde fået 12 sidste gang, for så havde en lav karakter ikke virket lige så drastisk!

Men tak for svaret! Det er rart lige med lidt opmuntring

Anonym skriver:

Altså til dels vil jeg gerne bestå, men det vil også være træls at sige: "Sidste semester fik jeg 12, det her semester fik jeg 2". Især fordi min far har en latterlig idé om, at graviditet vil ødelægge min uddannelse. Han har absolut ingen tillid til mig, trods jeg går på en prestigefyldt universitetsuddannelse, hvor jeg klarer mig godt. Ufatteligt, ikke? Så jeg orker ikke komme med et 2-tal, fordi jeg ved hvad han vil sige. Hvis jeg skal være ærlig, vil jeg nok gerne have mindst 7. Det andet fag er heldigvis bare bestået/ikke bestået.

Det ville være nemmere hvis jeg ikke havde fået 12 sidste gang, for så havde en lav karakter ikke virket lige så drastisk!

Men tak for svaret! Det er rart lige med lidt opmuntring

Ahh æv presss! også fra andre end dig selv!  Det er da ikke helt retfærdigt! Og selfølgelig vil en graviditet påvirke ens prestationer! Især i de første 12 uger har jeg ihvertfald være fuldstændig ødelagt af træthed! Hvilket var meget hårdt for min kæreste, det var op til ham at klare ALT. Inklusiv da jeg ikke havde fået læst til bare et eneste fag i4 uger i træk!

Men består man, står man stærkere er jeg sikker på! Det kan da ikke ødelægge en hel uddannelse!
Jeg tror på at du sagtens kan!

Det er da noget mærkeligt noget at sige, han brude da være glad og stolt over dig og hvad du har opnået indtil nu. Når du har nået alt det, hvorfor skulle du så ikke kunne klare en graviditet og barn?