Brug naturen og fantasien.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.216 visninger
1 svar
0 synes godt om
3. maj 2011

Camilla Brodam Thorsager

Klumme - skrevet af Camilla Brodam Thorsager

Gør madlavningen til en hyggestund, leg og smag med familien, og lad børnene få fingrene i bolledejen, de nyder at hjælpe og lege med maden. Sådan lyder et godt råd fra baby.dk's nye klummeskribent.

Brug naturen og fantasien.

En af glæderne ved økologi i egen have er, at man også kan bruge nogle at naturens egne ressourcer. Gummistøvlerne skal på, når der skal høstes til aftensmaden, for selv i den spæde forårstid er der spiselige ting i have, skov og krat.

Mens skvalderkålene flyver i store totter om ørerne på min datter, der synes, at det er festligt at samle til salaten, så lusker jeg over i skovbrynet og henter de sidste af sæsonens ramsløg. De står netop nu med fine hvide blomster, der naturligvis også kan spises. Men pas nu på ikke at forveksle dem med liljekonvaller, der også vokser i tusindvis af rundt i haver og skove. Brændenælderne holder vi os fra i dag, da vi ikke har handsker med, og de heller ikke er på menuen i aften. 

Man behøver naturligvis ikke en skov i baghaven for at tage familien med på skovtur, det kræver bare lidt mere planlægning, men det gør det ikke mindre tilfredsstillende at komme hjem med noget, man selv har samlet i skoven. Og børnene elsker at hjælpe, lær dem hvilke ting, man kan spise, og hvilke man skal holde sig fra. Man får et andet forhold til mad, når man selv finder det. Det er gratis, sundt og giver gode hyggelige stunder sammen med familien.

Nu tilbage til aftensmaden, hvor vi har samlet de ting, som naturen byder på for tiden. Min pige er smurt ind i jord og græs og løber grinende hen til hønsene, for man skal jo huske at tjekke efter æg, også selvom de ikke skal bruges i lasagne med skvalderkålssalat.

 

Føl, duft og smag.

“SPLAT”. Tomatkernerne løber ned af skabslågerne, mens min datter interesseret undersøger resterne af den tomat, hun lige har mast mellem fingrene. Hun kigger på mig og griner. Det sviner at lave mad med en 1 årig, men vi har det sjovt hele familien imens. Tomaten, der nu bliver gnasket grundigt igennem, er økologisk, det siger sig selv. Det er den, ikke fordi den så er nemmere at vaske af tøjet bagefter, men fordi det bare smager bedre, og herhjemme handler det om smag og sundhed.

Det er lettere sagt end gjort især, når man er en forholdsvis nybagt børnefamilie, der ligesom så mange andre børnefamilier kan have svært ved at finde energien og tiden til at lave et nærende og sundt måltid. Vi har gjort madlavningen til et fælles projekt for hele familien, alle har hænderne i maden, bogstaveligt talt. Skal maden blive god, skal den røres ved, og den skal laves i fællesskab. Gør madlavningen til en hyggestund, leg og smag med familien. Lad børnene få fingrene i bolledejen, de nyder at hjælpe og lege med maden.

Det er skægt at lege, det synes voksne som børn. Inden jeg når at stoppe hende, har min pige fået mast en tomat mere, og jeg fjerner bøtten ellers bliver der ikke meget tomatsauce til lasagnen. Til gengæld får hun lov at røre i skålen med skeen. Det vækker jubel og stolte tilråb fra farmand, så hun sidder med rank ryg og rører med skeen, dog mest i luften. Ja ja, det giver en del mere rengøring at lave mad sammen i hele familien, til gengæld er det sjovt, og det er det, det hele handler om.

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

11. maj 2011

Rosa

Profilbillede for Rosa
Foto
Det stormer indeni og udenfor.

Dejlig artikel. Jeg tror min søn kommer på madholdet i aften - han er lige fyldt et år, så det er vel på tiden han tager sin tjans 

 


 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.