Lille Frederik har fået forstoppelse, det er så synd for ham. 
Natten til i går skreg han helt hjerteskærende og utrøsteligt. Jeg tudede med.
Jeg mener virkelig at at forældre til kolikbørn automatisk bør have ridderkorset for deres heltemod og udholdenhed!
Vi fik besøg af en lægevagt, som sendte os til Hvidovre Hospital. Fra det øjeblik Frederik lå på briksen begyndte han at "filme" med sygeplejersken i stedet for at skrige. Han smilede til sygeplejersken og pludrede løs.... møgunge. Det samme til lægen, som bare var heeeelt forelsket i den lille basunengel. 
Men lægen tog det meget alvorligt alligevel og undersøgte Frederik grundigt. Og som forventet var det forstoppelse. Så nu har han fået laktulose og vi venter med længsel efter at skifte en hel stribe bleer.
Det værste af det hele er, at det lidt er min skyld.
Han får to typer erstatning. En syrnet og en almindelig. Og jeg snød med den syrnede fordi jeg var banketræt og ikke gad blande endnu mere mme. Jeg hopper aldrig, aldrig over, hvor gærdet er lavest med modermælkserstatning igen. 
Det var så påskeberetningen herfra. Håber I har haft en dejlig solskinsrig påske.
Knus Iben
Anmeld