Jeg håber virkelig at der er nogle derude som kan hjælpe mig, for jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg skal gøre, og om jeg overhoved skal gøre noget?
Vores datter på 4½ måned har i næsten 14 dage nu, næsten ikke sovet i løbet af dagen, her følger en længere forklaring.
Vi står som regel op omkring mellem 6 og 7. Så spiser hun, leger et par timer og hjælper mor i køkkenet.
mellem 9 og 10 spiser hun igen, gaber, gnider øjne og bliver lagt i seng. Men hun ligger sig ikke til at sove! Hun ligger og pludrer, siger lyde og leger med både dynen og sutten. En gang imellem brokker hun sig lidt, for det meste fordi hun har tabt sin sut og ikke kan få fat i den.
Sådan er det HVER gang hun skal puttes... Vi leger ingen "vilde" lege inden hun bliver lagt ind, vi har prøvet at lægge hende til i barnevognen, gå med barnevognen og vi har prøvet bare at lade hende være vågen. Men det eneste der sker er, at hver aften omkring kl 19, er hun så overtræt og pylret at det nemt tager 1-2 timer at få hende til at sove...
Vores sundhedsplejerske siger at hun skal ud og sove, men det virker jo slet ikke? og når man så fortæller hende det, så får man afvide at hun bare skal have lov at græde sig i søvn, men hun græder jo ikke engang når hun ligger der? Ikke før til aften ihvertfald, fordi hun er så overtræt der.
Hvad katten skal man gøre? Skal jeg lade hende ligge og lege indtil hun falder i søvn selv? hun kan jo snildt ligge og lege i over 30 min og ofte endnu længere... Faktisk har jeg ikke prøvet at hun falder i søvn af det.
En anden ting er, at hun ingen rytme har... Jeg tænker at det måske ville hjælpe hende til at sove bedre, men jeg aner ikke hvordan jeg skal hjælpe hende med at få en rytme, når hun ikke kan sove? og hvordan ser en realistisk rytme ud, når hun kun er 4½ måned?
Jeg håber at der er nogle som har gode råd, tips elller bare kan fortælle mig at jeg ikke er den eneste med dette problem, for føler mig da helt som en dårlig mor, når vores lille prinsesse hver aften er nødt til at falde i søvn af udmattelse.