Nå...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

610 visninger
8 svar
0 synes godt om
18. april 2011

Ida.

Jeg synes, der er sket noget med NS, som jeg ikke kan finde ud af. Jeg vakler lidt fra det ene ben til det andet og ved ikke helt, hvad jeg skal synes. Det gør mig trist at læse, at Trine har meldt sig ud, selvom jeg stadig har hende på blog, facebook og sms, så synes jeg det er fællesskabet, der gør NS til noget særligt - og som jeg føler smuldrer idet, der sker udmeldinger. Ikke fordi jeg ikke har forståelse og respekt for andres beslutninger...men det gør mig trist til trods...

Måske lægger jeg for mange følelser i det her forum? Måske troede jeg, at det her var stedet i mit liv, hvor jeg slap for fnidder og fnadder, hvor der var plads til at være os selv og der fandtes en dyberegående respekt for og accept af, hvem hinanden er.

At få øjnene op for hvor mange "usynlige" medlæsere vi har, har været en øjenåbner for mig - og gør, at jeg holder tilbage med indlæggene. Anonyme indlæg er ikke længere anonyme, når de "usynlige" læsere føler de kender os, ligeså meget som vi kender hinanden - og med samme selvfølgelighed kan genkende os.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal synes om den lukkede - jeg føler en mærkelig dualitet, som jeg på en gang synes er helt i orden - nødvendig om man vil - og dybt problematisk. Alligevel overvejer jeg at blive plus, for igen at kunne skrive uden filter...ikke fordi jeg har noget at skjule - mere for at slippe for følelsen af at blive overvåget...

Jeg føler tingene glider, at jeg ikke selv har den samme gejst længere, og jeg synes også, at jeg oplever et fald i antallet af indlæg? Tager vi mon alle et kollektivt pusterum - eller hvad mon der sker?

Det her indlæg har været et par dage undervejs, og jeg kan mærke, at jeg må vægte mine ord mere end det har været nødvendigt tidligere. Det ærgrer mig, at det er nødvendigt.

Jeg ved ikke, hvad jeg egentlig vil med det - udtrykke min frustration? Jeg håber, vi med tiden kan komme tilbage til det, vi var igen...men jeg føler mig efterhånden usikker på, om det kan lade sig gøre.

Nå, under alle omstændigheder, har jeg stadig lyst til, at vi en dag skal holde en kæmpe NS-fest, give store krammere og sludre en masse - heeelt uden filter, fnidder og fnadder

NS-LOVE Ida(punktum)

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

18. april 2011

anna-jonas

Ida, du sætter i den grad ord på hvad jeg føler, tak for det. Jeg føler at vi lige så stille og roligt er ved at blive opløst................der er ikke den samme glæde, loyalitet og rummelighed, som der tidligere har været. Der har været konflikter, som er endt i uvenskab............og dette sætter jo sit aftryk.

Jeg tror og håber, at vi skal have et lille hvil............og så starte på en frisk. Men måske er der sket ubodelig skade, på vores tillid og engagement i hinanden..................jeg ved det ikke.

Men jeg lader dagene gå, kigger herind, og deltager som jeg plejer...................og så må tiden vise, om det er nok.

Anmeld

18. april 2011

Skouboe

For mit eget vedkommende vil jeg sige at jeg har brug for lidt luft...

Al den ballade, der har været herinde, har betydet at en del mennesker har overrasket mig, nogle positivt og nogle desværre negativt og jeg kan mærke at jeg i øjeblikket har en masse frustrationer og følelser i klemme.

Det er ikke nogens skyld - jeg kan ikke bebrejde folk at de ikke lever op til mine forventninger til dem - mine forventninger er mine egne, men det betyder at jeg har en masse følelser jeg skal have bearbejdet.

Jeg overvejede i et kort stykke tid at droppe NS, men for det første kan jeg ikke fordrage at have ubearbejdede issues liggende og flyde og NS ville helt klart komme i den kategori og for det andet er der jo stadig en masse mennesker herinde, som jeg holder meget af.

Det er længe siden jeg er stukket af fra noget som helst og den dag jeg forlader NS er det fordi jeg har vurderet at der ikke er mere for mig at komme efter herinde og ikke fordi stedet fremkalder en masse negative følelser hos mig, så mig slipper I ikke for, selvom jeg måske kører lidt på halvt blus i øjeblikket fordi jeg har en masse følelser jeg skal have styr på og fordi jeg skal have tilpasset mit "NS-billede" til sådan som verden ser ud nu.

Vi kan ikke gå tilbage og ting, der er blevet sagt og gjort under de sidste par omgange ballade, kan desværre ikke gøres ugjort så NS er for altid forandret - ihvertfald for mig.

Selvom jeg ikke elsker forandringer og generelt ikke bryder mig om at folk ikke opfører sig som jeg forventer, ihvertfald ikke i større grad, så mener jeg ikke at NS er ødelagt - kun forandret.

Jeg tror på at vi ved fælles indsats kan genetablere et stærkt og rummeligt NS, hvor der stadig er plads til at vi kan grine og græde og fjolle og le sammen - tænke dybe tanker og fnise over et eller andet totalt åndssvagt - men jeg tror at det kommer til at kræve en indsats fra os alle sammen og jeg er helt klar på at yde den indsats. Spørgsmålet er om vi er nok, der er villige.

Der kommer nok ikke nogen lange, dybe indlæg fra mig det næste stykke tid - de kræfter bruger jeg på at få bearbejdet de følelser jeg har i klemme fra den seneste tids ballade, men jeg læser stadig med og følger med i den del af jeres liv I vælger at dele med os herinde.

Jeg har i lang tid puslet med en masse betragtninger omkring online venskaber og om hvem man vælger at udgive sig for på nettet og hvilke forventninger det skaber i forhold til at mødes IRL - og jeg var faktisk begyndt at samle tankerne på skrift da den her ballade brød ud, men jeg har besluttet mig for at begrave det lidt, da jeg godt kan frygte at jeg uforvarende kommer til at træde nogle over tæerne hvis jeg deler det herinde, da en del af mit erfaringsmateriale jo stammer fra NS, selvom hovdparten stammer andre steder fra.

Og nu er der jo kun 14 dage til jeg starter på arbejde igen, og så får jeg ganske givet andre ting at beskæftige mit kønne, lille hoved med, det er jeg helt sikker på at min chef har helt styr på. Hvis jeg kender ham ret er han allerede begyndt at lave lister for flere måneder siden...

Og nu vil jeg hoppe i kanen, før jeg får skrevet mere sludder - godnat og sov godt

Anmeld

19. april 2011

Ni-ko-li-ne

NÅH.... altså Ida

der fik du rigtig fint sat ord på mine tanker.... Som jeg har haft uendeligt svært ved at få ud....

jah, det har jeg stadig.... ellers ville mit svar være mere end 4 linier!

Anmeld

19. april 2011

otlitrom

Ni-ko-li-ne skriver:

NÅH.... altså Ida

der fik du rigtig fint sat ord på mine tanker.... Som jeg har haft uendeligt svært ved at få ud....

jah, det har jeg stadig.... ellers ville mit svar være mere end 4 linier!



Det som Karina siger!

Jeg har trukket mig helt fra de problematiske debatter, hvilket nogen nok har opdaget - hvis ikke alle.

Det kan godt være umodent og virke som om jeg er hyper konfliktsky, men der er flere ting i det end det. Jeg føler ragnarok startede på min fødselsdag, og det er ikke sagt for at pege fingre af nogen, for der er ikke én der har skylden i det her. Vi løfter i flok!!

Jeg har tumlet med et indlæg i flere dage, men det er aldrig kommet på skrift.. Og nu læser jeg det her, og det er sådan ca lige det jeg ville skrive!

Jeg er blevet meget opmærksom på de "hemmelige læsere" der føler de kender os, og ja, nogle formuleringer fra "de hemmelige" andre steder har gjort at jeg har følt mig overvåget og ikke i sikkerhed længere... Derfor deler jeg meget mindre her. Ja, stort set ingenting. Det er ikke noget jeg synes er sjovt, for jeg har haft god støtte i Jer allesammen gennem en hård kamp, og det er som om jeg ikke lige så frit kan dele den lykkelige slutning med Jer, om 9 uger til termin... Det irriterer mig!

Jeg har været påvirket af situationen med den dårlige stemning, for det er så ærgeligt.. Det er ærgeligt at folk hopper fra, det er ærgeligt at rummeligheden og plads til forskellighed er blevet mindre... Det er ærgeligt at det ikke er som det var! For det var godt og trygt, men åbenbart med rigtig rigtig mange tilskuere - flere end vi nok lige aner!

Jeg tror som Mette at jeg tager mig et pusterum. Jeg deltager som jeg magter, og meget er det nok ikke.. Der er ting ved siden af NS der fylder mindst lige så meget lige nu..

Anmeld

19. april 2011

TbCp

Jeg er rigtig gårlig til at formulere sådan nogle ting her...

Men jeg forsøger... lidt... jeg har holdt mig uden for alle de forskellige tråde der har været af den her art... det har intet at gøre med at jeg ikke læser dem, ikke "hører" hvad der bliver sagt eller ikke tager stilling til det...

Jeg elsker NS og har ikke lyst til at smutte herfra, stoppe med at skrive eller noget... så jeg holder mig til de debatter der ikke omhandler al denne "rumsteren" i håbet om at de tråde kommer længere og længere ned og ikke længere bliver vist på forsiden

PEACE

Anmeld

19. april 2011

Milka

jeg ved heller ikke helt hvad jeg skal føle

men er det bedste vi kan gøre ikke at fortsætte som vi har gjort hidtil? (minus selvfølgelig skænderierne). måske kommer den gode stemning igen.

i don't know ... så må det briste eller bære.

Anmeld

19. april 2011

Lilac

Jeg har valgt at holde mig helt uden for debatterne, for jeg synes ikke jeg har haft noget at bidrage med som ikke var/er blevet sagt...

Folk må jo vælge at blive eller smutte som de har lyst og jeg tror at "skænderierne" eller debatterne nok var kommet før eller siden alligevel - synes egentlig det er godt at luften er blevet renset - for folk har jo siddet med de emner alligevel, hva end de var blevet skrevet ned eller ej. Og jeg er i hvert fald klart tilhænger af at tingene kommer ud i stedet for at blive gemt væk! 

Jeg vil i hvert fald fortsætte med at være her alligevel, og hvis der skal siges noget positivt er det da fedt at folk har fået lov at sige deres mening - skænderi eller ej!

Anmeld

19. april 2011

Barbamama

Jeg har da også kunne mærke den dårlige stemning men jeg føler allerede det er ved at vende til det gode igen. Der blev taget en beslutning om at komme videre og huske på at respektere hinanden igen. Det har vi altid været skide gode til. Vi er forskellige men vi respekterer hinanden. Jeg lægger også utrolig mange følelser ind i det her forum og jeg er blevet overrasket over hvor mange jeg faktisk har herinde. Det har ramt mig HÅRDT at der har været lidt "ballade" herinde. Jeg brugte lidt for meget tid på at tænke over det. Det virker sådan lidt "skørt" når det er mennesker man aldrig har mødt. Men jeg føler jeg kender jer bedre end jeg kender nogle af mine veninder i det rigtige liv og det siger da ikke så lidt!

Og jeg er TOTAL med på den der KÆMPE NS'er-fest!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.