Valle81 skriver:
Kære alle sammen,
Først vil jeg takke Jer alle for alle de skønne hilsner herinde - det varmer så meget:0)
Det startede lørdag morgen.
Vi vågnede ved 7 tiden da Anton vækkede os - da vi sstodop fik jeg med det samme plukveer som bedpå en lidt anden måde end de havde gjort tidligere, så tænkte - det bliver fandme i dag,men var alligevel i tvivl. Men fik det sagt til Kenny, da vi jo skulle have afsat Asta, Sebastian og Anton i god til til mine forældre.
Nå men formiddagen gik og jeg synes ikke rigtig det blev værre så tænkte det er en fuser:0) Vi spiste frokost og det var som om det forsvandt. Ved 2 tiden sagde jeg, nåh skal vi gå i Bilka for jeg keder mig og enten sætter det gang i det ellerogså kan det bare helt gå i sig selv.
Og jo sørme da vi skulle til at hjem så startede det - veerne kom og der var 10min imellem. Vi ringede til mor og far på vejen og da vi var nået hjem Hjem stod de klar til at tage ungerne med hjem:0) Kl er nu vist ca 1500. Jeg gik i seng og fik hvilet mellem veerne som tog til i styrke og længde men der var stadig ca 10 min imellem. Langsomt blev det til 7 - 8 stykker. Jeg tog et langt bad og gik tilbage i seng sammen med en pakke toffifee og en halv liter cola - nam nam:0)
Ved 18 tiden ringede vi til fødegangen lige for at høre deres vurdering, de sagde at vi lige skulle se tiden an.
Kl ca 1930 ringer vi igen da vi nu er nede på lidt under 5min imellem og jeg har ondt:0)
Vi får lov at komme ind - vi kører af sted og er inde på undersøgelses stuen ca 2000.Veerne tager til og strømmer ind over mig og der er ca 3 min imellem:0)
Kl 20.20 bliver vi modtaget af jordemoder som undersøger mig - jeg er råddent nervøs og bange for at få at vide at jeg er 2 cm åbent og det her kommer til at tage det meste af natten.
Siger til hende: Sig noget positivt - og hun siger: Ja du er 7cm åben jeg finder en fødestue med det samme:0)
Jeg bryder ud i gråd og falder Kenny om halsen og skriger: vi har vores baby lige om lidt:0)
Vi kommer ind på fødestuen og det går hurtigt - jeg arbejder bare pissegodt med veerne og jordemoder roser mig og siger at denne fødsel klarer jeg bare selv, da hun kan se at jeg ved hvad jeg skal og kender min krop.
Jeg står op gennem mine veer ved fødekarret og laver svejedansen mens Kenny lindrer ved at massere lænden.
Kl 2020 får jeg enormt kvalme og kaster op - og da jeg kaster op går vandet. Så der står jeg helt lækker - brækker mig den ene vej og vandet går den anden vej:0)
Der går 2 min så har jeg pressetrang og gisper mens jeg får bevæget mig over til fødebriksen - har det bedst der under presseveerne.
Jeg kommer op, jordemoder undersøger mig og siger at jeg bare skal følge min krop.
Det gør jeg - 21.30 gisper jeg gennem to sådan overgangsveer og så presser jeg og kan mærke hovedet kommer - jordemoder siger gisp lige så sprækker du ikke - og der sidder Arthur fast med hovedet halvt ude mens mor gisper - mens jeg gisper kommer hovedet helt ud og vupti en presseve mere så kom kroppen ud 21.34:0)
Arthur kommer straks på maven, han græder og tisser i stor stil:0) Og jeg græder og er så lettet over det er overstået men fatter det ikke - kigger på uret - der er gået 1 time og 4 minutter fra jordemoder skriver de første ord på fødejournalen. Og der er gået 1 time og 34minutter fra vi ankom på fødegangen.
Det var en vild vild oplevelse men så helt igennem fantastisk.
I øvrigt så sprækkede jeg slet ikke - ikke så meget som et sting. Blødning var skønnet til 300ml og alt var i skønneste orden.
Efter undersøgelse fik vi mad - tarteletter:0) nam nam derefter blev Arthur undersøgt. Vægten sage 3684 gram og 52 cm og alt var i orden medham- da kl blev 0130 om natten blev vi udskrevet og ved 0200 trådte vi ind derhjemme:0)
Hjemme vente mor og far, som havde puttet ungerne og sad i spænding og ventede på os. Vi snakkede lidt - de kørte hjem og vi faldt i søvn og sov til kl 0700. Arthur har sovet det meste af dagen - spist lidt men ikke meget. Asta og Sebastian er helt betaget af ham - Anton kigger på ham og suser videre - ænser ham ikke.
Det var vist det for nu og nu til billeder:0)
Åh en skøn beretning søde.... 
Ih fik en lille tåre på kinden af sætningen, hvor du skriger til Kenny... 
Skønne skønne billeder.... 
Glæder mig til det er min tur, sikke en lækker vogn man får serveret efter fødslen... Mmm.... Frygter godt nok at jeg skal kaste op under fødslen... Gjorde det slet ikke med Julie... Der stoppede det kvalme og opkast da veerne meldte sin ankomst....
Anmeld
