Jeg skal giftes d. 30. april. Det blev en utrolig kort forlovelse, men vi vil egentlig bare gerne giftes og så vil vi hellere spare sammen til en rejse i stedet for til en fest.
Vi har en plan, dog:
Vi har inviteret venner og familie til Jonathans 1 års fødselsdag kl 10, og når gæsterne ankommer til brunch så fortæller vi dem at vi skal være på rådhuset kl 11.30 da vi skal giftes kl 11.40
Så stikker jeg af hjem til en ven og får ordnet hår og makeup og hopper i kjolen med mine brudepiger, og så hopper vi i en taxa hen til rådhuset hvor de andre så venter
.
Bagefter er der champagne og kage på vores store tagterasse, og så sender vi folk hjem. Om aftenen vender den unge generation tilbage og så fejrer vi "indflytterfest" (bryllupsfest) med et brag af en fest, også på tagterrassen, med en pavillon og (forhåbentlig) kulørte lamper og musik.
Altså ingen middag, ingen taler og ingen hvid kjole til mig (kjolen får en mørkere farve under den hvide blonde), men en heeeel masse luuv 

Jeg opretter en tråd nu her hvor jeg beder om hjælp til at finde nogle af de ting jeg mangler, som f.eks. kulørte papirslygter til at hænge op om aftenen, og et fint men nogenlunde billigt birdcage-slør.
Tillykke til jer andre kommende brude! 
Rosa
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld