graviditet er ikke en sygdom

jeg ved ikke om det er rellevant.. men jeg synes det er rigtig irriterende at som gravid skal blive behandlet som syg..jeg er nu gravid i 3 trin. og har fået vide at mit barn er en smule stor rundt om maven, men ellers helt normal. så mener de åbenbart at man skal have en glukosebelastning for at tjekke om man har problemer med sit blodsukker. jeg kan godt se at de måske ville være mere mening i vist barnet var meget stort..og ja jeg ved de bare passer godt på os.. men det kan godt føles som man hele tiden bliver peget fingre af og behandlet som syg..

Aleksandra skriver:

jeg ved ikke om det er rellevant.. men jeg synes det er rigtig irriterende at som gravid skal blive behandlet som syg..jeg er nu gravid i 3 trin. og har fået vide at mit barn er en smule stor rundt om maven, men ellers helt normal. så mener de åbenbart at man skal have en glukosebelastning for at tjekke om man har problemer med sit blodsukker. jeg kan godt se at de måske ville være mere mening i vist barnet var meget stort..og ja jeg ved de bare passer godt på os.. men det kan godt føles som man hele tiden bliver peget fingre af og behandlet som syg..

Jeg tror godt jeg kan følge dig i hvad du mener. 

Jeg selv fik målt højt blodtryk ved første lægeundersøgelse, men jeg påpegede at det er "nervøst højt blodtryk" grundet lægeskræk. Alligevel har jeg hele graviditeten skulle til kontrol både scanning, lægesamtaler OG på kardiologisk 1-2 gange om måneden, på Hvidovre....godt jeg ikke havde et job at passe...for det havde været lidt svært. Oveni hatten har jeg jo som alle andre også været til jordemoder (har dog kun været der 2 gange indtil videre). 

Da min far har sukkersyge, har jeg også været til 2 glykosebelastninger... 

Jeg måler hver dag blodtryk hjemme, og i dag var det fx 135/85...så altså, helt normalt. Så det føles lidt fjollet at jeg skal ta' en kardiolog, en sygeplejerske, en jordemoder-scanner samt en læge nede på obstetrisk's tid HVER måned....

Jeg har oplevet det modsatte. At der var alle mulige faresignaler, og at min læge ikke tog mig seriøst. Det var et mareridt, og jeg var ved at gå ned over det til sidst. Det endte med at vi mistede vores barn, da han blev født for tidligt, og ikke overlevede fødslen.

Så denne gang har jeg den holdning: Rather safe than sorry.

Det, det handler om, er nok bare hvor vigtigt det er at lægerne LYTTER til een, hvadenten det handler om det ene eller det andet. 

Den tankegang kan jeg altså ikke helt følge... Jeg synes vi skal prise os lykkelige for at vi bor i et land som DK hvor det er muligt at blive skannet, glukosebelastet osv. Det er jo kun for kvinden og det ufødte barns skyld. De gør det jo ikke for deres blå øjnes skyld. Det koster sindssygt mange penge at udføre diverse undersøgelser, så jeg synes bare man skal tage imod med kyshånd og være taknemmelig for at man bliver holdt øje med.

Bare min mening.

Jeg føler ikke jeg bliver behandlet som syg... Jeg har netop været til scanning pga muligvis for meget fostervand, det havde jeg heldigvis ikke, men alligevel vil de se mig en gang ugentligt til scanning indtil jeg har født for at holde øje med om jeg får for meget... Og det kan da godt være træls man skal ligge og kører frem og tilbage hver uge når der er 40km hver vej, men priser mig da lykkelig for at de er obs på jeg har meget fostervand, og at de vil sikre sig der ikke kommer for meget...

Er bare glad for de tænker så meget på at vi gravide har det godt, og føler os trygge...