Metchen skriver:
Ladies, så er det på høje tide med en lille opdatering herfra. Men vær klar på, at det er YDERST spændende læsning, og at det ikke er for børn og svage sjæle...eller sådan noget...
Jeg har først og fremmest fået en sygemelding frem til barslen. Det går slet ikke godt med det der brækkeri, så lægen var så sød at sige, at hun mente jeg bare skulle gå hjemme og slappe lidt af. Den besked fik jeg efter at hun havde set mig ørle 4 gange inde hos hende, på knap 10 min. Tror faktisk at hun var lidt imponeret. Eller var hun mon bare frastødt. Det vides ikke.
Så nu trisser jeg rundt her på Amager, og laver ikke dagens gode gerning. Det er meget mærkeligt, når jeg nu har arbejdet siden jeg var 12-13 år, og så lige pludselig ikke have noget at skulle. Ligeledes er det økonomisk hårdt, har ikke haft nogen indtægt siden december, så det er...spændende
at se hvor lang tid jeg kan klare det. Skal nu ikke brokke mig, for det er egentlig ikke så slemt. Der skal bare lige tænkes over hvad pengene bruges på, og det er nok også meget sundt.
Så udover at mødes med mine dejlige veninder, og være sammen med Niller, så bliver tiden brugt på at glæde sig til baby. MAven vokser i sindssyg fart, og jeg kan nu mærke og se baby uden på maven. Niller har også mærket baby, og det har gjort det hele mere virkeligt for os begge. Jeg synger og snakker med baby (sikrer mig lige at der ikke er nogen i nærheden, de må jo tro jeg er småskør), og får nogle møf og spark igen. Det er helt fantastisk, og noget man kan blive helt afhængig af.
Niller og jeg har også været ude og købe de første babyting. Det blev til en puslehynde, et babybadekar og en indsats til det, og nogle stofbleer. Var totalt lost i Babysam, og mistede helt gejsten da jeg så en anden gravid med hendes forældre og et gigantisk spejlreflekskamera notere alt ned hun skulle bruge, samtidig med at den kastrerede far tussede rundt i hælene på dem og tog billeder af alt de pegede på. Følte mig meget utjekket, sådan at dukke op i Babysam uden en lang liste over hvad baby skal bruge. Er stadig helt væk, og kan ikke komme på noget baby skal bruge andet end et puslebord og tøj...Der må da være mere, ik???
Jeg er stadig den faste gæst på Hvidovre hospital. Er der gennemsnitlig to gange om ugen, så jeg får noget for mine skattekroner. Har nu endegyldigt fået konstanteret gaviditetssukkersyge, og det er nu altså lidt træls og omfattende. Jeg er normalt en kæmpe sukkergris, så at høre, at jeg ikke engang må drikke mælk eller spise mere end 1-2 styks frugt om dagen pga sukkerindholdet i det (vidste ikke at der var sukker i mælk???) var lidt vildt. Men so far er det okay, og har stadig ikke taget på, men i stedet tabt mig en tre-fire kilo siden jeg blev gravid. Føler mig MEGET slank...hvis man kan det med kæmpe vom.
Nå, det var lige en lang opremsning af hvad der sker her hos os på Amager. Nu vil jeg smutte ud og spise noget knækbrød, og gå i gang med aftensmaden.
der var det.... det der ordsprog.. "der er aldrig noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget"
det er lort at have graviditetsdiabetes... men så får du spist sundt! det er godt nok, for jeg skal love for at det kan være riiiiiiigtig svært... jeg drak en dåsecola hver dag og spise en snickers
eller marcipanbrød
.... fyyyyyyyyyyyyyy.... men det må du have tilgode til bagefter!
det er virkelig fedt at læse, at du bare nyder maven og de bevægelser baby laver! det er vikelig noget særligt! Og endnu mere særligt at Niller nu kan være med! Det må være sært at være faderen der står ved siden af og prøver at følge med, uden at mærke hvad der egentlig sker... Og så kan han endelig også få lidt action... det er super!
det med at være sygemeldt er noget virkelig sært noget!!! man føler sig suuuuuuper doven... men sandheden er en anden... heldigvis!