marhemor skriver:
Hej Assi!
Er spændt på at høre hvordan det gik med kontrollen af Silas øjne?
Og så håber jeg at I har fået lidt mere medgang end sidst du skrev?
Maria
Kære Maria
Tusind tak for din besked for et stykke tid siden, og ikke mindst fordi du tænker op os! Det varmer 
Vi har nu endelig været til øjenlæge med ham, og det er, som de siger ved alle andre tjek: han virker bagud, men vi kan ikke sige hvorfor.
Lægen gennemgik en række prøver, og hun giver os ret i, at han ikke ser som han skal, men grunden kan hun ikke finde. Han er ikke nærsynet eller langsynet, men han er bagud med sin synsudvikling.
Det passer egentlig meget godt ind i billedet med, at han vækstmæssigt og motorisk også er lidt bagud.
Med alle 3 ting rykker han sig heldigvis - han står ikke stille...det er "bare" langsommere, end han burde.
Hun vil se os igen til efteråret.
Tja, så vi gik hverken glade eller kede af det derfra. Vi er efterhånden vant til, at de ser ham og siger "sikke en skøn dreng, ja han virker bagud, men hvorfor ved vi ikke".
Det er jo skønt, at hun ikke fandt en øjnesygdom, eller at han skal ha briller. Omvendt er ventetiden jo opslidende. Hvis det bare var briller, var den ligesom lukket! Vi ved ikke, om vi venter på ingenting..om han nok skal indhente alle tingene i hans tempo - eller om vi om noget tid får stillet en eller flere diagnoser. Vi satser selvfølgelig på det første
Men den sidste mulighed dukker jo op i bekymringerne hver dag.
Vi er taknemlige for alle tjekkene og lægernes indsats. De er nødvendige, og jeg har brug for dem som små milepæle. Omvendt har man lyst til at droppe alle tjek i fremtiden, og så bare lade ham være. Hverken synet, motorikken eller væksten gør ham urolig eller ked af det - tværtimod, han er altid glad og tilpas.
Nu skulle vi gerne få noget ro de næste måneder. Efter sommerferien skal han så ha tjekket de forskellige ting igen - vores håb er, at sommeren gør ham godt, og han bare fræser derud af 
Igen, tak for tankerne 
