"Hende der er i tvivl"
Hej Trine.
Jeg har boet med min kæreste i 2 år, og kendt ham i 6 år, (dog kun de 2 år som partner).
Vi er begge klar til at gå igang med projekt baby til sommer, og dog... Jeg har et problem med at han indimellem drikker sig fuld på hverdage, det er ikke tit men ca. 1 gang om måneden, hvor jeg kan komme hjem fra et møde og finder min kæreste stang drukken, alene med sig selv.
Jeg syntes det er meget mærkeligt at han kan drikke sig fuld med sig selv og så på en hverdag. han kan ikke rigtig give nogen grund til det, kun at den smagte af en mere. ellers fungere vores forhold rigtig godt, vi vil samme vej og er enige om hvordan vores liv skal være. Han siger hver gang at han bare lige skal tage sig sammen, så sker det ikke igen, men alligevel sker det pludselig igen, uden nogen sammenhæng til andre ting. Indimellem kører han også bil i denne tilstand (dog mere sjældent, er kun sket 3 gange.) men det skræmmer mig en del.
min bekymring er om han kan være en god og ansvarsfyldt far. ellers er han perfekt på alle andre punkter, men denne side bekymrer mig meget.
Er jeg sart, eller hvad?
Hilsen Hende der er i tvivl.
Trines svar
Kære tvivler!
Jeg synes bestemt, at du har anledning til bekymring. At han drikker et glas vin eller en øl alene, er én ting - det kan være hyggeligt, men at han drikker sig fuld alene uden at forholde sig til det, er et problem. Og at han kører beruset synes jeg også er meget bekymrende.
Jeg ville sige til ham, at du vil have at han forholder sig til sit "problem". Går i terapi eller lignende.
Jeg synes i det hele taget ikke du skal forkleine problemet.
Håber det var hjælp nok.
Kærligst Trine
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk
Anmeld