Man siger, at en graviditetstest er 99 % sikker og nøjagtig. Der er dog forskellige faktorer, der kan påvirke testens resultat:
• Du skal udføre testen efter den enkelte tests anvisninger. Brug tilstrækkeligt (ikke for lidt/ meget) og frisk urin, og undlad at drikke en masse i timerne inden testen. Det fortynder urinen og gør det sværere at spore HCG i urinen og kan give et falsk negativ svar, selv om du er gravid.
• Hvis du tester for tidligt, enten pga. utålmodighed eller fordi du ikke har helt styr på din cyklus, kan du få et falsk negativt svar, selv om du er gravid. Måske er befrugtningen sket senere, end du regner med. Du kan også være en af de kvinder, der danner HCG langsomt
• Hvis du bruger spiral, kan du få et falsk positiv svar, da du periodevis har et højere hormonniveau i kroppen
• Hvis du er i hormonbehandling med medikamenter, der indeholder HCG, kan det give et falsk positivt svar
• Hvis du lige har aborteret (måske uden at vide det), vil du stadig have HCG i kroppen og vil kunne teste positiv uden reelt at være gravid