Fertilitet » Behandlingen

Chancen for graviditet ved insemination er ca. 15 procent per behandling. Insemination er en smertefri behandlingsmetode, som går ud på, at den oprensede sæd sprøjtes op i kvindens livmoder på tidspunktet for ægløsningen. Dog føler mange kvinder en del ubehag og gener i forbindelse med hormonstimuleringen.


Inseminationen foregår såledesbr/>
  • Kvinden får en mild hormonstimulering for at regulere kvindens ægproduktion og ægløsningstidspunkt. Det er muligt at udføre inseminationsbehandling i kvindes egen cyklus. Men chancen for graviditet fordobles, hvis ægdannelsen også stimuleres ved hormonbehandling, hvor der typisk dannes 2 -3 æg per behandling i stedet for det ene æg, der normalt dannes i en menstruationscyklus.
  • Ultralydsscanning af ægblærer for at afgøre tidspunkt for ægløsning og insemination.
  • Ægløsningssprøjte for at sikre, at ægløsning og insemination sker samtidigt.
  • Sædcellerne isoleres fra sædvæsken.
  • Insemination med mandens sæd eller donorsæd. Sæden sprøjtes direkte op i toppen af livmoderen. Herved når flere sædceller ud i æggelederne, og chancen for befrugtning øges, da nogle sædceller kan have svært ved selv at finde vej til æggelederne. Normalt skal sædcellerne nemlig selv bevæge sig op gennem livmoderhalsen, livmoderen og ud i æggelederne, og kun få sædceller når ud i æggelederne. Ved insemination kommer der 50-100 gange flere sædceller ud i æggelederne, hvilket øger chancen for befrugtning.
  • Graviditetstest 14 dage efter insemination for at påvise, om behandlingen er lykkedes, og kvinden er blevet gravid. Chancen for graviditet vha. insemination er 15-20 %.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: