Manglende ægløsning er en hyppig årsag til, at en kvinde ikke bliver gravid. Hvis en kvinde har uregelmæssig ægløsning, f.eks. hvis hun lider af PCOS, kan man ved hormonstimulering forsøge at påvirke kvindens hormonsystem, så hun igen får regelmæssig og normal ægløsning.
Behandlingen består af tabletter fra cyklusdag 3-7 efterfulgt af en indsprøjtning og samleje 1½ efter. Ved behandling med ægløsningsfremmende tabletter vil op mod 60 % af kvinderne modne æg. Hvis kvinden ikke reagerer på behandlingen, kan hun få daglige injektioner med hormonet FSH, indtil hun begynder at modne æg. 2 ud af 3 vil på sigt have succes med behandlingen og opnå graviditet.
En del kvinder føler en form for ubehag i forbindelse med hormonstimulering, f.eks. kvalme, hedeture, hormonsvingninger og enkelte synspåvirkninger.