Fertilitet » Rygning

Kvinder, der ryger, har mindre chance for at blive gravide, end kvinder, der er ikke-rygere, specielt kvinder, der er over 30 år eller ryger mere end 10 cigaretter om dagen.

Rygning påvirker æggestokkenes funktion, hæmmer transporten af ægget gennem æggelederne og ændrer slimhinden i livmoderen, så ægget har sværere ved at sætte sig fast.

Cirka hver femte ikke-rygende kvinde forsøger at blive gravid i over 9 måneder, før det lykkes. Tallet stiger til hver fjerde, hvis kvinden ryger 1-10 cigaretter dagligt og til hver tredje, hvis kvinden ryger flere end 10 cigaretter dagligt.

Chancerne for at gennemføre en normal graviditet og få et sundt barn stiger, hvis man holder op med at ryge. Kvinder, der stopper med at ryge, har næsten samme chance for at blive gravid, som kvinder, der aldrig har røget.

Rygning hos manden har ikke den store betydning, hvad angår sædkvaliteten. Hvis både mand og kvinden ryger, kan det dog være en stor støtte for hans partner, hvis begge stopper med at ryge. Det er velkendt, at hvis en eller begge forældre ryger, har barnet større risiko for luftsvejssygdomme, mellemørebetændelse, allergi og vuggedød.
Forrige side Næste side

Læs mere om

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: