I dag nærmer den gennemsnitlige danske kvinde sig en alder af 29 år, før hun får sit første barn. Det er fem år senere end for 40 år siden, og noget tyder på, at alderen for førstegangsfødende er stigende. Mange kvinder vil gerne være færdige med deres uddannelse, have et fast job, en god økonomi, gode boligforhold og et velfungerende parforhold.
Samtidig bliver barnløshedsproblemet større og større, og flere og flere par får problemer med at få børn. I dag undfanges cirka 10% af en børneårgang ved kunstig befrugtning, og man regner med, at denne andel vil stige til 15-20%, med mindre vi begynder at prioritere anderledes i vores liv og få børn i en tidligere alder. For kvindens stigende alder, hvad angår den første fødsel, er netop den væsentligste årsag til barnløshedsproblemet.
Der er nemlig flere ting, der taler for, at man, set med naturens øjne, bør få børn langt tidligere. Kvindens æganlæg dannes allerede i fostertilstanden. Den første ægløsning sker gennemsnitligt i 13-års alderen, og her vil hun allerede have mistet en stor del af de umodne ægceller. Den mest optimale alder for graviditet og fødsel er biologisk set, når kvinden er mellem 16 og 25 år. Derefter begynder kvindens fertilitet at falde år for år. Jo ældre kvindens æg er, jo dårligere er kvaliteten, og dermed øges risikoen for kromosomfejl i æggene. Det betyder, at kvinden får sværere og sværere ved at blive gravid, og risikoen for graviditet uden for livmoderen og spontan abort samt komplikationer under fødslen samt antallet af kejsersnit stiger proportionalt med alderen.
