Folkeskolen - mine bonusforældre?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.222 visninger
4 svar
0 synes godt om
19. oktober 2008

Samina

Skrevet af Samina Shah

Som folkeskolelærer og med ansvaret for børn og deres skoleliv hviler der et stort ansvar på lærerne om at være opmærksomme på, at deres elever har det godt. Det er skolens opgave, at eleverne tilegner sig faglig viden. Og det er vel egentlig skolens fornemmeste opgave?

Grunden til, at jeg sætter spørgsmålstegn ved dette, skyldes, at folkeskolen i dag også er blevet en institution, der varetager mange andre opgaver end kun at være et sted for læring.

For at læring kan lykkes, er der mange andre hensyn, der skal tages, og fordi vi har med mennesker at gøre, er det også et af skolens vigtigste formål at danne den enkelte. Således at barnet kan begå sig i samfundet alene og sammen med andre.
Heri ligger tanken om, at man skal behandle andre ordentligt. Og heri ligger også afstanden til mobning. Enhver lærer med respekt for sig selv ved, at i et læringsrum skal der være trygge rammer. At der i dette rum skal være plads til den enkelte. Og at gode positive relationer til sin klasselærer, faglærer og klassekammerater optimerer muligheden for god læring.

Det er derfor helt i tidens anerkendende ånd at tale om et godt skoleliv. Da det er mange år af et barns liv, der foregår i skolen.
Og derfor er de relationer, barnet får i sit skoleliv, medvirkende i deres identitetsdannelse. Det er her, de ser sig selv via andre. Denne spejling skal være positiv. Og for at det skal lykkes, kræves et respektfuldt samarbejde mellem elever, forældre og lærer byggende på gensidig tillid og en forståelse for, at vores ansvarsområder er forskellige.

For år tilbage havde jeg en noget livlig klasse, der krævede opmærksomhed og samarbejde. Ærligt talt var jeg indimellem lidt i tvivl om, hvor vidt det ville lykkes. Grunden til dette skyldtes egentlig ikke børnene … nærmere, at jeg oplevede en forældregruppe, der fralagde sig ansvar med hensyn til god opførelse, madpakker, sengetider, lektielæsning og opbakning af skolen. Det virkede nærmest, som om man fralagde sig forældreansvar og tænkte, nu kan skolen som næste hold institutionsforældre fortsætte, hvor børnehaven slap. Når jeg som skole stillede forældre krav, blev jeg mødt med angreb som det bedste forsvar.

Det var en klasse, hvor læring ikke var nr.1 på dagsordenen. Det var derimod dannelse. En af de faktorer, der var med til at overbevise mig om, at det alligevel var værd at kæmpe for, var en forælder og hendes håndtering af en frustration/konflikt. Da hun kontaktede mig, var hendes indledning følgende: Samina, der er noget, jeg gerne vil dele med dig. En oplevelse, jeg har haft med klassen, som jeg tænker, du skal vide. Hun fik på en ordentlig måde fortalt mig problematikken og overlod herefter denne viden ved mig. Hvad jeg efterfølgende ville gøre, var op til mig. Hun havde tillid til, at jeg kunne varetage denne opgave, som jeg professionelt er uddannet til.

Klassen endte med at fungere rigtig godt, og jeg er efterfølgende stødt på rigtig mange gode klasser med seriøse forældre, der kender deres ansvar. Alligevel ved jeg, at skolen i dag bruger rigtig mange rescourser på at varetage en ”bonusforældrerolle”, fordi de rigtige forældre enten ikke har tid, viden eller forståelse for, hvad der er deres ansvar. Og det, synes jeg, er synd for alle parter.

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

19. oktober 2008

Moderator

Profilbillede for Moderator
Mine sidste par år i skolen var et helvede. Nå, man kan ikke få det hele

Anmeld

27. oktober 2008

Miamaja

det var mine ogsaa! det vaerste var faktisk at skolelaeren deltog i helvedet og opmuntrede det ved at sige til de andre i klassen naar jeg ikke var tilstede" at hende skal du ikke vaere sammen med" og stod foran mig saa jeg ikke kunne se hvad der foregik paa tavlen.

saa foler med alle der havde en trist tid

Anmeld

27. oktober 2008

Trine2

Og stemningen i klassen er vel næppe kun lærens ansvar.... Synd for dem der har haft en træls tid i skolen, og har vi da ikke som netop som forældre ansvaret for, hvordan vores børn trives, hvordan klassen fungerer - kan en lærer gøre meget, hvis hun/han "modarbejdes" af forældre, der synes det er lærerens ansvar, at klassen fungerer? Vi kender vores børn, og det er os der skal tage fat i de andre forældre, hvis klassen ikke har det godt sammen - så vi sammen med læreren kan gøre skolelivet rart. Det er godt nok nemt at sige at det er lærerens ansvar. Jeg har personligt ikke lyst til at min datter ikke kan se at jeg tager ansvar for hendes og mit liv og den måde vi er overfor andre på. Det er min opgave som mor, og så vil jeg da gå til min datters klasselærer og bede om råd, hjælp, vejledning eller gøre hende opmærksom på de problemer der måtte være - jeg vil da ikke gøre hende aleneanvarlig for børnenes trivsel.

Anmeld

30. november 2008

Rikke Lyngholm

Uha...står pt selv lige midt i en storm som praktikant (læser til folkeskolelærer). En stor del af eleverne på skolen har ikke ord som dannelse og opdragelse i deres ordbog - og hvordan skal jeg så som lærer kunne undervise!!!
Det er vitterligt DYBT frustrerende ikke at kunne bruge sin uddannelse til det den omhandler - at undervise - fordi opdragelsen/dannelsen på ingen måde er foregået således barnet kan fungere i en undervisningssituation.

Kan kun give Samina ret - forældrenes indstilling er virkelig et tungt lod på vægtskålen, for at vi lærere kan gøre det i undervisningen, vi uddanner os til...nemlig at undervise.
Naturligvis kan det ikke undgåes at dannelse og opdragelse bliver en del af undervisningen - men den bør på ingen måde tage overhånd.

Vh
Rikke

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.