Stof til eftertanke

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.961 visninger
6 svar
0 synes godt om
7. oktober 2008

Trine2

Skrevet af Trine Hostrup Dige

Bare fordi man er præst, kan man vel godt synes, at en barnedåb kan være så trist og kedelig, at det minder om genindspilningen af ”Fiskerne”.

Forleden var jeg til barnedåb – i og for sig ikke nogen voldsom grænseoverskridende begivenhed, taget i betragtning af hvor mange børn jeg selv har døbt, og hvor ofte jeg kom i kirken, da jeg arbejdede som sognepræst. Men jeg har forsømt dét at gå til højmesse, efter at jeg er holdt som præst. Så jeg havde glædet mig til at komme i kirke. Jeg havde glædet mig til at synge salmer og lytte til evangeliets ord og få mig et åndeligt indspark.

Hvad forventer man, når man går i kirke? Måske én, der var lidt mere præsteagtig end mig, ville mene, at det er mig, der er galt på den, hvis jeg overhovedet forventer noget. Nåde betyder gratis, og hvad der sker i kirken, handler ikke om at få sig en på opleveren, eller at der som sådan skal opnås noget – her er tid til fordybelse og stilhed! Nu er det bare sådan, at jeg rent faktisk sad med forventninger til formiddagens gudstjeneste. Jeg forventede ikke at blive underholdt i den forstand, at jeg skulle klaske mig på lårene af grin – men jeg forventede at få stof til eftertanke, jeg forventede at blive udfordret på de mere eksistentielle emner, ikke sådan at jeg skulle ligge søvnløs over livets mysterier, men dog sådan at jeg kunne filosofere videre derhjemme, eller vi kunne tale om prædikenen ved bordet bagefter.

Det skete så overhovedet IKKE! Og det skal siges, at min kæreste faktisk synes, jeg er ret god til at filosofere over de mindste ting i hverdagen. Kommer kødet i køledisken fra den samme ko? I så fald, er det fra DK en glad ko, mens den tyske ko var en trist ko? Og hvis jeg spiser den triste ko, får jeg så syreophobninger i kroppen, fordi den måske var stresset og ulykkelig, da den skulle herfra? Og skulle vi måske helt holde op med at spise kød? Og jeg kan huske, hvor fortvivlet jeg blev på 1. år på teologistudiet, fordi en filosof ved navn Descartes skrev, at alt det, vi opfattede, måske ikke var der, det var bare noget, en såkaldt ond demiurg havde fundet på, så de trapper, jeg gik på, var der måske slet ikke – hold op jeg blev panikken! Og sådan kan min dag gå med mange spekulationer og filosoferen frem og tilbage.

Og derfor er det imponerende, hvor utrolig lidt jeg fik ud af den gudstjeneste.
Og det er da sådan set OK, det kan jeg godt leve med. Jeg kan jo bare gå i kirke en anden dag hos en anden præst og så i øvrigt tænke over livet, religionen, og om lilla nu også er lilla derhjemme.

Når jeg alligevel sætter mig ned og skriver om i søndags, så hænger det sammen med, hvor trist jeg synes, det er for alle de mennesker, der ikke er vant til at komme i kirken, men som kommer der, fordi der er dåb, bryllup, konfirmation eller begravelse. Hvis de får sådan en oplevelse med sig, så forstår jeg virkelig godt, hvorfor der er tomme kirker. Og jeg synes simpelthen, at det er menneskemishandling, at de stakkels konfirmander skal sidde 8-10 gange på et år og høre på noget, de overhovedet ikke forstår – og som de derfor heller ikke kan integrere i deres liv. Det er spild af tid! Kirken har i den grad brug for at blive coachet! Jeg går ikke ind for, at det skal være laveste fællesnævner, og det behøver det sandelig heller ikke at være for, at almindelige danskere kan forstå biblens ord. Som præst afgiver man et præsteløfte, hvor man lover at missionere, dvs. udbrede evangeliets glædelige budskab – det sker ikke, når manden i kjolen taler et totalt uforstående og akademisk sprog, som samtidig er hamrende kedeligt, og som intet har med almindelige menneskers liv at gøre.

Det var så trist og kedelig en gudstjeneste, at min kæreste spurgte mig, om de var i gang med at genindspille ”Fiskerne”, for så var det da flot, at præsten sådan tog fri fra optagelserne.

Jeg synes, at kirken har pligt til at tage sig alvorligt sammen. Der er faktisk noget om snakken. Det er kedeligt at gå i kirke. Og det er for dårligt. For sådan skal det ikke være. Kirken og den kristne tro må gerne have noget med virkeligheden at gøre. Derfor skal dét at gå i kirke være spændende, sjovt, alvorligt, lærerigt, inspirerende og så må det godt være kedeligt engang imellem. For sådan er virkeligheden. Kirken er kun kirke, så længe der er mennesker, der kommer der. Og tro kan også kun være tro, så længe der er mennesker, der vil tro. Så kirken og den kristne tro skal afspejle sig i de mennesker, der er kirke og kristendom. Det er i mellemrummene mellem os, at det hele udspiller sig. Så må alle de alvorlige mænd i præstekjoler gerne kalde mig en poppræst. Og det kan godt være, at mine tanker er naive og en stor gang mudder – og det ændrer ikke på, at jeg kedede mig helt sindsygt i søndags.

Amen

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

12. oktober 2008

Moderator

Profilbillede for Moderator
Jeg er enig. Hvis det at gå i kirke blev forbundet med jazz og soul og der blev kogt dadler og festet, så var der nok en chance for jeg var blevet marginalt religiøs

Anmeld

12. oktober 2008

MorCamilla

Jeg er ikke helt enig.. Man vælger selv når man træder ind i kirken til en gudstjeneste om man vil kede sig eller sætte sig til at filosofier over livets store spørgsmål..
De ting præsten fortæller, kan godt være kedelige, ja men man har selv valgt at komme der.. Så hvorfor ikke få det bedste ud af det..?

Nu vil jeg lige skynde mig at sige at jeg ikke går i krike hver søndag - langt fra.. Men jeg er der når jeg har behov for at få "genindspillet" hvorfor vi er her, hvad livets mening er, hvad der sker når vi skal her fra... De ting har jeg tænkt meget over det sidste stykke tid, og jeg husker på de ting når jeg går i kirke.. Jeg er der med et formål og ikke bare fordi jeg ikke kunne finde andet at lave..

Jeg tror det er vigtigt at gøre op med sig selv hvad man vil i kriken inden man går der hend.. Vil man kede sig, have formiddagen til at gå uden larm fra ungerne der hjemme, vil man have et svar, vil man have noget at tænke over når man går hjem igen, vil man erkende sin kristne tro, trænger man til lidt trøst, trænger man til bare at lade tankerne flyde, eller vil man bare sidde og kede sig, og være en smule flov over at man i det hele taget er kommet..??

I min omgangskreds er der mange, rigtig mange, der aldrig går i kirke.. (kun til bryllup og begravelse) vi snakkede om det sidst vi "alle" sammen var samlet og mange af dem sagde at de ikke går i kirke fordi det er så kedeligt... Men det er jo netop problemet, det er kun så kedeligt som man selv gør det til...! Hvis man fra starten kommer med en negativ holdning til hvad det er at gå i kirke, ja så er det da klart at man keder sig, er det ikke..??

Det blev vist en lang smørre her fra...

Knus fra Camilla, som ind i mellem går i kirke (af egen fri vilje) unde at kede sig og unde at være flov over at indrømme det...

Anmeld

12. oktober 2008

twinboys

MorCamilla skriver:

Jeg er ikke helt enig.. Man vælger selv når man træder ind i kirken til en gudstjeneste om man vil kede sig eller sætte sig til at filosofier over livets store spørgsmål..
De ting præsten fortæller, kan godt være kedelige, ja men man har selv valgt at komme der.. Så hvorfor ikke få det bedste ud af det..?

Nu vil jeg lige skynde mig at sige at jeg ikke går i krike hver søndag - langt fra.. Men jeg er der når jeg har behov for at få "genindspillet" hvorfor vi er her, hvad livets mening er, hvad der sker når vi skal her fra... De ting har jeg tænkt meget over det sidste stykke tid, og jeg husker på de ting når jeg går i kirke.. Jeg er der med et formål og ikke bare fordi jeg ikke kunne finde andet at lave..

Jeg tror det er vigtigt at gøre op med sig selv hvad man vil i kriken inden man går der hend.. Vil man kede sig, have formiddagen til at gå uden larm fra ungerne der hjemme, vil man have et svar, vil man have noget at tænke over når man går hjem igen, vil man erkende sin kristne tro, trænger man til lidt trøst, trænger man til bare at lade tankerne flyde, eller vil man bare sidde og kede sig, og være en smule flov over at man i det hele taget er kommet..??

I min omgangskreds er der mange, rigtig mange, der aldrig går i kirke.. (kun til bryllup og begravelse) vi snakkede om det sidst vi "alle" sammen var samlet og mange af dem sagde at de ikke går i kirke fordi det er så kedeligt... Men det er jo netop problemet, det er kun så kedeligt som man selv gør det til...! Hvis man fra starten kommer med en negativ holdning til hvad det er at gå i kirke, ja så er det da klart at man keder sig, er det ikke..??

Det blev vist en lang smørre her fra...

Knus fra Camilla, som ind i mellem går i kirke (af egen fri vilje) unde at kede sig og unde at være flov over at indrømme det...



Hej flot at du kan sige det....

Jeg mener helt klart det samme som dig... Jeg går godt nok kun i kirke når der er barnedåb, konfirmation, bryllup, begravelse og til julegudstjeneste...

Majbritt

Anmeld

13. oktober 2008

MorCamilla

twinboys skriver:

MorCamilla skriver:

Jeg er ikke helt enig.. Man vælger selv når man træder ind i kirken til en gudstjeneste om man vil kede sig eller sætte sig til at filosofier over livets store spørgsmål..
De ting præsten fortæller, kan godt være kedelige, ja men man har selv valgt at komme der.. Så hvorfor ikke få det bedste ud af det..?

Nu vil jeg lige skynde mig at sige at jeg ikke går i krike hver søndag - langt fra.. Men jeg er der når jeg har behov for at få "genindspillet" hvorfor vi er her, hvad livets mening er, hvad der sker når vi skal her fra... De ting har jeg tænkt meget over det sidste stykke tid, og jeg husker på de ting når jeg går i kirke.. Jeg er der med et formål og ikke bare fordi jeg ikke kunne finde andet at lave..

Jeg tror det er vigtigt at gøre op med sig selv hvad man vil i kriken inden man går der hend.. Vil man kede sig, have formiddagen til at gå uden larm fra ungerne der hjemme, vil man have et svar, vil man have noget at tænke over når man går hjem igen, vil man erkende sin kristne tro, trænger man til lidt trøst, trænger man til bare at lade tankerne flyde, eller vil man bare sidde og kede sig, og være en smule flov over at man i det hele taget er kommet..??

I min omgangskreds er der mange, rigtig mange, der aldrig går i kirke.. (kun til bryllup og begravelse) vi snakkede om det sidst vi "alle" sammen var samlet og mange af dem sagde at de ikke går i kirke fordi det er så kedeligt... Men det er jo netop problemet, det er kun så kedeligt som man selv gør det til...! Hvis man fra starten kommer med en negativ holdning til hvad det er at gå i kirke, ja så er det da klart at man keder sig, er det ikke..??

Det blev vist en lang smørre her fra...

Knus fra Camilla, som ind i mellem går i kirke (af egen fri vilje) unde at kede sig og unde at være flov over at indrømme det...



Hej flot at du kan sige det....

Jeg mener helt klart det samme som dig... Jeg går godt nok kun i kirke når der er barnedåb, konfirmation, bryllup, begravelse og til julegudstjeneste...

Majbritt


Mange tak :-)

Anmeld

19. oktober 2008

Samina

Jeg synes, det er enormt flot af en præst, at hun tør være kritisk over for sine kollegaer. Der findes gode, som dårlige kirkelige oplevelser.

Jeg har haft rigtig mange gode. Jeg nyder at træde ind i kirken, sætte mig ned - blot lytte og være mentalt tilstede.
Jeg blive lige overrasket hvergang over det filosofiske niveau en præst formår at bevæge sig på. Forundret over, at en præst der uden at kende mig, også kan nå mig med sine ord. Det glædes jeg over. Det giver mening for mig.
Derfor bliver jeg også så enormt skuffet, når det sker - heldigvis sjældent - at jeg ikke hører hvad præsten siger, fordi...?
Det simpelthen er på et plan, som jeg ikke forstår?
Måske fordi det er kedeligt? Måske fordi det netop er for filosofisk for mig eller måske blot fordi jeg ikke kan mærke præsten eller budskabet i dennes ord?
Og jeg tænker, at formålet med præstens ord netop er at nå ud og blive hørt?

Tak fordi du som præst tør tage de kritiske briller på. Kritik kan også være medvirkende til at noget bliver bedre.

Anmeld

20. oktober 2008

MorCamilla

Samina skriver:

Jeg synes, det er enormt flot af en præst, at hun tør være kritisk over for sine kollegaer. Der findes gode, som dårlige kirkelige oplevelser.

Jeg har haft rigtig mange gode. Jeg nyder at træde ind i kirken, sætte mig ned - blot lytte og være mentalt tilstede.
Jeg blive lige overrasket hvergang over det filosofiske niveau en præst formår at bevæge sig på. Forundret over, at en præst der uden at kende mig, også kan nå mig med sine ord. Det glædes jeg over. Det giver mening for mig.
Derfor bliver jeg også så enormt skuffet, når det sker - heldigvis sjældent - at jeg ikke hører hvad præsten siger, fordi...?
Det simpelthen er på et plan, som jeg ikke forstår?
Måske fordi det er kedeligt? Måske fordi det netop er for filosofisk for mig eller måske blot fordi jeg ikke kan mærke præsten eller budskabet i dennes ord?
Og jeg tænker, at formålet med præstens ord netop er at nå ud og blive hørt?

Tak fordi du som præst tør tage de kritiske briller på. Kritik kan også være medvirkende til at noget bliver bedre.


Hvor er det godt skrevet.. En helt ny vinkel at se det fra.. Og ja jeg giver dig ret, kretik kan være medvirkende til at noget kan blive bedre...

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+