Jeg – en hverdagsheltinde

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.656 visninger
2 svar
0 synes godt om
24. september 2008

Trine2

Skrevet af Trine Hostrup Dige

Så så man lige mig sidde en sen nattetime, bøjet hen over Karnov for at vende tilbage næste morgen, banke min modstander af banen og redde min klint for fængsel, gråd og tænders gnidsel… Det kommer bare ikke til at ske. En sen nattetime, der ligger jeg i ske med min datter eller kæreste.

Klumme

Jeg har startet en litteraturgruppe op, hvor vi er 7 kvinder i alderen 36-65. Vi mødes ca. en gang om måneden omkring en bog, som vi alle har læst. Det udvikler sig til en vidunderlig cocktail af anmeldelse, fortolkning, persongalleri/ karakteristika, ris og ros, et skuldertræk eller forargelse.

Hurtigt bliver det til diskussioner om religion, politik, humanisme, samfundsforhold, kunst, mand/ kvindeproblematikker – you name it! Intet er for småt til at blive vendt i denne gruppe af vidt forskellige kvinder.

Over nybagte boller, franske oste, chokoladekager og rødvin – på dronningens fødselsdag drak vi champagne :) - åbner vi verden op for hinanden, lytter til livserfaringer, ægteskabsforhold, hører om hinandens børn og børnebørn, sygdomsforløb, sorrig og glæde. Vi vandrer ofte ud og ind mellem bogens fiktive univers og vores eget liv.


Livseliksir på bankkontoen

Hvorfor egentlig? Hvad er formålet?, spurgte én mig for nylig. Hvad får vi ud af det? Svaret er: INTET! Intet, de herrer og damer. Det tjener intet overordnet formål, andet end at vi gør det, fordi det giver os energi og overskud i en travl hverdag. Og så fordi der er så megen latter i den litteraturgruppe og så mange aha–oplevelser, hvor man tænker: Nåh, sådan kan man da også se på det…

Jeg skriver for brevkassen på baby.dk, og jeg arbejder frivilligt med børn i sorg. Hvad får du for det?, spørger en kollega. INTET!

Og jeg kan se på vedkommende, at det overhovedet ingen mening giver. Når jeg nu sagtens kunne få fuldtid og tjene det dobbelte af, hvad jeg gør i mit nuværende halvtidsjob. Hvorfor gør jeg ikke det?

Det gør jeg ikke, fordi jeg har vænnet mig til en anden slags fast indkomst, som ikke indbetales på min bankkonto en gang om måneden, og hvor halvdelen går til Skat. Den indkomst kommer hver dag og oven i købet flere gange om dagen, nemlig udbetalt i tid til mine venner og min familie.

Og jeg gør det, fordi den indkomst er blevet min livseliksir. Jeg vil have overskud til at være der for dem og for andre – jeg har ikke råd til ikke at kunne give mine råd og vejledning og trøst gratis. Det giver mig mere end alverdens bonusordninger og mere end dét at være heltinde på arbejdsmarkedet.


Hellere mine kære end Karnov

Det har taget mig lang tid at nå hertil. Det har været svært at indrømme, at jeg ikke har det store behov for at bevise noget for verden. Jeg har ikke rundsave på albuerne. Jeg bliver da glad, når noget på arbejdet lykkes, men det er intet at sammenligne med den glæde, jeg føler over at kunne hjælpe en veninde i krise eller hente min datter tidligt i SFO´en.

Jeg beundrer de veninder og venner, jeg har, som har gjort max karriere. Som sidder højt til tops i bestyrelser, har ansvarsfulde lederstillinger, er overlæger, spindoktorer - jeg kunne blive ved. Det ville da også være totalt blæret at kunne sige: Hej, jeg hedder Trine, og jeg er advokat med møderet for Højesteret. Jeg forestiller mig det sus af stilhed, der er, når jeg træder ind i retslokalet…

Problemet er bare, at jeg er for doven til nogensinde at kunne være nået dertil. Så så man lige mig sidde en sen nattetime, bøjet hen over Karnov for at vende tilbage næste morgen, banke min modstander af banen og redde min klint for fængsel, gråd og tænders gnidsel…

Det kommer bare ikke til at ske. En sen nattetime, der ligger jeg i ske med min datter eller kæreste.

Jeg tror faktisk godt, jeg kunne være nået langt. Til gengæld er jeg ikke så sikker på, at jeg ville have så mange dejlige venner, som jeg har. Jeg ville ikke være så deltagende og engageret en mor, og jeg ville være en fraværende datter og søster.

Jeg ville ikke modtage alle de skønne livsbekræftende mails fra mennesker, jeg ikke kender, men som har haft gavn og glæde af mine råd.

Til gengæld ville jeg nok have en større bil, flottere hus, en bedre pensionsopsparring, men jeg ville med garanti ikke have mødt de skæve, skøre og helt vidunderlige mennesker, som jeg har, hvis jeg havde været mere fokuseret og mere stræbsom.

Konklusionen: Jeg tror jeg nøjes med at være tilfreds, hvor jeg er – og det er nok også i virkeligheden det, jeg er bedst til. Og som min far sagde til mig, da jeg blev student, og livet lå åbent, og der var frit valg på alle hylder: Vælg det du kan lide. Det er sådan, at det, man kan lide – det er også det, man er bedst til…

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

26. september 2008

Moderator

Profilbillede for Moderator
Var der bare uendelig tid til rådighed, ville jeg gøre det hele.

Jeg har aldrig gjort karriere - jeg følger bare med hvor vinden den blæser, og de sidste 7 år har der været vindstille. Det tolker jeg som at jeg i bund og grund er godt tilfreds med at være hvor jeg er :)

Anmeld

26. september 2008

Zuzet

WAW.....siger jeg bare, hvor er det godt og rammende skrevet.....bare der var flere som dig. Mon ikke stress så ville være en by i Rusland sammen med ensomheden?

Hatten af for dig og dine valg i livet!

Hilsen

Lotte

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.