Et rodehoved springer ud

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.872 visninger
3 svar
0 synes godt om
23. april 2008

Trine2

Skrevet af Trine Hostrup Dige

Jeg har læst ”Indret med Feng sui”, jeg har bøger som ”Kys dit Kaos” stående på min reol, jeg er ivrig indkøber af ringbind og faneblade til mine papirer, og alligevel så er det mere Kaos, end det er Stauning i mit hjem. Jeg indrømmer det: Jeg er et rodehoved!

OK, jeg springer ud i det. Århundredets indrømmelse (håber ikke, at min kæreste eller datter læser det her, for så fryder de sig da for vildt) men jeg indrømmer det – jeg er et rodehoved.
Sådan den slags rodehoved, der ikke vil være ved det – den slags rodehoved, der ligesom en anden struds tror, at rodet forsvinder, hvis bare man ikke kan se det.
Det resulterer i, at mine rodeskuffer parrer sig – mine sokker lader sig skille eller lever som singler – mine lakerede trægulve ligner ryatæpper mindre end en time efter, at jeg har støvsuget – ja, jeg kunne fortsætte.

Jeg har læst ”Indret med Feng sui”, jeg har bøger som ”Kys dit Kaos” stående på min reol, jeg er ivrig indkøber af ringbind og faneblade til mine papirer, og alligevel så er det mere Kaos, end det er Stauning i mit hjem.

Jeg er verdensmester i at lave de der helt vanvittige spaghettiknuder af snørklede, indviklede ledninger bag min computer – mine regninger ender i grønsagsskålen på køkkenbordet. Min taske er et virvar af bolcher á la taskefnuller, læbestifter, gule post- it sedler – som, når jeg skal bruge dem, er væk, brugte bagerposer mm.

Det kunne i for sig være fint nok – det frygtelige er, at jeg ikke vil indrømme det. Jeg har nemlig til min skræk fundet ud af, at jeg lever i en indbildt forestilling om at være moderen, der med tandpastasmil serverer Toffifee for min overskudsramte familie. Jeg har forestillingen om, at det er mig, der render i røven på de andre og samler vasketøj op fra gulvet. Jeg er typen, der fornærmet lader en bittersød bemærkning falde om rod og snavs til min rødhårede kronragede kæreste, når støvsugeren stopper til pga. af en platinblond hårbold på størrelse med en rugbybold. I det hele taget så er det gået op for mig, at jeg går og gør mig selv bedre, end jeg er – jeg er blevet en hustyran!

Hvor nederen er det lige? Hvad sker der for mig?

Har jeg virkelig glemt det løfte, som jeg gav mig selv for 7 år siden – om at jeg ville være en glad mor? Er det gået hen og blevet så vigtigt for mig, at alt er på overfladen ser fint og ordentligt ud? Er det ikke lige meget, at man, når man kommer hos os, rent faktisk kan se, at der her bor to voksne mennesker, en 7-årig pige med dertilhørende rend af veninder og en 6-årig kæmpe af en Kleiner Münsterlænder?
Bliver jeg mon lykkeligere af at vores hjem ser organiseret og stilrent ud, at trægulvene ser ud, som om de lige kommer ud af lakeringsmaskinen, og at tøjet ligger sorteret og nystrøget i skabene – og måske det bare hænger sådan sammen, at min vaskemaskine har brug for de ekstra vitaminer, der findes i et par bomuldsstrømper til 19,95 fra HM?!

Og til sidst men ikke mindst, bliver jeg lykkeligere af at gå og bilde mig ind, at det er de to andre, der roder, og ikke mig? Tværtimod – det bliver jeg højst sådan lidt martyragtig af.

Så fra nu af skal det være anderledes. Jeg indrømmer det – jeg synder tappert som den gamle kirkereformator Luther opfordrede datiden til – jeg er et rodehoved. Jeg vil ikke længere være rodestresset. Jeg vil glæde mig over, at jeg er i en familie, der aldrig gør mig arbejdsløs. Jeg vil glæde mig over, at mit hjem måske nok ikke ligner en reklame fra Bo Bedre – men slipper jeg mit rodestressede gen, så bliver det til gengæld måske til et hjem, hvor vi bor og ikke mindst lever bedre.

Det er da værd at prøve.

Ps. Er det tilladt for døtre og kærester at læse på bloggen her?

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

23. april 2008

SaNiNa

hehe håber ikke det sker for mig... Hader rod og snavs...

Anmeld

23. april 2008

MUTT3

Hæ sådan bliver jeg heldigvis aldrig, jeg har alle dage været et kæmpe rodehoved, og indrømmet det, faktisk så stor at jeg med skam kan indrømme at min gemal bliver irriteret over rodet og snavset før jeg selv gør :S

Ej det har hjulpet at jeg har fået børn, så skal der trods alt være en hvis stanbdart, ikke at de ikke kan tåle rod og snavs, men mere... der er altså ikke smadder labert at ens spædbarn ligger på maven på gulvet og ligger og slikker på det gulv der er dægget med 10 cm fnullermænd jordklumper, og kattehgårs boller over det hele, lige som det ikke er sælrlig mums at ens barn taber noget af talærknen, ned på bordet der ikke er rørt med en klud den sidste uge, for inden at putte maden direkte i munden eller ligge det tilbage på talærkenen.

Men jeg er ikke rad for at naboen kommer på besøg og opvasken fra hele dagen i forvejen endnu ikke er smidt i opvaskeren (fordi jeg ikke lige har fået tømt den) eller at det rene vasketøj jeg entligt skulle til at ligge sammen, men blev afbrudt ligger og fylder hele sofaen, eller at rekalmerne for de sidste 14 dage ligger og flydder rundt på alle bordene, eller at gulvet virklig trænger til at blive vasket og tærene ikke bliver rene af at gå i bad, osv osv, min nabo er ikke dronningen, og hvis hun var, var det bare ærgeligt, kan hun ikke holde rodet ud, skal hun være velkommen til at sende en rengøringskone ;)
Til gengæld har jeg orden i mine parpire, de er plaseret i samlet orden i ringbind og akivmapper, netop parpirene sys jeg er vigtige at have styr over, der er ikke noget værre end at stå og mangle et stykke parpir som bare er hamrende vigtig, man ved man har det et eller andet sted, men pist væk, fx en lønsedel ved langtidssygdom, bare ærgeligt u ikke kan skaffe den, så får du kontanthjælp i stedet for sygedagpenge (ved godt man for det meste kan lokke en kopi af ens arbejdsgiver, det er blodt et eksembel)

Ej jeg vil godt nok helere hygge mig sammen med mine unger (det gør vi også om rengørringen madlavning osv) end være en sippet forælder der kan lugte en fedtplæt på 10 km afstand, som min mor... det var uudholdeligt at bo hjemme, man måtte knabt tage sine sko på inden døre, for uhe ha en lille sjat jord på tæppet = forfærteligt, jeg har stået utallige gange i frostvjer og har måtte tage mit alt mit tøj (minus undertøj) af udendørs, fordi det var beskidt, hvad kan man forvente jeg er vokset op på et landbrug, selgfølgelig bliver man møg beskidt, faktisk var det sørgeligt som tingene gik op i, hvad naboen dog ikke tænkte, ofte var renlighed orden og naboens tanker vigtigere end hvordan man gik og havde det. Det sjove er at der faktisk er blevet mere beskidt (ikke rodet) efter jeg er flyttet hjemmefra, der bliver ikke gjort rent 3 gange dagligt længere, men nu er der jo heller ikke nogen børn til at svine det hele til... altså en gentagelse af Trine

Anmeld

24. april 2008

Moderator

Profilbillede for Moderator
Jeg roder 2 steder: Ved min pc, og ved min seng. Og det er alt :)

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.