Flyverdragt til vuggestue eller børnehave? Det skal du kigge efter

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

260 visninger
1 svar
0 synes godt om
11. oktober

Baby.dk

Fra Voresbørn.dk

Flyverdragt til vuggestue eller børnehave? Det skal du kigge efter

Der er andre krav til flyverdragten, når den skal holde dit vuggestuebarn lunt i kulden, end hvis det er storebror i børnehavealderen, den skal varme. Penille Dalmose Christensen, tidligere børnetøjsdesigner og nuværende underviser i bæredygtig mode ved KEA, Copenhagen School of Design and Technology, guider dig.

Nice to have og need to have, når du køber flyverdragt

Den aftagelige hætte: For vuggestuebarnet er den ”need to have”. Når vinden suser i sandkassen, kan det være rigtig rart, at den kan trækkes op. Den skal dog være med knapper, så den kan rives af, hvis dit barn sidder fast. Børnehave- og skolebarnet vil oftere synes, at hætten er irriterende, og derfor er den ikke et must her, men kun ”nice to have”.

Snefang i ærmer og bukseben: Det lille ekstra ærme og ben inde i flyverdragten sikrer, at barnet ikke får sne direkte ind på arme og ben. Snefanget isolerer og holder barnet varmt og tørt. Det er en ”need to have” – og kun mere jo ældre barnet bliver og jo flere sneboldkampe, det deltager i og vilde snerul, det kan finde på at lave.

Remme under fødderne: De fleste flyverdragter har aftagelige remme af enten gummi eller elastik under fødderne. Forestil dig, hvor buksebenene på flyverdragten havner, når vuggestuebarnet kravler afsted, hvis ikke remmen er fæstnet under vinderstøvlen? ”Need to have”. For det store, mobile barn kan remmene godt være irriterende, og desuden er de også udsat for en del slid, jo mere om sig barnet er på vinterstøvlerne. + 3 år er remmene derfor bare ”nice to have”.
TIP: Fælles på tværs af aldre er, at gummi- eller silikoneremmen holder længere og er nemmere både at rengøre og skifte ud end elastikremmen.

Dobbelt lynlås på forstykket: Nogle flyverdragter kommer med én lynlås foran, andre har to så hele fronten kan klappes ned. Sidstnævnte er ”need to have” til det lille barn, så det kan øve sig i selv at kravle i flyverdragten. Selvhjulpenhed bliver nemmere, og det er et fokus i de fleste vuggestuer. For de større børn vil det være hip som hap for mange om flyverdragten har enkelt- eller dobbelt lynlås.

Velcro i ærmerne: Nogle flyverdragter har elastik i håndleddet, andre er udstyret med velcro. Velcro-løsningen giver mulighed for at justere og optimere pasformen i ærmet, men fordrer til gengæld ikke til selvhjulpenhed. Velcro i ærmet er derfor ”nice to have”.

Læs resten

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

20. oktober

Kurt_H

Profilbillede for Kurt_H

Flyverdragt set med pædagog(medhjælper)ens øjne...

Køb en som:

1. må blive brugt af det aktive barn

2. barnet nemt selv kan tage af og på (det letter også deres toiletbesøg)

3. har en rimelig kvalitet

4. nogle forældre køber to for at kunne vaske den, når der bla. har været uheld, (børn hader lånetøj)

5. ikke har snore i... børnene kan ikke binde dem selv og de sidder tit i vejen for dem

At legepladser skal være indrettet så børnene ikke kan komme galt afsted er én ting... noget andet er det aktive/kreative/uheldige barn som formår at vikle sig fast i en busk... uden hjælp fra snore og elastikker !

Jjeg har én gang måtte klippe en snor i en flyverdragt, fordi den ene ende af snoren hang fast mellem to brædder øverst på en rutsjebane. Dengang var der store diskussioner om der måtte være snore i eller ej...

 

 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.