Da Marie og Signe kom til verden 1

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.080 visninger
4 svar
0 synes godt om
9. januar 2008

Moderator

Profilbillede for Moderator
Efter 3 års barnløshed blev jeg i november 2005 gravid efter 6. behandlingsforsøg (icsi). Lykken var stor og den blev bestemt ikke mindre da vi i 8. uge erfarede at vi ventede tvillinger.
Graviditeten gik planmæssigt, dog blev jeg i uge 18 fraværsmeldt fra mit arbejde pga. bækkenløsning og mange plukkeveer. Dette var dog ikke så slemt da jeg alligevel skulle have været gået fra i uge 20. pga. meget løftearbejde på min arbejdsplads og tvillingegraviditet. Og efterhånden var maven så stor at det var lidt hårdt at komme rundt.

Vi blev rutinemæssigt skannet ofte pga. tvillingegraviditeten, men alt så bare superfint ud og i uge 20 kunne de for første gang afsløre at det så ud til at vi ventede tveæggede tvillingepiger. Det var meget rart at vide, da der jo er en del ting man skal have fat i, og meget gerne inden fødslen. Det er jo ikke sikkert man får tid til det bagefter ;) Men kønnene havde ikke stor betydning for os, blot børnene ville være sunde og raske.

Torsdag d. 3. aug. 2006 var vi til den sidste skanning, og fik en tid til igangsættelse af fødslen fredag d. 4. aug. Tvilling A lå i hovedstilling og B lå i tværleje, så jeg kunne godt få lov at prøve at føde selv.

Efter en nat uden alt for meget søvn, det var jo så spændende alt sammen, mødte vi op på Aalborg sygehus nord, fødeafdelingen kl. 9.30, for at fødslen kunne blive sat i gang.

Jeg får kørt en strimmel, der viser at begge piger har det godt og jeg bliver undersøgt og de kan konstatere at jeg er en finger åben og har 1½ cm. livmoderhals tilbage. Jeg får lagt en stikpille i livmoderhalsen og strimlen viser at jeg får nogle lette veer med 25 minutters mellemrum. Vi får lov at gå en tur i kantinen og spise frokost for at se tiden an.

Kl. 12.30 får vi lov at tage hjem da der ikke er sket mere. Vi skal dog henvende os hvis der bliver 5 min. mellem veerne og ellers møde ind igen lørdag morgen for at få sat mere skub i tingene. Umiddelbart tror jordemoderen ikke der vil ske mere før tidligst dagen efter.

Vi tager hjem og smider os på sofaen foran en god film. Kl. 16.30 er der veer med 5 minutters mellemrum, men dog ikke værre end at jeg kan snakke undervejs. Vi ringer til Aalborg der gerne lige vil se hvad der sker. Så af sted igen. Det skal lige bemærkes at vi har 3 kvarters kørsel til Aalborg ;) Så der blev brugt noget diesel den dag.

Ved 17.30 tiden er vi tilbage på fødeafdelingen. Jeg har veer af 1 minuts varighed og der går 2-4 minutter imellem dem. Min mor, der også skal være med til fødslen, ankommer, da hun ikke kan holde ud at gå og vente derhjemme mere. Ved 19 tiden får jeg klyx for at se om det kan sætte mere skub i tingene. Men det får veerne til at aftage betydeligt og kl. 20 får vi lov til at vende snuden hjem igen. Jeg var mega skuffet, for jeg troede jo lige der skulle til at ske noget. Men det var der ikke noget at gøre ved.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

9. januar 2008

Moderator

Profilbillede for Moderator
Kl. 21 er jeg tilbage på sofaen igen og har taget nattøjet på, for der sker jo ikke mere alligevel. Men jeg skulle da blive klogere. Liggende på sofaen mærker jeg ved 22 tiden tre små smæld i underlivet og ligger lidt og undrer mig over hvad det mon kunne være. Der er ikke vådt eller noget, så det kan jo ikke være vandet der er gået. Alligevel bevæger jeg mig lige en tur ud på toilettet hvor jeg kan se det er begyndt at sive med fostervand. Men det mener jeg nu ikke kan passe, for jeg er jo lige blevet sendt hjem og jeg skulle ikke føde før tidligst i morgen ;) Jeg prøver lige at ringe til min mor for at høre hvad hun mener om sagen og midt i samtalen får jeg en ve, og av for søren, nu sker der vist noget. Mor siger hun kører med det samme og jeg skal fluks ringe til Aalborg og så ellers se at komme af sted. Heh, hun kunne vist høre at det var seriøst nu.

Jeg ringer til Aalborg og diskuterer med dem om hvad vi skal gøre. Jeg har ikke lyst til at køre derop blot for at blive skuffet og sendt hjem igen. Men igen får jeg en ve og jordemoderen i telefonen siger, vi har bare af at komme og det skal være nu. Jeg ligger røret på og rejser mig. Og så vælter vandet ellers ud af mig og veerne kommer rullende med 2 min. mellemrum og gør afsindigt ondt. Min mand, Henrik, får vældig travlt med at få tørret op og få mig i noget andet tøj og slæbt mig ud i bilen. Det er de længste 45 min. jeg har kørt i bil nogensinde. Veerne vælter ind over mig og Henrik har noget besvær med at koncentrere sig om kørslen.

Kl. 23 er vi igen på fødegangen, for tredje gang denne dag, og jordemoderen der lige er mødt ind i nattevagt, får vældig travlt da hun ser mig. Jeg er 5 cm. åben og livmoderhalsen er helt udslettet. Jeg får kørt strimmel; veerne er gode og børnene har det begge godt.

En time senere er jeg fuldt åben og har begyndende pressetrang. Der er dog ligesom noget der holder presseveerne lidt tilbage og de er meget korte. Kl. 01 finder de ud af at min blære er fuld og sidder i vejen for at der kan ske yderligere. Da denne er tømt med kateter sker der sandelig noget. Kl. lidt i to om natten presser jeg for alvor og jordemoderen får travlt med at tilkalde alle de folk der skal være til stede under en tvillingefødsel. De når lige at ankomme og indtage positioner, da lille Marie kommer til verden som stjernekigger kl. 02.08. Hun er 49 cm. lang og vejer 2.600 gr. Sund og rask og får abgare score 10 med det samme. Hun bliver pakket ind og kommer over til sin far.

Så får folkene ellers travlt på fødestuen. Tvilling B ligger i underkropsstilling, men det ser ud til at der er kommet en fod med ned. Jeg kan slet ikke mærke mine veer mere selvom de skruer op på fuld tryk for ve-droppet. Flere folk bliver tilkaldt og da en ældre fødselsoverlæge ankommer, får han hele stressniveauet, der har ligget helt oppe under loftet, ned på et behageligt leje. Han skanner mig og undersøger mig med hænderne nedefra og konstaterer at der godt nok er en fod med nede. Heldigvis beslutter han sig for at det vist godt kan klares alligevel, uden jeg behøver at få kejsersnit. Fødselslægen prikker hul på tvilling B´s fostervand og så kommer der gang i tingene igen. Av hvor gør det bare ondt. Jeg overvejer hvor nærmeste exit mon kan være, for det her vil jeg ikke være med til mere. Heldigvis er det rimelig hurtigt overstået og et kvarter efter vandet er taget kommer Signe til verden med numsen og en fod først. Der står tre fødselslæger og hiver og flår i hende for at få hovedet ud og det ser meget dramatisk ud, kan min mor senere berette. Hun stiller sig med vilje i position så Henrik ikke kan se hvad der foregår dernede. Men altså, Signe kommer ud og er lidt blå men skriger med det samme. Hun får abgare score 9 med det samme og 10 efter 5 minutter. Hvilket er rimeligt imponerende i forhold til den medfart hun fik. Stakkels barn. Signe bliver undersøgt af børnelægen, der finder hende sund og rask, og hun er 51 cm. lang og vejer 3.000 gr. En stor lillesøster til Marie.

Jeg har blødt lidt for meget og er en smule rundt på gulvet. Jeg får saltvandsdrop og føder moderkagerne kort efter. Heldigt vi har mormor med, så hun kan hun sidde med den ene af pigerne og far med den anden, mens jeg bliver lappet sammen.

Kl. 08.00 er min blødning ved at være så meget under kontrol, vi kan få lov til at komme på barselsgangen. Desværre er der overbelagt overalt, så jeg skal indlægges med pigerne på special barselsafdelingen og der kan Henrik ikke få lov at blive ? Øv bøv.

Men de har simpelthen haft så travlt denne nat. Alle 12 fødestuer var i brug og på stuen ved siden af vores var der også en tvillingefødsel i gang.

Jeg bliver kørt op på barselsafdelingen i kørestol, fordi jeg har tabt så meget blod at jeg er meget svimmel. Henrik tager hjem og pigerne sover fredeligt i deres vugge og jeg prøver at hvile mig lidt. Hvilket dog ikke er nemt når man lige er blevet mor til de mest vidunderlige børn ;)

Allerede dagen efter tager vi ned på barselsafdelingen i Hobro, fordi der er så overbooket i Aalborg. Vi lå 4 mødre på en 3 sengs stue og med 5 børn. Det var slet ikke til at få ro til at slappe af og nyde sine børn. Til gengæld var det bare super at komme til Hobro. Der var fred og ro og det bedste af det hele var at Henrik måtte blive der døgnet rundt og vi havde en stue helt for os selv. Det var helt bestemt ideelt for at få amningen til at køre.

Om fredagen d. 11. aug. tog vi hjem til os selv. Det var spændende at komme hjem og skulle starte en hverdag op med de to små pus.

Det var så min beretning. Håber I synes om den :)
Knus Tine mor til jordens skønneste piger der nu er 17 mdr. og stortrives :)

Anmeld

9. januar 2008

Anja :)

Super fin og dejlig læsning Tine, og hvor lyder det bare som en god oplevelse, og så hurtigt det gik, da der først kom skred i sagerne - ikke ligesom mig, der var 100 år og en sommer om det :D

Knus fra Anja

Anmeld

10. januar 2008

82Miraklet

Super hyggeligt at sidde at læse... Det vækker en masse minder om dengang... ja tiden flyver jo afsted !!

Knus Maria

Anmeld

11. januar 2008

Munder

Profilbillede for Munder
Mod
Hvor er det en god beretning, selvom det nu er mig der har jordens skønneste pige :D:D:D

:PDorte

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.