Kunsten at forstå mænd... Eller at få mænd til at forstå.. Hmm..

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.723 visninger
17 svar
0 synes godt om
14. maj 2009

Tynen

Skrevet af Trine Barslev

Det ER hårdt at være far anno 2009. I hvert fald hvis du spørger ham herhjemme!

Kunsten at forstå mænd... Eller at få mænd til at forstå.. Hmm..Først, for at undgå enhver misforståelse: Dette er ikke nogen klagesang over min kæreste, men mere en generel undren over det mandlige fænomen. En undren over (nogle) mænds manglende evne til at fornemme og føle noget så simpelt som situationsfornemmelse og have en forståelse for, at en evt. hjælpende hånd kunne være til gavn lige her i situationen. Lad mig lige slå fast med syvtommersøm - Han er en rigtig sød kæreste, laver mad hver eneste aften og kan til nød også støvsuge, men at tage tingene af sig selv præsterer han altså ikke. Kort sagt: Jeg er den lykkelige indehaver af et styk mand med selektivt syn, hørelse og energi.

En klassiker her i hjemmet er omkring den berømte ulvetime. Med et styk grædende og opmærksomhedssøgende barn hængende om benene prøver jeg at få styr på den sidste borddækning, røre i maden, sparke mig vej gennem stuen og udbryde høje: "SUK!"-lyde i håb om en heltegerning fra hans side. Alligevel ser jeg, at manden er faldet i staver - stående, vel at mærke - foran fjernsynet, og at den eneste pointe, han rent faktisk har fanget, er, at TV2 har rykket Station2 til fordel for sporten. Han hører simpelthen ikke den serenade af jammer, der udspiller sig i køkkenet, før man har råbt ham op i alt for skingert toneleje. Det, der undrer mig, er, at denne form for støj så nemt kan overhøres, og at så fuldstændig tilspidsede situationer kan overses. Til gengæld er han ved at kamme helt over, hvis vi er samlet til børnefødselsdag, og han kan pludselig helt panisk udbryde: "Ej! Jeg kan simpelthen ikke rumme alt det larm og alle de skrigende børn. Kan du slet ikke høre det??". Tsk, tsk.

Jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg heller ikke er hellig og perfekt, og at jeg både har prøvet ham af og lagt små fælder ud. For, som jeg tænkte, det kunne da ikke passe, at han kunne overse alle de tegn, der blev givet med en vognstang i løbet af en hel dag. Eller kunne det?

En af mine første tests skulle afprøves efter Stellas aftenlige bad. Vi er desværre ikke indehaver af et badeværelse i normal størrelse, så badekarret bliver altid stillet uden for rummet efter brug. Her kunne det være smart, hvis manden bare satte det på plads, uden at man skulle bede om det først. Testen i sig selv er ret simpel at udføre. Jeg satte badekarret op foran døren ind til stuen, så han ikke kunne undgå at banke døren op i det, når han om lidt skulle rejse sig, fordi jeg kaldte på ham. Som tænkt, så gjort: BANG! Døren bliver smækket op i badekarret. Han kigger undrende på det. Uh, man kan se, at han overvejer situationen! Det tegner allerede godt, og det hele ser ud til at forløbe som planlagt, lige indtil manden skubber karret til side og spøjst udbryder: "Det var da et underligt sted at sætte det... Ville du noget, for jeg er ved at se noget ret vigtigt?" Ak ja… Jeg fik til fulde bekræftet mine værste anelser og måtte pænt bede manden om at sætte karret på plads.

Apropos bad, så er det da kun mænd, der kan formå at fremstå som helgener og bade sig i omverdenens rosende klapsalver, hvis han ved en fejl skulle komme til at skifte en ble eller sætte sig ved siden af barnet i spisesituationen i fuld offentlighed. "Hvor er det dog rart, at han hjælper sådan til med Stella! Det er ikke så tit, at mænd gider den slags! Hvor er han bare en god far!". Come again, please??! Selvfølgelig skal han da hjælpe, nu han alligevel er her! Og hvornår kan jeg indløse mit tilgodehavende ros for min egen præstation gennem de sidste 2 år? Hvorfor antager man bare, at moderen pr. automatik klarer det meste? Ikke om jeg vil finde mig i denne kønsdiskriminerende adfærd. Derfor måtte endnu en prøvelse i gang.

Denne prøvelse fandt sted, da jeg senere på ugen skulle i mødregruppe. Jeg ved, at man skal starte stille ud, så jeg smed en henkastet bemærkning om, at "en gang oprydning, hvor der trænger, før jeg kommer hjem", kunne være på sin plads. Da jeg senere hjemvendte til godset, er dette sket: Køkkenbordet er ryddet af, med undtagelse af to glas, en kniv og en masse krummer. Der er sparsomt ryddet op i stuen (det vil sige, at tingene er flyttet sammen i bunker og lagt andre steder hen i reoler, under stuebordet osv.), og hans strømper og t-shirt ligger stadig midt på gulvet og flyder. Mission failed! Mandlig manual efterlyses!

Gudskelov er det da ikke livsfarlige fejl, min kæreste har præsteret at lave, men måske små bagateller, som egentlig bare kræver en chance mere? Såsom de dage, hvor jeg har hentet Stella og ser, at han har afleveret hende med en ny nattrøje på i stedet for en almindelig trøje. Selv dagplejemoderen prøver at dække over det ved at sige: "Jeg synes da, den er smart", mens hun smiler lidt overbærende. De dage, hvor jeg har fået lov at sove en time længere, og man søvndrukken kommer ned og spørger, om bleen er skiftet, hvortil han svarer: "Næh, vi har bare leget" (og spist morgenmad i form af de forbudte Cocopops med mælk foran fjernsynet til TV2 Bavian, kan jeg så også se). De gange, hvor han kommer til at svare mig med "Ja, ja.. Må jeg lige spise færdig først?", hvor jeg tit har givet ham et verbalt ”armvrid”.

Han kan måske ikke gøre for, at den manglende sans for rytme, timing og normal daglig adfærd, når jeg aldrig giver ham plads til selv at lære det? Selv er jeg jo sikker på, at det vil ende med verdens undergang, hvis jeg ikke var hjemmeboende i mere end to timer og sikkert ville ende med, at barnet ville komme af sted i dagpleje med kun en strømpe på og tøj i uendelig uens kombination, hvis alt ikke er klart og tilrettelagt med små noter på?! Men måske har jeg selv været med til at gøre ham til den, han er, på trods af mine finter og fælder? Jeg lærte jo heller ikke at blive mor på en enkelt dag. Man skal simpelthen lære på den hårde måde, og det vil sige af sine fejl.

Han er jo god nok på bunden, den kære mand. Han prøver jo virkelig ved bedste evne at leve op til mine krav. Og jeg aner jo rent faktisk en positiv udvikling på forskellige planer ude i horisonten. Før i tiden var han angst og forsagede alt, der indebar hårbørstning, dukker og den lyserøde farve. Men nu har jeg til stor overraskelse hørt ham udbryde "SEJT", da Stella glædesstrålende åbnede julegaven med den ondeste, mest lyserøde støvsuger!

Måske skulle jeg i stedet efterlyse en manual til mig selv, før jeg prøver at forstå min kære, hårdtprøvede mand? Ak ja… Det ER hårdt at være far anno 2009.. I hvert fald hvis du spørger ham herhjemme!

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

14. maj 2009

Pia

Jeg sidder og smiler helt vildt mens jeg læser den fine artikel..
Det er som taget ud af en hverdag her hjemme..
Ja det kunne lige så godt være min mand der stod beskrevet der...

Men som trine så fint skriver, så er spørgsmålet jo om man netop selv er skyld i det..
De ved jo i bund og grund godt hvad det er vi gerne vil have dem til og ved egentlig også godt hvordan vi vil have det..
Men men de ved jo også godt de kære mænd, at vi ( jeg har ikke i hvert fald) tålmodighed til og vente på at tingene bliver gjort..
tror som nok at manden her hjemme nok skulle få gjort tingene, hvis bare han fik lov til at tage sin tid om det og når det lige passede ham..
Men jeg kan ikke klare og se på opvasken efter maden feks i tre timer..
Det skal overståes og så videre med det næste..

Men jeg elsker ham jo alligevel og er jo nok i bund og grund selv skyld i hans noget doven adfærd..
I hvert fald når det kommer til det huslige..
ren håndværksmæssig er han en ørn og der bliver tingene gjort færdig med det samme og når de skal..

Men jeg kan også undre mig helt vildt over hvor mænd får den der teknik fra til og lukke af feks ved ulvetids timen..
Eller hvordan de kan sidde og være helt væk i pc eller tv og så derfor ikke fornemme hvad der ellers sker i rummet..
Hmm der er nok en grund til at man siger at mænd ikke kan multitærske

Nå det var vist mit bidrag til denne meget fine fortalt historie fra det virkelig liv..

Anmeld

14. maj 2009

3rollinger

Du er herlig, Trine. Lige min form for humor

Anmeld

14. maj 2009

Rasmine

Haha, næste klumme skal bare være en manual...

Anmeld

14. maj 2009

Moderator

Profilbillede for Moderator
Jeg forstår slet ikke noget

Anmeld

14. maj 2009

Sweet1978

Der bliver jeg så lige nødt til at rose min kæreste, som endda kun er bonusfar for mine 2 piger. Det kan godt være han skal have tingene at vide, men det er også kun første gang, så sidder den i skabet efterfølgende. Han spiser konsekvent havregrød om morgenen, og i starten fik gryde, tallerken mm. bare lov at stå til jeg ryddede det væk, men det sagde jeg til ham på en pæn og ordentlig måde og nu sætter han det hver dag! selv ind i opvaskeren. De dage han når hjem til spise tid, dækker han bord sammen med børnene, når han kan se/lugte at maden er ved at være klar.

Jeg har desværre haft en fødselsdepression og skal fortsætte med forebyggende medicin et halvt år endnu og det medicin gør at end ikke en atombombe kan vække mig når jeg sover. Så det er også ham der er oppe hos den mindste de nætter hvor hun vågner - er heldigvis kun et par gange om ugen, men jeg tager sgu hatten af for ham. Han er selvstændig og har derfor meget mere end en 37 timers arbejdsuge og arbejder hver lørdag og den første søndag i hver måned og stadigvæk har han overskud til at hjælpe mig derhjemme. Jeg må have fundet et pragteksemplar af en mand og nej piger i må IKKE få ham.

Anmeld

14. maj 2009

Diana...

Ha ha synes jeg kan genkende noget af det...

Anmeld

15. maj 2009

ivfmarie

Henrik skriver:

Jeg forstår slet ikke noget


 Min mand spurgte også om hvad det sjove var, da jeg hiksende med tårer i øjene læste op...

Han så vitterig sådan her ud: !

Virkelig! Jeg kunne se spørgsmålstegnene svæve over hans hoved!!


Tyne-Trine... Du har beskrevet virkeligheden til punkt og prikke på en skøn og humoristisk måde - igen!! Tak for et godt grin

Marie

Anmeld

15. maj 2009

Pia.

Trine Spanien skriver:

Du er herlig, Trine. Lige min form for humor


kunne ikke være mere enig....

Anmeld

15. maj 2009

OSCARSSON

Henrik skriver:

Jeg forstår slet ikke noget


 Jeg forstår heller ikke det kloge i at placere et badekar bagved/foran en dørr, der skal det vel ikke være, det er vel bedre at placere det på sin plads direkte, eller...?

Det lyder til at være noget som min hustru kunde fundet ud af at gøre, og hun tænker sjældent før hun laver mærklige ting hun heller...!    




Forhåbentlig læser hun ikke det her...


Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+