Rhesus-immunisering er en tilstand, hvor den gravide danner antistoffer mod fosteret. Det kan ske, når mor og barn har forskellige blodtyper.
De fleste mennesker er rhesuspositive. Kun 15 % er rhesusnegative. Hvis en rhesusnegativ kvinde bliver
gravid med en rhesuspositiv mand, kan der opstå problemer. Barnet arver enten morens eller farens blodtype. Hvis barnet arver sin fars blodtype og således ikke har samme blodtype som moren, kan det blive problematisk.
Selv om mor og barn har hver sit blodsystem under graviditeten, kan der ske en udveksling af blod mellem mor og barn, f.eks. ved moderkage- eller fostervandsprøver eller under fødslen, hvor presset vil få moderkagen (som er en del af barnets kredsløb) til at afgive blod til morens blodbane. Modtager en rhesusnegativ mor nogle af sit rhesuspositive barns blodlegemer, vil morens blodsystem danne antistoffer for at bekæmpe de fremmede celler fra barnet.
Sker det under graviditeten, eller hvis moren har antistoffer fra en tidligere graviditet, kan det være farligt for barnet, da morens antistoffer vil trænge ind gennem moderkagen og angribe fosterets røde blodlegemer. Barnet kan herved få blodmangel.
Det er hverken farligt for mor eller barn under første
graviditet, for her har moren endnu ikke dannet antistoffer mod barnets rhesuspositive blodceller. Problemet opstår først, hvis kvinden bliver gravid igen.
Forebyggelse og behandling
Alle gravide får undersøgt deres blodtype ved den første lægekontrol og får undersøgt blodet for antistoffer.
Alle rhesusnegative gravide får undersøgt deres blod for antistoffer jævnligt under graviditeten, og hvis mængden af antistoffer stiger, er det tegn på, at kvinden immuniseres mod fosteret, som da må være rhesus-positivt. Man vil da følge fosteret nøje med ultralydsscanninger og fostervandsprøver for at undersøge, om fosteret får væskeophobninger, eller om bilirubinniveauet er for højt.
Hvis der er tegn på, at fosteret lider af alvorlig blodmangel, vil man før 28.uge trække igangsættelse af fødslen (typisk ved kejsersnit) så længe som muligt og behandle med blodtransfusion gennem navlesnoren. Ved lettere og senere tilfælde vil man sætte fødslen i gang nogle få uger før termin.
Hvis barnet ved fødslen har svær blodmangel, kan man give en såkaldt udskiftningsfusion, hvor barnets antistof-påvirkede blod udskiftes med donorblod. Barnet vil sikkert også skulle i lysbehandling for gulsot (pga. et højt bilirubin-niveau i blodet).
Rhesusnegative kvinder bliver vaccineret med Anti-D efter hver fødsel eller efter en abort eller graviditet uden for livmoderen. Vaccinen nedbryder eventuelle fosterblodlegemer, der skulle være kommet over i morens blod, og den sørger for, at kroppen ikke danner antistoffer ved næste graviditet.