Foster
Størrelse: cirka 31 cm og 685-810 gram
Fosteret vokser hurtig nu, og dets knogler bliver fastere. Fosteret kan gribe og holde fast, f.eks. om fødderne eller navlestrengen.
Lungerne begynder at danne surfaktant, som er det stof, der får lungerne til at folde sig ud. Hvis du er i risiko for at føde for tidligt, vil du blive tilbudt en indsprøjtning med lungemodnende surfaktant for at mindske vejrtrækningsproblemer efter fødslen.
Hvis barnet bliver født i slutningen af denne uge, vil det have en overlevelseschance på cirka 73 %.
Mor
Du begynder sikkert at kunne mærke i dit bækken og din ryg, at du har mere at bære rundt på i form af øget vægt og baby i maven. Under graviditeten opblødes ledene i dit bækken gradvist for at gøre plads til barnet under fødslen. Det kan også øge ømhed i bækkenet. Hvis du er meget plaget af ømhed eller smerter i bækkenet, kan du tage en snak med din læge, som kan vurdere, om du er ved at udvikle bækkenløsning.
Livmoderen kan presse på din blære, så du skal tisse ofte.
Tip
Undgå rygning, alkohol, narkotika og andre stoffer, der kan være skadelige for dit ufødte barn.
Det anbefales at tage et dagligt jerntilskud på 40 – 50 mg ferrojern fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten.