Din statusbesked Gem
 
  Forsiden   Artikler   Rådgivning   Debat   Mødregrupper   Billeder   Brugernes side   Shop
               

Graviditeten uge for uge » Uge 5: Er jeg mon gravid?

Foster

Størrelse: 2-4 mm fra hoved til hale og vil kunne

ses med det blotte øje.

Når du går ind i den 5. uge af graviditeten, ændrer embryoet sig i løbet af få dage fra at være en celleklump til at være et aflangt væsen med rygrad og hoved. Kroppen har stadig en hale og har nærmest form som en søhest. Embryoet sidder fast på moderkagen via navlestrengen og er omgivet af fostervand inde i fostersækken.

De indre organer som f.eks. lever, mave-tarm-system, urinveje og lunger samt muskler, knogler og anlæg til bl.a. tænder, hår, hud, negle, kønsorganer og blod begynder at blive udviklet.

Hjertet, der har en relativ stor størrelse på dette tidspunkt, er dannet, men slår endnu ikke, dette sker først på 22. dagen efter befrugtningen, altså i indgangen af 6. uge.

I denne uge påbegyndes udviklingen af centralnervesystemet. Barnets rygmarv dannes, og hjerneanlæggene formes i to halvdele.

I den kommende tid vokser hovedet hurtigt for at give plads til barnets hjerne. Ansigtet begynder også at tage form, og man kan så småt ane øre og øjne, der dog ikke sidder på deres rette plads endnu.

Info: Udviklingen af organer og sammenkoblingen af dem er en yderst kompliceret proces. Hvis der sker alvorlige fejl i denne proces, vil kvinden abortere. Dette skyldes dårlig kvalitet hos æg- eller sædcelle eller fejl i sammenkoblingen af de to gensæt.


Mor

Denne uge skulle du have haft din menstruation, hvis du ikke var gravid. Du har det måske på fornemmelsen, hvis du endnu ikke har opdaget, at du er gravid.

En graviditetstest kan med stor sikkerhed afsløre, at du er gravid. Du kan få lavet en hos din læge, men du kan sagtens stole på en hjemmetest.

Du kan opleve større træthed, hovedpine og øget tissetrang. Dine bryster kan være større og ømme, brystvorterne kan være mørkere, og blodårerne kan være tydeligere.

Du kan også opleve menstruationslignende fornemmelser i underlivet, som om menstruationen er på vej. Det skyldes, at livmoderen vokser, og ledbåndene giver sig. Dette kaldes ligamentsmerter og kan optræde hele graviditeten igennem.


Tip:

Undgå rygning, alkohol, narkotika og andre stoffer, der kan være skadelige for dit ufødte barn. Tag 400 mirkogram folinsyre hver dag, allerede mens du prøver på at blive gravid og til og med 12. graviditetsuge, for at forebygge neuralrørsdefekter.

 Forrige side Næste side 

Tilføj Baby.dk som favorit   Tilføj Baby.dk som favorit Sæt Baby.dk som startside   Sæt Baby.dk som startside Bliv fan på Facebook   Bliv fan på Facebook Bedøm Baby.dk på TrustPilot   Bedøm Baby.dk på TrustPilot


Kontakt Baby.dk | © 2010 Baby ApS | Graviditeten uge for uge - Graviditeten uge for uge » Uge 5: Er jeg mon gravid?