"pige 10 måneder sover kun ca 9 timer om natten"
Hej Lisbeth
Jeg er mor til en dejlig pige der blir 10 måneder om lidt. Jeg er alene med hende og hun har næsten altid haft svært ved, at finde ro når hun sku sove. Hun har sovet det meste af sit liv sammen med mig, men er nu flyttet på eget værelse for et par uger siden - kommer dog stadig ind til mig tidligt om morgenen og kan der så godt sove et time mere.
Hun kommer i seng kl. 19.30 hver aften og falder i søvn inden for 15-20 min - jeg ammer hende lige inden hun blir puttet.
Efter hun er kommet ind til sig selv, vågner hun nu tidligere og tidligere og det er lidt af en udfordring at få hende til at sove videre, selvom hun tydeligvis er træt. "Showet" starter mellem 4.30 og 5 hvor hun græder og er ked af det. Jeg tager hende med ind til mig, men idag blev hun ved med at græde, med lukkede øjne og jeg havde svært ved at trøste hende. Jeg gav op en time senere og vi stod op.
Men så har hun kun fået knap 9 timers nattesøvn, det er da alt for lidt??
Hun spiser godt i løbet af dagen, hvor hun får mellem seks og syv måltider, incl tre amninger så hun er fodret godt af til natten...skulle jeg mene??
Jeg har prøvet at putte hende tidligere, men så ligger hun i længere tid før hun falder i søvn. Og hun sover to lure om dagen - ialt mellem to og fire timer. Den længste lur om formiddagen.
Selvom hun er glad, pludrende og aktiv så er jeg stadig bange for om hun får nok søvn. Hun starter i vuggestue på mandag.
Mvh
Den bekymrede mor
Lisbeths svar
Hej !
Det lyder som om hun trives rigtig fint din datter, bortset fra hun v ågner lidt tidligt.
Som du beskriver det lyder det som om du gør alt det rigtige. Nu skal hun starte vuggestue på mandag og der får du nok også en reaktion.
Jeg tror jeg ville tage hende tilbage i dit værelse indtil hun er kørt trygt ind i vuggestuen.
I er alene, hun er tæt på dig, og måske er det mere trygt for hende at I stadig sover i samme værelse, så hun kan høre din vejrtrækning.
Jeg mener ikke i samme seng. Når hun er kørt ind og hverdagen igen fungerer med mere nattesøvn, så kAN DU GIVE HENDE EGET VÆRELSE IGEN.
Når man er 10 måneder sker der en rivende udvikling, hun kravler formentlig, rejser sig op og går måske rundt om ting. hun falder, verden kan være stor og hun kan være lidt bange.
Det kan give uro om natten, når der sker så meget.men klart du bliver træt når du står op kl 0430, og hun vil have godt af et par timers mere nattesøvn.
nU HÅBER JEG DU FINDER LIGE DEN LØSNING DER ER GOD FOR DIN DATTER OG DIG. fORTSAT HELD OG LYKKE med hende.
Varmer hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk