"Har du et godt råd?"
Hej jeg er kvinde på 30 år, jeg er mor til en forvejen dreng på 10 år som bor hos mine forældre i pleje, det har han gjort siden 2003 da jeg var i et forhold til min søns far som var alkoholiker, jeg blev indberettet af kommunen som dårlig mor, trods for jeg tog imod alt den hjælp jeg ku få, så derfor flyttede jeg min dreng hjem til mine forældre, idag er han 10 år og jeg vælger ikke at flytte ham da han har hele sin faste base hos mine forældre, men gud hvor vil jeg ønske jeg ku være rigtig mor for ham.
Så idag er situationen anderledes, jeg blev gravid sidste år med min nuværende kæreste som jeg har levet med i godt et 1 års tid, men gennemgik så en ufrivillig abort, efter 4 md indtil idag er jeg blev gravid igen, men nu er det anderledes, jeg ved mine forældre ville støtte mig men jeg ved osse at det ikke var lige det de regnede med,. min situation er noget vandskelig fordi vi bor nu i en lejlighed hvor der ikke er plads til børn,(uden værelser), men vi havde snakket om at vi ville flytte. vi kan bare ikke det hele på en gang...desværre..men min mor mener at det ville være syndt for barnet at opholde sig i den lille lejlighed og jeg ville give min mor ret, men hva skal vi dog gøre...
jeg er i uge 6 og agter at beholde barnet, men nu er jeg samtidigt blevet bange for om kommunen nu igen efter alle de år ville gribe ind og fjerne mit barn, jeg er virkelig bange for min rettighed igen ville blive taget...jeg er åbent for alt og alt den hjælp jeg ka få, men jeg ønsker kun en chance for at vise jeg kan og vil være mor for mit barn....
Mit liv har bestemt ikke været sjovt, jeg er adopteret barn fra sydkorea og kom til Danmark da jeg var 2 år, min barndom har ikke været lutter lagkage, jeg blev mobbet extremt pga mit udseendet( ikke fordi jeg var grim) men nok mere fordi jeg var anderledes set i deres øjne...jeg sys selv jeg bare var som andre, at jeg ikke sagde noget som helst eller var social anlagt, skyldes jo min hårde første 2 år i min start...men nok om det, jeg fandt jo så en kæreste da jeg var 19 år og blev så gravid, men jeg valgt forkert, en mand som var dybt forgældet og har kostet mig samlet 100000 kr i de år vi var sammen, samtidigt var han alkoholiker og drak fra sans og samling, alligevel tog det mig 6 år og gå fra ham, hvilket jeg idag slet ikke forstår, at det tog så lang tid at finde ud af man blev taget ved r . . . .
Idag får jeg meget hjælp fra mine forældre og den store aflastning de har taget i forbindelse med min dreng, den er jeg hjertlig taknemmelig for, men gud hvor ville jeg dog gerne selv..... :-)
Jeg håber på et godt råd, hvis nogle kan sætte sig ind i min situation J
Pias svar
Hej du
Det er da lidt af en livshistorie du har!
Jeg forstår godt at du gerne vil beholde dit barn og vise overfor dig selv og omverdenen at du godt kan passe et barn og være en god mor.
Jeg må tilstå at jeg ikke ved så meget om hvordan de socilae myndigheder vil forholde sig til din situation men spørgsmålet er, om du ikke skal tage tyren ved hornene og spørge i stedet for at gå og være nervøs. Det bliver jo ikke en rar graviditet, hvis du skal leve i uvished om hvad de vil gøre.
Jeg ved ikke hvordan din økonomiske situation er nu men måske kan kommunen oven i købet hjælpe med at finde noget større til jer.
Jeg håber du kunne bruge mit svar og jeg ønsker dig held og lykke!
varme hilsner fra
Pia
Pia holder kurser i fødselsforberedelses og hjælper kvinder som er bange for at føde og/eller har haft traumatiske fødselsoplevelser. På hendes hjemmeside kan du også købe hendes eget design af graviditets- og ammepuder.
Se Pias hjemmeside: MotherByNature.dk
