"baby 3 måneder, mor med discusprolaps, hjælp hvordan ?"
Hej Lisbeth,
Jeg ved ikke hvor jeg skal starte men forsøger.
Er født med en skæv ryg, blev i 2008 opereret for en prolaps, fik efterfølgende kroniske følgesmerter og er netop blev visiteret til 12-15t. pr. uge i fleksjob.
Alle ryglæger anbefalede, at jeg ikke skulle blive gravid da min ryg ikke kunne bærre det. Min mand og jeg har passet godt på de 5år vi har kendt hinanden og affundet os med ikke at skulle være forældre. Pludeselig fandt vi ud af at jeg var gravid og efter at være blevet scannet og set det lille blinkende hjerte kunne vi ikke sige nej. November 2010 blev vi så forældre til en vidunderlig lille pige. Hun blev taget ved kejsersnit 4 uger før tid da jeg fik kraftige ryg og ben smerter men hun var sund og rask.
Efterfølgerne er jeg så blevet MR scannet og det viser sig at der hvor jeg tidligere er opereret der er diskus skiven nu flækket og jeg bliver anbefalet en ny operation. Jeg mener dog ikke at have noget valg end at takke nej for jeg har ingen til at passe min dejlige pige. Hertil skal siges, at min mand gik arbejdsløs hele min graviditet men fik job pr. 5. januar 2011 med 60-80 rejse dage om året. Han kan umulig sige op for så har vi ikke noget at leve af. Han kører hjemmefra kl. 07.00 når jeg stå op med den ligge og kommer hjem kl. 19.00 når jeg går i seng med den lille.
Jeg har kronisk ondt, har svært ved at udfører de daglige opgaver med vores datter. Selv det at tage hende op for at bøvse er forbundet med stærke smerter. Sommetider når hun græder så sidder jeg ved hendes side, ager hende trøstende på kinden mens jeg selv græder fordi jeg grundet smerte ikke kan tage hende op.
Jeg kommer kun ud når jeg alligevel skal lufte hunden - så triller vi en lille tur. Har sagt nej, efter 3 gange, til mødregruppe fordi jeg røstede af smerte når jeg kom hjem og ikke havde mere energi til vores pige. takker nej til gæster af samme grund. Sammentidlig hungre jeg efter voksenliv. Jeg kan ikke tage min smertestillende i frygt for at jeg bliver "skæv" og falder i søvn så jeg ikke kan være der for hende. Føler mig som alene mor. Har talt meget med min mand om det. Han tager også fuldt over i weeknderne og har dårlig samvittighed i hverdagen og når han er nød til at rejse.
Min læge har skrevet til Kommunen, at jeg IKKE må udfører de opgaver der er forbundet med et spædbarn men Kommunen skal sparrer og henviser til at vi ansætter en hushjælp. Har så ansat en rengøringshjælp 2 gange i ugen det er hvad vi har råd til.
Sundhedsplejsken har undersøgt og vores datter kan komme tidligere i dagpleje men afgørrelsen blev nej.
Jeg har kronisk dårlig samvittighed og smerte. Jeg føler ikke jeg kan være der for min dejlige datter, kan ikke kæreste, holde hus, passe hund/kat eller veninder.
Jeg er ked af det og oker næsten ikke at høre på mig selv. Græder tit i afmagt og kan ikke se mig ud af det hele.
Er jeg deprimeret?
Mvh.
November10
Lisbeths svar
Hej ! Først tillykke med den lille pige som valgte at berige jeres liv, trods din dårlige ryg.
det er en hård situation du/I er i og det er så klart at du er ulykklig og ikke ved hvad du skal gøre.
Her er mit forslag: I Danmark er der en servicelov, og i den står at komm unen skal hjælpe når barnets tarv er truet , og det mener jeg deter. For du kan ikke løfte og passe forsvarligt med dine smerter.
Du må til læge igen, han skal akut kontakte en sagsbehandler, det samme skal din sundhedspljerske. Kommunen skal enten give dig hjælp 12 timer i døgnet eller betale din mands tabte arbejdsfortjeneste, indtil duer blevet opereret, og kan klare dig og din datter.
Det kan lade sig gøre det ved jeg af erfaring, og selvom kommune skal spare så skal loven overholdes.
Du skal operers hurtigst muligt, derter kommunens ansvar at hjælpe jer emd pasning, sammen emd sygehuset, og personalet kn passe med indlagte børn, det ved jeg også af erfaring.
Deter så svigtigt for dig, din datterog din amnd at få dig frisk hurtigst muligt, og samfu ndsøkonomisk er dte også en god forretni ng.
Så du må bide tænerne sammen og kæmpe din sag ved at handle, få evt en bisidder med dig, så du har hjælp til at holde fast og huske ordene.
jeg ved ikke om du er deproimret alligvel ved jeg at mange smerter og begrænset evne til udfoldelse giver afmagt og fortviivlelse og deter helt normalt. <det er derfor du skal handle så det bliver bedre.
Du skal også smertedækkes uden at blive skæv, en smerteklinik kan via egen læge hjælpe dertil, sæt din ønsker.
held opg lykke emd det ehel, skriv igen ved problemer, så hjælper jeg dig, med paragrafferne.
Varme hilsne r
Lisbeth jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
