Eksperthjælp: At turde føde igen

Visninger: 443   Svar: 0

Spring til sidste ulæste indlæg Følg denne tråd

22. februar 2011

Pia Hern

"At turde føde igen"

Hej Pia,

Jeg er gravid for 2. gang med termin 15. juni. Jeg fødte i 2006 en datter ved såkaldt naturlig fødsel, men med epidural, da jeg havde svært ved at klare mig igennem ve-stormen. I selve fødselsøjeblikket fik jeg en skade, der krævede omstændig syning på operationsstue og ligeså resulterede i et massivt blodtab (2.5 L). Den fysiske og psykiske udmattelse gjorde, at jeg efterfølgende udviklede en fødselsdepression. Alt i alt var det en svær start på vores nye familieliv.

Nu står vi så overfor en ny fødsel, og både min mand og jeg er meget angste for at skulle gennemgå samme forløb en gang til; nu har vi jo også den snart 5-årige storesøster at tage hensyn til! På mange punkter tænker vi planlagt kejsersnit, fordi det umiddelbart virker mere kontrollerbart, end det kaos min første fødsel var, men på den anden side giver det jo også et strengt efterspil med operationssåret og de komplikationer, der kan opstå i forbindelse med det.

Hvad er din umiddelbare mening? Tør vi vove os ud i endnu en naturlig fødsel og hvordan kan vi selv medvirke til, at det bliver en mere positiv oplevelse?

 

MVH Charlotte.



Pias svar

Hej Charlotte

Sikke en start du og din familie fik. Jeg forstår godt at du syntes det var hårdt og når der så oven i købet kommer en depression med i købet så bliver det jo pludselig meget mere end bare fødslen og at komme sig ovenpå den.

Der er faktisk rigtig meget du kan gøre for at din næste fødsel bliver anderledes. Det er en af mine kæpheste og noget jeg er meget passioneret omkring så undskyld på forhånd hvis det bliver langt. Jeg rådgiver bl.a. kvinder der som dig gerne vil gøre fødsel nr.2 (eller 3 og 4) til en bedre oplevelse og normalt tager vi udgangspunkt i flere detaljer end du har givet mig her. Derfor må jeg lige give dig den brede vifte af muligheder.

For det første så er epiduralen en lille synder. Den er så dejlig fordi den giver smertelindring men den kan være medvirkende årsag til at man brister meget fordi man ikke rigtig kan presse. Epiduralen gør ofte også at man vælger en liggende fødestilling hvilket heller ikke er super optimalt og sidst men ikke mindst så er det altafgørende at man er afslappet i bækkenbunden når man presser. Hvis man spænder, og det gør de fleste hvis de ikke har hørt om dette eller ikke kan mærke forskel på spændt og afslappet bækkenbund, så kan vævet ikke give sig og bliver nød til at briste for at skabe plads.

I graviditeten kan du massere mellem kødet og også spise en kost der øger din huds elasticitet. Det er bl.a. masser af omega 3-6-9 olie.

Hvis du var i min rådgivning ville jeg vise dig en rigtig god presseteknik og en masse alternative fødestillinger, alternativer til epiduralen (super fed vejrtræknings- og afslapnings teknik som bare hjælper), evt instruere din mand i hvordan han kan hjælpe dig med at være afslappet.

Nu er der jo ingen garantier og jeg kan ikke love dig at der ikke bliver en gentagelse men selvom der gjorde er der stadig mange ting du kan gøre for at gøre det til en bedre oplevelse. Man kan fx gøre meget for at komme sig hurtigere efter blodtab og generel udmattelse.

Og sidst men ikke mindst ville jeg også høre lidt mere til din depression. Jeg ved godt at du ikke har spurgt mig om det men eftersom det er en del af din oplevelse af at blive mor kan det ikke undgås at det også kan påvirke fødslen og presseperioden. Frygten for om det kommer igen kan inddirekte påvirke dig men hvis det får lidt opmærksomhed kan det hurtigt bearbejdes så det ikke ligger i vejen.

Håber at du kunne bruge nogle af mine råd. Du er velkommen i min rådgivning hvis du gerne vil have en råd der er endnu mere specifik på dine behov. Men det ville være synd og skam når du føder så fint at bruge nødudgangen. Jeg siger nødudgangen fordi det så vidt muligt er det et kejsersnit skal være - efter min mening.

Held og lykke

hilsen Pia



Pia holder kurser i fødselsforberedelses og hjælper kvinder som er bange for at føde og/eller har haft traumatiske fødselsoplevelser. På hendes hjemmeside kan du også købe hendes eget design af graviditets- og ammepuder.

Se Pias hjemmeside: MotherByNature.dk

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden


© 2014 Baby ApS
Brovej 20 A
8800 Viborg
CVR: 31753333
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.