"Knapt 6 måneder spiser hver 3 time"
Hej Lisbeth.
Sikkert et spørgsmål som du får mange af!!! Men trænger til lidt hjælp...
Vores datter på knap 6 mdr. spiser meget om natten synes jeg. Faktisk har hun ikke ændret sin rytme siden fødslen. Hun spiser gerne hv. 3 time døgnet rundt, men om dagen melder hun ikke sin sult så konsekvent som om natten.
Hun har fået MME fra start pga svamp. Hun er på 69 cm og vejer 8,5 kg. Dvs ikke undervægtig! Hun tager rask væk 235 ml MME ad gangen. Vi er for knap en måned siden beg. med grød og hun får nu grød x 2 dgl. Ikke andet endnu da hun får bræk fornemmelser hvis det er af tykkere konsistens. Vil så småt til at give hende alm blendet mad.
Hendes rytme er således.
Vågner 6.30 og er ikke sulten, får grød og 2 timer senere er hun træt og sover ca 3 timer. Så får hun en god flaske og er vågen et par timer. Tager en lur på ca 1 time og får oftest en flaske mere.
Og så er vi beg. med grød hen ved 16-17 tiden også. Og nogle gange en lur mere og en god natflaske.
Men så har hun haft nogle perioder hvor hun sover til 2-3 stykker, nogle gange kortere nogle gange længere inden hun vågner og vil have mad. Altså et langt stræk med søvn.
Nu er vi dog tilbage igen til at hun roder rundt allerede ved 23 tiden og ender med at skrige i vilden sky efter mad. Jeg har prøvet at "ignoere" det, give hende sut, koldt vand mv. men NEJ, hun ER SULTEN og tømmer en flaske. 3 timer senere præcis en flaske mere.
Jeg synes hun er ved at være for gammel til at spise så ofte?? Hun får vel i alt 4-5 flasker af ca 220-230 ml og grød x 2. Ret store portioner grød synes jeg som så lille et menneske
)
Jeg er ved at være lidt frustreret over manglende god natterytme og sammenhængende søvn for os alle. Skal jeg give hende flasken om natten når hun beder om det 3 timer efter hun er kommet i seng og igen 3 timer senere osv osv.? Og skal jeg antage at med tiden finder hun af sig selv ud af at sove om natten?
Min bekymring er jo også lidt om hun blot hygger sig og vil fortsætte sådan til hun bliver 1 år? Skal jeg bare bøje mig og give hende mad? Synes jo ikke ligefrem hun mangler næring... behøver jo ikke bliver tykkere!
Hun er ellers en trivelig pige, godt nok med tilfældig nyopdaget aortaforsnævring som skal opereres om 7 uger. Men det har hun ingen gener af nu.
Blot en meget meget sulten pige!
Håber du kan hjælpe mig med lige at stille det hele i perspektiv og give mig et råd til hvad jeg skal gøre og forholde mig.
Venligst.
Lisbeths svar
Hej !
Klart du bliver træt når du bliver vækket hver 3 time, og du nu synes hun skulle sove længere.
Når jeg ser hendes vægt uden at kende fødselsvægten, så ser det fornuftigt ud. Hun får ikke for meget mad, som jeg læser det.
Det du kan ændre på er at øge hendes indtag om dagen og evt nøjes med en gang om natten,
så du får min. 6 timer, og deter hun stor nok til at kunne.
Det du kan gøre er at øge hendes indtag af grød og mos.. Når hun har fået aftensmåltidet, så er der tid til leg og trætheds øvelser, inden god nat flasken. Så kan du inden du selv går i seng give hende,evt kan du forsøge med
vælling, det fylder lidt mer. så hun bagefter får de der gode 6 timer.
Hun kan endnu ikke undvære mad en hel nat, og nu skal hun snart opereres, så er det fint hun er i god form, også madmæssigt.
Se om du kan få hende justeret ind på mere mos og mere søvn, også for din skyld så du ikke er for flad.
held og lykke ogs¨å med operationen, håber du kan bruge lidt af dette, ellers skriv igen
Varme hilsner
Lisbeth jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk