Eksperthjælp: amning af barn på 10 mdr

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.985 visninger
0 svar
0 synes godt om
9. februar 2011

Catrine Hansen

"amning af barn på 10 mdr"

Hej Catrine,

Jeg er i tvivl om, hvor meget jeg bør amme min datter i løbet af dagen. Iflg. min SP og diverse bøger, burde hun kunne klare sig på 3 amninger om dagen - morgen, aften og sen aften. Jeg ammer mere end det, hun får som regel (ikke hver dag, men hvis hun beder om det) også inden morgenluren og inden eftermiddagsluren og ind imellem en ekstra gag om natten, altså 5-6 amninger i løbet af en dag. Er det mon for meget? Hun spiser OK til måltiderne, og får iøvrigt ikke komælk, da vi ikke er de store mælke-tilhængere herhjemme.  

Jeg er stadigvæk på barsel nogle måneder endnu, så det er ikke noget problem for mig.

Glæder mig til dit svar.

Hilsen

Camilla

 



Catrines svar

Hej Camilla.

Det er rigtigt, at et barn på 10 mdr som regel vil få nok mælk ved 3 amninger i løbet af dagen. Men når det er sagt, så ser jeg ikke noget problem i at du giver hende lidt mere, når ellers hun spiser rigtig mad også. Måske ville jeg råde dig til at stoppe med natamningen - eller ihvertfald tænke over at få stoppet det inden du skal på arbejde. Rent fysiologisk behøver din datter ikke mad om natten mere.

Jeg synes ikke du behøver at holde din datter nede på 3 amninger hvis det passer jer godt at hun får lidt mere. Amning er så meget mere end bare mad - det er nærhed, tryghed og hygge, og måske har din datter ekstra brug for nærhed lige for tiden. Hun har jo en alder hvor der sker en masse, både med kroppen og sindet, og ammestunderne kan hjælpe hende til at slappe af og føle en vigtig nærhed med dig. Derfor: så længe både du og din datter nyder amningerne, ser jeg ingen grund til at begrænse eller stoppe det, selvfølgelig med øje for at din datter derudover har appetit til jeres mad, så hun kan sidde med ved måltiderne og spise sammen med jer.

Mange hilsner fra Catrine



Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.

Forældre og Fødsel: fogf.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.