Eksperthjælp: opfølgning på baby 2,5 måned, som har ændret spisemønster.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.261 visninger
0 svar
0 synes godt om
7. februar 2011

Lisbeth Jess

"opfølgning på baby 2,5 måned, som har ændret spisemønster."

Hej Lisbeth.

Jeg skrev her for nogle dage siden, angående min datter på 2½ måned, som ikke ville spise det hun plejede da hun havde været syg med influenza osv!! NU vil hun pludselig godt spise løs, og sutter helt vildt på mine arme og hendes hænder. Jeg føler jeg sidder med hende hele tiden, men det er som om at hun ikke bliver ordenlig mæt og min kæreste og jeg bruger alt vores tid på at hun skal sove, og hver gang man lægger hende vågner hun efter 5 min! Så tilsidst bliver hun så overtræt at hun går over gevind og skriger løs.

Hun vil ikke tage imod sut, og har prøvet en masse forskellige og sutteflaske har hun osse svært ved at få til at fungere så det er lidt svært for os. Min sundhedsplejerske synes godt jeg kunne tilbyde hende erstatning en gang imellem, så jeg kunne få lidt fred og hun kunne forhåbetlig falde mere til ro i løbet af dagen. Hun sover fint nok, om natten, men det hænger måske osse sammen med at hun ikke sover så godt om dagen ikke.

Håber du har nogle ideer/fif til hvordan vi kan få noget ro på herhjemme.. ?

Hilsen Fie.



Lisbeths svar

Kære Fie!

Sådan som du beskriver hendes sutteri og manglende lyst til søvn, tolker jeg som hun er i gang med at øge mælkeproduktionen.

Selvom du blivere frustreret, og hun ikke umiddelbart vil lægge sig til at sove, så vil jeg sige hold ud., hvis du vil fortsætte  med at amme hende. 

Hvis hun er ordenlig mæt, så ligger hun fuldstændig afslappet i dine arme og hun finder sig i at blive lagt til at sove.

Når hun vågner efter 5 minutter så er hun ikke fyldt op. Når du ammer, så læg hende til igen efter hun har bøvset, så du er helt sikker på at hun har fået alt det hun kan spise.

Hvis hun mærker, du bliver frustreret eller bekymret for, om hun bliver mæt, så mærker hun det.

tag en dag til i morgen, hvor du ikke laver andet, end at sidde med hende, am, drik, hvil,sov, am, drik  hvil og sov, og se om ikke det hjælper.

Nogen gange græder de jo også , bare fordi de trænger til at være i favn., og jo mere vi  forsøger at lægge dem, jo mere græder de. Så ro på og se hvad der sker i morgen.

Hvis ikke mine råd hjælper, så kan du ringe til ammerådgivningen eller skrive til amme rådgiveren her på baby dk.

held og lykke med hende.

Varme hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.