"2 år og 4 måneder, sover først kl 22"
Hej lisbeth.. Min søn er for en måned siden skiftet fra tremmeseng til juniorseng, han er død træt omkring kl 19 og kommer i seng der.. Problemet er bare at kl hver dag bliver ca 22 før han falder i søvn, han går rundt på værelset og leger og hans seng er fyldt med legetøj hver gang jeg kommer ind at siger nu er det altså godnat.. Han går ikke ud fra værelset, og lige meget hvad jeg siger og gør og hvilken tone jeg bruger respektere han bare ikke at det er aften og skal altså sove.. Har aftalt med dagpleje at hun skal tage ham op kl 14 i stedet for 15, så han kun får 2 timer, og det har hun gjort i 14 dage nu og stadig ingen virkning.. Har du et godt råd til hvad jeg kan gøre og eller hvad jeg måske gør forkert??
Lisbeths svar
Hej !
Deter også frustrende at han ikke bare lægger sig ned og sover, når du nu kan se at han er dødtræt.
Han har jo fået en frihed nu, hvor han kan komme ud af sengen, og her er det du skal sætte ind.
Han er nu så gammel at han kan lære at me dde sædcvanlige soverutiner, som i nu har, formentlig tandbørstning, god nat historie og sang, så er det sovetid.
Og det skal du ikke kun fortælle ham, for han er stadig så lille at han følger sine spontane behov, nemlig lege.Du skal blive der og sidde ved siden af ham, og kærligt sige. ja nu er det sovetid.
Hver gang han vil ud af sengen, så lægger du ham ned igen, bevar roen, vær kærlig og overbevisende, ikke for mange lange forklaringer, bare nu skal du sove. Det fortsætter du med indtil han overgir sig og lægger sig til at sove. Ikke en kamp, det skal være trygt at komme i seng.
Det kan godt være at han protesterer, deter helt normalt, han er også i den alder, hvor han vil selv, alligvel er det dig ,der bestemmer, at han skal sove, for du er hans mor, og har anvaret for hans søvn.Han skal have sin gode nattesøvn.
Når du har gjort det nogle dage, måske endda en uge , så har han lært, at når deter sengetid, så skal han blive der,
Nu er det så tiden, at han skal lære at du går ud, han skal have sin ydndlingsbamse, en bog eller andet. Så er det god nat og mor går ud, lad døren stå, så han kan høre dig.
Gå rundt og lav det du vil , se til ham at han blir i sengen. Han skal lære at han selv kan ligge og trygt falde i søvn, og lydene af mor kan han høre.
Nogen har god gavn af en god nat cd, du må prøve dig frem.
Nu ønsker jeg dig rigtig meget held og lykke med projekt søvn .
Al reducere hans middagssøvn synes jeger fint,3 timer for en 2,5 årig er lige i overkanten.
Skriv igen hvis det kniber.
Varme hilsne r
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk