Eksperthjælp: Frygt for fødslen

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

949 visninger
0 svar
0 synes godt om
23. januar 2011

Pia Hern

"Frygt for fødslen"

Hej Pia

Jeg står i den situation, at jeg er gravid i 35 graviditetsuge. Fødslen nærmer sig, og det betyder desværre også en del bekymringer. Jeg har hele tiden haft holdningen at jeg ville føde normalt, hvis jeg kunne, men er efterhånden som vi kommer nærmere og nærmere nået til en anden konklusion.

Jeg har øget risiko for svagerskabsforgiftning, og der bliver holdt øje da jeg har en del vand i kroppen, samt forhøjet blodtryk. Jeg har efter operation i bækkenet, store smerter, men de er taget til inden for de sidste par uger, hvor lillefisen, er begyndt at sætte sig ned i bækkenet, og har gjort det meget sværere for mig at gå. De forøgede problemer og store smerter, har gjort mig yderligere nærvøs for den forestående fødsel, og skal til samtale, henblik på om jeg vil kunne føde normalt, eller om mit bækken vil flække/brække under fødslen, eller vil give for store smerter.

Jeg er nu meget i vildrede, da jeg nu føler at frygten for de store smerter vil komplicere fødslen for meget, og give en grim oplevelse, feks hvis smerterne bliver for voldsomme, bækkenet skulle knække, eller jeg ender ud i akut kejsersnit. Derfor begyndte vi for alvor, herhjemme, at snakke om Planlagt kejsersnit, og efter at have undersøgt det grundigt, og læst en del om det på nettet, føler jeg, at det er det, jeg vil have det bedst med, og har meget mere ro omkring fødsel, hvis jeg kunne få lov at få et planlagt kejsersnit.

Nu frygter jeg så, rigtig meget, at lægen vil være afvisende eller at de vil afvise mig, da jeg læste de få grunde til man kunne få kejsersnit, men det er jo nok de mest normale grunde, de har skrevet på listen. Men ja frygten for at blive afvist er rigtig stor.

Håbede du evt kunne give nogle gode råd til alt dette, og om det i mit tilfælde, er muligt at få et planlagt kejsersnit, eller om jeg vil blive afvist.

På forhånd tak

Stenbukken



Pias svar

Hej Stenbuk

Jeg forstår din frygt - det lyder ikke rart det med dit bækken.

Men du har så ret i, at din frygt vil kunne skabe mange problemer. Frygt er en af de værste fjender man kan have under en fødsel og det kan sagtes spænde ben for dig, at du ikke er tryg ved at føde.

Men hvis nu lægen siger til dig, at der slet ikke er nogen fare for noget af alt det du frygter og at du kan få en epidural blokade? Hvordan ville det påvirke dig?

Det må du jo også tænke over i stedet for kun at tænke "worst case scenario". Hvis frygten stadig er stor på trods af det, så ville jeg bestemt tilråde et PK men det er jo svært at sige hvordan en læge vil forholde sig især når jeg ikke kender alle detaljer.

Men min erfaring er, at hvis en gravid har meget meget stor frygt trods samtale og beroligelse så vil man ikke afvise ønsket om PK. Men som sagt det er svært at sige her på forhånd.

Du er altid mere end velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for mere hjælp.

Held og lykke.

Varme hilsner fra

Pia



Pia holder kurser i fødselsforberedelses og hjælper kvinder som er bange for at føde og/eller har haft traumatiske fødselsoplevelser. På hendes hjemmeside kan du også købe hendes eget design af graviditets- og ammepuder.

Se Pias hjemmeside: MotherByNature.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.